Kend din krimiforfatter: Thomas Bagger

KEND DIN KRIMIFORFATTER: Thomas Bagger

1. Hvor er du født og vokset op? I den dejlige Århusbydel Egå og i Cobham som er en forstad i London.

2. Må vi se et billede af dig som barn? 

3. Hvordan var dine familieforhold? Min far var læge og min mor var lærer. Og sloges jeg konstant med min storebror, selvom jeg tabte og tabte … og tabte. Vores storesøster syntes vi var p … irriterende. Jeg tror ikke følelsen er mindsket med årene.

4. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor? Ikke overraskende dansk og så idræt.

5. Hvad var det værste fag og hvorfor? Matematik, altid matematik. Tal er kedelige og alt for logiske og forudsigelige. De eneste spændende tal jeg kender til, er den årlige biblioteksafgift. Eller skal jeg sige ‘årlige skuffelse…’

6. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige? Vild, provokerende, rebelsk, loyal, opfindsom.

7. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18-årige jeg et godt råd, hvad skulle det være? Tag dig sammen i gymnasiet Thomas! Ikke så mange øl og piger, så slipper du for at skulle læse en masse fag op for at komme på uni!

8. Hvad er dine livretter? Boller i karry!

9. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger? Jeg er mest til rock/dødsmetal (særligt Slipknot) og så lækker klassisk musik.

10. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab? Jeg SKAL på et tidspunkt i mit liv lære at male.

11. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter? Jeg havde en IT upstart hvor vi udviklede software.

12. Hvad fik dig i gang med at skrive? Tre ting: Jo Nesbø, Murakami og tanken om frihed.

13. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? 
Jeg følte et bizart kontroltab. Jeg troede det skulle være en glædens dag, men i stedet bekymrede det
mig, at en masse mennesker nu kom helt tæt på, og kunne drøfte hvor elendig min bog var, og danne sig en mening om mig som person uden at kende mig. Det er kun min familie og allernærmeste venner, der kender mig helt privat.

14. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? Den store bagedyst!!

15. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan? Slipknot!

16. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det? At se folk der ikke viser hensyn til andre i gadebilledet frustrerer mig. Men jeg forsøger at filtrere det bort. Heldigvis er langt de fleste danskere venligsindede og hensynsfulde.

17. Hvornår har livet gjort dig mest glad? Når jeg ser folk der opnår en personlig sejr i en kontekst af noget som de har måttet kæmpe for. F.eks. er der hvert år fokus på landets tolvtals studenter i medierne. Hvad med den ordblinde/fagligt svagere elev som knokler sig til en gymnasiehue, med vilje og disciplin? Det synes jeg nærmest er en større præstation.

18. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter?
Jeg læser sjældent. Men Murakamis 1Q84 trilogi er nok de bøger jeg anbefaler oftest.

19. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort
eller turdet? Jeg kommer ikke til at holde mig til krimigenren for evigt.

20. Hvad er din dårligste vane? Utålmodig.

21. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til? Lytte.

22. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv?
Jeg er ekstremt dårlig til at slappe af, og faktisk også til at forkæle mig selv. Jeg har det allerbedst
når jeg arbejder, producerer, mærker fremdrift i livet.

23. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor?
Min kommende roman med arbejdstitlen ‘Manden i tre dele’ er den bog jeg har lagt allermest af
mig selv i nogensinde. Både mit forlag og jeg selv har tårnhøje forventninger til den udgivelse.
Både sprogligt og formmæssigt bliver det en atypisk krimi. Jeg håber folk er åbensindede.
Krimigenren er fuld af vanetænkning og forventninger. Men nogle gange må en Carlsberg Hof
gerne smage af noget andet end Carlsberg Hof. For eksempel benzin eller værre endnu; Barcardi
Breezer med Lime & Mango. Man kan jo bare spytte ud igen, hvis man ikke kan lide det.

24. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger?
Efter min mening er for mange krimier baseret på den samme skabelon. Det er en kopi, af en kopi,
af en kopi. Og jeg frygter, at det på sigt kan blive genrens store udfordring. Jeg forsøger at skrive
frit, lader fortællingen og karaktererne drive historien fremad, uden tanke på fortælletekniske
virkemidler. Faktisk er alle mine bøger skrevet på instinkt frem for teori. Apropos den der Carlsberg
Hof …

25. Nævn en fun fact eller flere om dig selv. Jeg kan efter hukommelse synge med på et foruroligende højt antal af George Michaels største hits. Spørg mig ikke hvorfor. Jeg lytter ikke til ham særligt ofte.

26. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer
og er i gang med at skrive? De opbevares inde i hjernemørket. Men jeg er flittig til at lave post-its og noter som jeg aldrig ser på igen.

27. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig i dag, hvad ville de sige?
En mand der har tænkt sig at arbejde for sin drøm, så drømmen til sidst kan blive til arbejdet.

28. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende?
Mine ældre og nyere bekendtskaber har alle fremhævet at de hurtigt følte sig trygge i mit selskab.
Jeg synes det er det største kompliment de kan give mig. Omvendt kender de ikke til de makabre
tanker min krimihjerne, nonstop skyder frem i hjernemørket, når jeg er sammen med dem.
“Undskyld, rækker du mig lige køkkenkniven …”

29. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? I stilhed.

30. Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med?
FC Barcelona lige siden jeg som knægt fik lov at se fantastiske Michael Laudrup brillere på holdet.
Og så ser jeg alt for meget MMA, hvor kampsportsatleterne kæmper i et bur, uden særlig mange
regler.

31. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier? København!

32. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til
vedkommende? Camilla Staal. Jeg har muligvis et lille crush på hende, hvilket egentlig er lidt bizart, eftersom jeg er hendes forfatterfar! Men hun er en sej, stærk og intelligent kvinde med en meget følsom side, som hun kun tør blotte for sine nærmeste.

33. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser?
Som tidligere nævnt min kommende bog “Manden i tre dele.” Det er et spritnyt univers med arena i
Sønderjylland. Jeg har aldrig glædet mig mere til en udgivelse end denne.

40. Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet.
Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind.
Lykken kan ikke findes i materielle goder. Der kan ikke eksistere en permanent lykkefølelse i at
gøre sig afhængig af så sårbare og tilfældige ting som købsvarer. Derimod vil man finde lykke hvis
man formår at frigøre sig fra at tillægge sådanne ting betydning, hvilket gør fænomenet lykke
tilgængeligt og opnåelig for alle.

Anmeldelse: Thomas Bagger - Grav

Thomas Bagger har skrevet tre bøger om Camilla Staal og Ask Hjortheede. De to første – ”Den permanente” og ”Superstar” – var begge gode og velskrevne krimier … men så kom Grav!

Ask er tilbage på fuld styrke, efter sin sygemelding i forrige bog. Førhen var han chef, men nu er Camilla Staal den øverste af de to. Det giver komplikationer, men udelukkende pga de misforståelser, som nok er meget typiske mellem mænd og kvinder. Når kvinder siger én ting, men mener noget andet og når mænd forsøger deres bedste, men deres handlinger bliver misforstået.

Camilla og Ask, bliver sendt ud i en voldsom jagt på liv eller død, da en ældre mand tvinger sig adgang til vicepolitidirektørens kontor. At de ikke længere er fuldstændig på bølgelængde, bliver en udfordring for dem i den hæsblæsende kamp, for at redde en kollegas liv. Undervejs får de ledetråde, som peger i retning af noget, som er foregået på politigården i 1992.

Imens vi følger Ask og Camilla, følger vi samtidig en række mennesker og begivenheder i 1992. Begivenheder, som fører til drabet på betjenten Kat Dürr og begivenheder, som er skyld i, at Ask og Camilla ikke forventes at slippe levende fra den mission de er sendt ud på.

Selve handlingen vil jeg ikke skrive mere om, men jeg vil meget gerne slå fast, at det her er en krimi i allerhøjeste kaliber. Den er så afsindigt godt skrevet og den indeholder alle de elementer jeg sætter pris på i en krimi. Den har detaljerede og blodige beskrivelser, den har uhygge som fik mig til, helt bogstaveligt, at holde vejret gennem store dele af bogen. Den har et spændingsniveau, som trak mig langt væk fra virkelighedens verden og gjorde mig uimodtagelig for, hvad der foregik omkring mig. Den har et persongalleri, som er beskrevet, så de kom langt ind under huden på mig. Følelsen af ikke helt at vide om jeg skal holde med dem eller ønske det værst tænkelige for dem, vidner om en forfatter der kan sit kram, eller opper sit game, som min teenagedatter ville sige.

Der er langt mellem den type bøger, hvor jeg hele vejen igennem, imponeres over forfatterens evner på både det sproglige og det indholdsmæssige. Men sådan en bog er Grav! Jeg er vild med temaet om illusioner og jeg elsker, den dér tydelige fornemmelse i kroppen om, at det ikke kun er bogens personer, der bliver grundigt taget i røven og snydt af illusioner.

