Thomas Bagger har skrevet tre bøger om Camilla Staal og Ask
Hjortheede. De to første – ”Den permanente” og ”Superstar” – var begge gode og
velskrevne krimier … men så kom Grav!
Ask er tilbage på fuld styrke, efter sin sygemelding i
forrige bog. Førhen var han chef, men nu er Camilla Staal den øverste af de to.
Det giver komplikationer, men udelukkende pga de misforståelser, som nok er meget
typiske mellem mænd og kvinder. Når kvinder siger én ting, men mener noget
andet og når mænd forsøger deres bedste, men deres handlinger bliver
misforstået.
Camilla og Ask, bliver sendt ud i en voldsom jagt på liv eller
død, da en ældre mand tvinger sig adgang til vicepolitidirektørens kontor. At
de ikke længere er fuldstændig på bølgelængde, bliver en udfordring for dem i den
hæsblæsende kamp, for at redde en kollegas liv. Undervejs får de ledetråde, som
peger i retning af noget, som er foregået på politigården i 1992.
Imens vi følger Ask og Camilla, følger vi samtidig en række
mennesker og begivenheder i 1992. Begivenheder, som fører til drabet på betjenten
Kat Dürr og begivenheder, som er skyld i, at Ask og Camilla ikke forventes at
slippe levende fra den mission de er sendt ud på.
Selve handlingen vil jeg ikke skrive mere om, men jeg vil
meget gerne slå fast, at det her er en krimi i allerhøjeste kaliber. Den er så
afsindigt godt skrevet og den indeholder alle de elementer jeg sætter pris på i
en krimi. Den har detaljerede og blodige beskrivelser, den har uhygge som fik mig
til, helt bogstaveligt, at holde vejret gennem store dele af bogen. Den har et
spændingsniveau, som trak mig langt væk fra virkelighedens verden og gjorde mig
uimodtagelig for, hvad der foregik omkring mig. Den har et persongalleri, som
er beskrevet, så de kom langt ind under huden på mig. Følelsen af ikke helt at
vide om jeg skal holde med dem eller ønske det værst tænkelige for dem, vidner
om en forfatter der kan sit kram, eller opper sit game, som min teenagedatter
ville sige.
Der er langt mellem den type bøger, hvor jeg hele vejen
igennem, imponeres over forfatterens evner på både det sproglige og det indholdsmæssige.
Men sådan en bog er Grav! Jeg er vild med temaet om illusioner og jeg elsker,
den dér tydelige fornemmelse i kroppen om, at det ikke kun er bogens personer,
der bliver grundigt taget i røven og snydt af illusioner.
Der er ingen illusioner omkring de 6 krimiperler, som jeg
synes Grav fortjener.
