Vi lever i en tid, hvor selviscenesættelse på SoMe, er en
stor del af mange menneskers hverdag. Hvor generte introverte mennesker, har
mulighed for at vise verden hvem de egentlig er, men også hvor mennesker kan
nøjes med at vise de perfekte sider af sig selv og det liv de lever. Som ungt
menneske, tror jeg det kan være svært at navigere i. Jeg tror det er svært at
forstå, at ”alle de andre” heller ikke er perfekte. At vi alle sammen har
grimme sider, som vi ikke vil vise frem, men som ikke desto mindre er med til
at definere det menneske vi er.
I Superstar, tager Thomas Bagger fat i berømmelsens bagside.
Når unge har fået smag for at være stjerne i medierne, når man har oplevet hvad
det vil sige at betræde den røde løber til diverse præmierer og mediebevågede
arrangementer. Det kan være svært at mærke, at andre stjerner pludselig skinner
kraftigere end man selv gør. Der kommer hele tiden nye til.
”Sinners Island” er titlen på et realityshow, hvor unge
mennesker bliver castet til at leve sammen på en ø. Måske kender du Paradise
Hotel? Jeg forestiller mig, at konceptet er lidt på dét niveau, selvom der i
Sinners Island, forventes at deltagerne har sex med hinanden på kryds og tværs.
En kold vinterdag, dukker en af deltagerne pludselig op i skoven. Hun virker
omtåget og fraværende, og hun er kun iført en tynd hvid natkjole. I hendes arm
er der skåret et ord - SUPERSTAR. Inden længe dukker endnu en pige op, som
viser sig at have deltaget i samme program. Omstændighederne omkring denne
pige, er næsten identiske med den første pige. Politiet forsøger at mørklægge
historien, men da endnu en person fra programmet dukker op, er mediernes
søgelys rettet direkte på politiet og deres opklaringsarbejde.
Camilla Staal, som fungerer som leder, imens Ask Hjortheede
er sygemeldt, får sin sag for. Camilla er dygtig, men hun er også typen der
ikke bare parerer ordrer og følger reglerne for at opnå de ønskede resultater.
Det bringer hende i unåde hos chefen mere end én gang og hendes job hos
politiet, hænger i en tynd tråd.
Der er fart på i denne bog. Den er spændende og sproget er
moderne og nutidigt, hvilket jeg godt kan lide. Personerne er interessante, men
på en eller anden måde, synes jeg ikke rigtig jeg får lov at komme ”under huden”
på nogen af dem. Mest på Ask, faktisk, men ham hører vi – desværre - ikke meget
til i Superstar. Det er lidt ærgerligt, synes jeg, for det er personer der godt
kunne tåle mere dybde. Der er mange kringler i den her bog og der er rig
mulighed for at gætte med på hvem der er Superstar. I lang tid, var jeg sikker
på, at jeg havde regnet det ud, men det viste sig at være forkert.
Der er et par ting, som gør, at Superstar ikke stryger helt
til tops hos mig. Jeg synes der er lidt for mange ”tilfældigheder”, hvor folk
tilfældigvis lige er samme sted på samme tid, kan regne ud hvor de skal finde
andre, fordi der sker noget tilfældigt lige da de var der, at de lige fik
leveret noget i gave, som andre stod og fik brug for … den slags. Yderligere,
så ærgrer det mig altid, når ”de skyldige”, politiet eller andre, skal ende med
at forklare os hvad, hvornår og helt præcist hvordan, tingene er gået for sig. I
langt de fleste tilfælde er det overflødigt, fordi det ikke var så vigtigt og
vi allerede er videre og har dannet vores egne idéer om hvad der er sket og
hvordan. Det gør sig også gældende i denne bog, hvor skurken ender med at stå
og forklare noget, jeg aldrig rigtig havde spekuleret over.
Det er ikke en bog der ruskede mig på uhygge og der sker som
sådan, heller ikke rigtig hverken mord eller specielt grusomme ting. Det er en
spændende, tankevækkende og medrivende bog. Og så foregår den i min hjemby,
Århus, hvilket giver den et ekstra plus i min bog. Det er altid sjovt, at læse
om steder jeg kender. Jeg er spændt på
at læse 3. del i serien, som allerede er udkommet. Grav, hedder den. Mon ikke vi får Ask tilbage og kommer endnu tættere på Camilla, Sigrid, Bavne og resten af gruppen. Jeg håber det. Superstar er i øvrigt 2. del i serien. Første del hedder, "Den permanente".
4 af 6 krimiperler fra mig til Superstar
Ingen kommentarer:
Send en kommentar