Der er ingen illusioner omkring de 6 krimiperler, som jeg synes Grav fortjener.

Anmeldelse: Thomas Bagger - Superstar

Vi lever i en tid, hvor selviscenesættelse på SoMe, er en stor del af mange menneskers hverdag. Hvor generte introverte mennesker, har mulighed for at vise verden hvem de egentlig er, men også hvor mennesker kan nøjes med at vise de perfekte sider af sig selv og det liv de lever. Som ungt menneske, tror jeg det kan være svært at navigere i. Jeg tror det er svært at forstå, at ”alle de andre” heller ikke er perfekte. At vi alle sammen har grimme sider, som vi ikke vil vise frem, men som ikke desto mindre er med til at definere det menneske vi er.

I Superstar, tager Thomas Bagger fat i berømmelsens bagside. Når unge har fået smag for at være stjerne i medierne, når man har oplevet hvad det vil sige at betræde den røde løber til diverse præmierer og mediebevågede arrangementer. Det kan være svært at mærke, at andre stjerner pludselig skinner kraftigere end man selv gør. Der kommer hele tiden nye til.

”Sinners Island” er titlen på et realityshow, hvor unge mennesker bliver castet til at leve sammen på en ø. Måske kender du Paradise Hotel? Jeg forestiller mig, at konceptet er lidt på dét niveau, selvom der i Sinners Island, forventes at deltagerne har sex med hinanden på kryds og tværs. En kold vinterdag, dukker en af deltagerne pludselig op i skoven. Hun virker omtåget og fraværende, og hun er kun iført en tynd hvid natkjole. I hendes arm er der skåret et ord - SUPERSTAR. Inden længe dukker endnu en pige op, som viser sig at have deltaget i samme program. Omstændighederne omkring denne pige, er næsten identiske med den første pige. Politiet forsøger at mørklægge historien, men da endnu en person fra programmet dukker op, er mediernes søgelys rettet direkte på politiet og deres opklaringsarbejde.

Camilla Staal, som fungerer som leder, imens Ask Hjortheede er sygemeldt, får sin sag for. Camilla er dygtig, men hun er også typen der ikke bare parerer ordrer og følger reglerne for at opnå de ønskede resultater. Det bringer hende i unåde hos chefen mere end én gang og hendes job hos politiet, hænger i en tynd tråd.

Der er fart på i denne bog. Den er spændende og sproget er moderne og nutidigt, hvilket jeg godt kan lide. Personerne er interessante, men på en eller anden måde, synes jeg ikke rigtig jeg får lov at komme ”under huden” på nogen af dem. Mest på Ask, faktisk, men ham hører vi – desværre - ikke meget til i Superstar. Det er lidt ærgerligt, synes jeg, for det er personer der godt kunne tåle mere dybde. Der er mange kringler i den her bog og der er rig mulighed for at gætte med på hvem der er Superstar. I lang tid, var jeg sikker på, at jeg havde regnet det ud, men det viste sig at være forkert.

Der er et par ting, som gør, at Superstar ikke stryger helt til tops hos mig. Jeg synes der er lidt for mange ”tilfældigheder”, hvor folk tilfældigvis lige er samme sted på samme tid, kan regne ud hvor de skal finde andre, fordi der sker noget tilfældigt lige da de var der, at de lige fik leveret noget i gave, som andre stod og fik brug for … den slags. Yderligere, så ærgrer det mig altid, når ”de skyldige”, politiet eller andre, skal ende med at forklare os hvad, hvornår og helt præcist hvordan, tingene er gået for sig. I langt de fleste tilfælde er det overflødigt, fordi det ikke var så vigtigt og vi allerede er videre og har dannet vores egne idéer om hvad der er sket og hvordan. Det gør sig også gældende i denne bog, hvor skurken ender med at stå og forklare noget, jeg aldrig rigtig havde spekuleret over.

Det er ikke en bog der ruskede mig på uhygge og der sker som sådan, heller ikke rigtig hverken mord eller specielt grusomme ting. Det er en spændende, tankevækkende og medrivende bog. Og så foregår den i min hjemby, Århus, hvilket giver den et ekstra plus i min bog. Det er altid sjovt, at læse om steder jeg kender. Jeg er spændt på at læse 3. del i serien, som allerede er udkommet. Grav, hedder den. Mon ikke vi får Ask tilbage og kommer endnu tættere på Camilla, Sigrid, Bavne og resten af gruppen. Jeg håber det. Superstar er i øvrigt 2. del i serien. Første del hedder, "Den permanente".

4 af 6 krimiperler fra mig til Superstar