Kend din krimiforfatter: Katrine Engberg

KEND DIN KRIMIFORFATTER -_Katrine Engberg

1. Hvor er du født og vokset op? I Kartoffelrækkerne på Indre Østerbro i København.
2. Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 
   
3. Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange? Begge mine forældre er akademikere - min mor er lektor i Nygræsk, min far var filolog. Jeg har en storesøster, som udvikler sundhedsprodukter og er ridefysioterapeut.
4. Hvor har du gået i skole? På Østerfarimagsgade Skole, eller ØF, som vi kaldte den. Skolen lå for enden af min vej, så jeg kunne gå hjemmefra, når klokken ringede.
5. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor? Dansk. Jeg har altid elsket at læse, skrive og finde på historier.
6. Hvad var det værste fag og hvorfor? Jeg var virkelig ikke særlig god til sløjd. Min lærer undlod at give mig karakter og skrev i stedet bare “Flink elev” i karakterbogen.
7. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige? At jeg var lille (et hoved mindre end de andre ind til niende klasse), klog og havde en underlig familie.
8. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18~årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være? Jeg var ikke specielt god til, eller vild med, at være ung. Det har taget mig mange år at blive moden og begynde at tage ansvar for mit liv. Hvis jeg kunne give mit atten-årige selv et råd, skulle det være “Hold så op med at plukke de øjenbryn!”
9. Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single? Jeg er gift med Timm Vladimir, som jeg har været sammen med i 16 år.
10. Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn). Vi har en søn på ti år, som hedder Cassius (efter Cæsars banemand og bokseren Cassius Clay/Muhammed Ali)
11. Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje? Kaffe! Og den skal være stærk. Jeg lærer aldrig rigtigt at forstå te, selvom jeg gerne ville.
12. Hvad er dine livretter? Alt godt fra havet og friskbagt brød med tandsmør og ost. Og hvidvin til!
13. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger? Jeg hører en del opera men derudover er jeg en poptøs, som er flasket op med (og stadig elsker) Prince. Lige nu er jeg helt vild med Phlake.
14. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab? Min familie og mine nærmeste venner betyder alt for mig. Jeg knytter mig ikke let til folk, til gengæld vil jeg gå gennem ild og vand for dem, jeg elsker. Min største ambition i livet er at nyde og bevare den kærlighed.
15. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter? Jeg arbejdede som danser og koreograf indenfor teater og tv.
16. Hvad fik dig igang med at skrive? Jeg har egentlig altid skrevet og bare ikke vist det til nogen, men i forbindelse med en jordomrejse med Timm i 2006 skrev jeg en rejsedagbog, som blev udgivet bagefter. Det gav mig modet til at tage det mere seriøst. Men det tog stadig ti år derfra.
17. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? Hvordan fejrede du?  Jeg debuterede med Krokodillevogteren i februar 2016, en uge før jeg også debuterede som teaterinstruktør. Det var en ret vild tid. Men jeg mærkede så tydeligt, hvor kærligheden lå, og hvad jeg ville lave resten af mit liv. På premiereaftenen sagde jeg til Timm: “Jeg er færdig med teateret, fra nu af vil jeg kun skrive.” Og det har holdt stik.
18. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger eller hvilket som helst andet) Sodavand. Jeg kan simpelthen ikke lide det.
19. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan? Jeg elsker ansjoser, det har jeg vist rimelig meget for mig selv.
20. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det? Da min far døde.
21. Hvornår har livet gjort dig mest glad? Da det lykkedes at blive gravid med Cassius.
22. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter? Jeg læser hver eneste dag, og har gjort det siden jeg lærte at læse, kun skønlitteratur, men lige så gerne romaner som krimi. To af mine yndlingsforfattere er Ruth Rendell og Donna Tartt.
23. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort eller turdet? Som forfatter bevæger man sig hele tiden på kanten af noget, man ikke rigtigt tør. Det er det, der er det spændende. Så ja, jeg har masser af emner, der ligger og venter på, at jeg bliver modig nok.
24. Hvad er din dårligste vane? Jeg er ekstremt sensitiv over for lyde og lugte, og det kan være noget af en belastning for dem, man bor sammen med. Min mand synes virkelig, det er træls, at jeg hele tiden åbner vinduer og beder ham om ikke at snøfte, haha.
25. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til? Jeg har en god indlevelsesevne i andre mennesker og så er jeg ekstremt disciplineret.
26. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv? Sejler en tur med familien og gode venner og holder picnic på vandet, bader og drikker vin i solnedgangen.
27. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor? Jeg er på samme tid utilfreds med og helt vildt stolt af alle mine bøger. En bog kan ALTID blive bedre, og jeg bliver aldrig helt færdig med dem, men jeg er samtidig meget stolt af det, de er blevet til, og alle de mennesker de har nået. Men lige nu er jeg MEGET glad for den bog, jeg er ved at skrive — Isola.
28. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger? Jeg elsker alt ved det! Idéudviklingen, selve skrivefasen, samarbejdet med min redaktør og mødet med læserne. Det hele er sjovt og udfordrende og fedt! For mig er det vigtigt, at der er mere på spil i bøgerne, end plottet og spændingen. Læserne skal helst føle noget for tematikken og for karaktererne.
29. Nævn en fun fact eller flere om dig selv. Jeg har ikke højdeskræk, men er rædselslagen for at køre bjergkørsel. Nålesving?! Jeg får koldsved og kvalme bare af at skrive ordet.
30. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer og er igang med at skrive? Jeg har altid en notesbog i tasken.
31. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige? Jeg tror, de ville sige, at jeg er loyal, autentisk og rimelig ærlig, arbejdsom og utålmodig, god til at elske og dårlig til at bede om hjælp.
32. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende? Hvor sindssygt privat, jeg egentlig er. Jeg kan virkelig godt lide mennesker og er egentlig ret åben, men kun til et vist niveau. Det er de færreste, der bliver lukket helt ind, men dem elsker jeg så til gengæld resten af livet. Ret krebse-agtigt, tror jeg nok.
33. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? Ved mit skrivebord på mit arbejdsværelse hjemme i vores lejlighed. Siddende i den arbejdsstol, jeg har arvet fra min far, og med udsigt til det hus, hvor jeg voksede op, og hvor min mor stadig bor. Her er jeg tryg og fokuseret.
34. Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 
    
35. Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med? Jeg er gammel danser og elsker stadig dans og teater. Boldsport siger mig ikke en dyt.
36. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier? Børn, der bliver mishandlet, og udpenslet vold og brutalitet er slet, slet ikke noget for mig, hverken som læser eller som forfatter.
37. Hvor vil du helst holde ferie? Vi har en rejse til Italien med vores bedste venner planlagt til efteråret, og den drømmer jeg om at kunne komme afsted på, selvom odds’ene ikke er gode.
38. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til vedkommende? Jeg ville gerne spise middag med Esther de Laurenti, høre hendes gamle vinylplader og drikke rødvin, og så ville jeg takke hende for alt det fantastiske, hun har givet mig.
39. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser? Bind fem i serien om Kørner og Werner, som kommer til at hedde Isola og have et underliggende tema om ensomhed. Det føles skræmmende relevant lige nu.
40. Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind. Lige nu har jeg kun lyst til at minde alle om, at krisen er forbigående. Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: This too shall pass.

Anmeldelse: Katrine Engberg - Vådeskud

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg vendte sidste side i ”Vådeskud”. Der sker lidt for meget i mit liv i øjeblikket, så jeg føler mig helt drænet for overskud. Af samme grund, er der gået lidt lang tid før jeg kunne samle mig om at få skrevet en anmeldelse til jer. Jeg håber der snart er lidt mere energi på kontoen. Jeg håber også, at I bærer over med mig til da.

Vådeskud er 4. bind i Katrine Engbergs serie om Anette Werner og Jeppe Kørner. Et solidt makkerpar med et fantastisk indbyrdes forhold. Afslappet og ligetil og alligevel virker det til tider som om, især Anette, har svært ved hvordan hun skal gebærde sig overfor Jeppe, og jeg oplever hende påtaget sej. I det hele taget er hun lidt en smart i en fart coolio-type, som jeg ikke helt kan finde ud af hvad jeg synes om. Hun er egentlig en følsom kvinde, men hun gemmer det bag sin hårde facade. Jeg kan ikke sætte fingeren på præcist hvorfor. Dette er ikke ment som noget negativt – tvært imod, så synes jeg det er ret fedt, at ikke alle hovedpersoner er lige lette at holde af.

Denne gang forsvinder en teenager, som er søn af en velhavende familie. Samtidig dukker et lig op på Amagerforbrændingen. Kørner og Werner afhører familie, venner, ansatte på forbrændingen samt alle mulige andre. Når vi har at gøre med meget rige mennesker i krimier, så ved vi oftest godt, at der er noget i bageriet der lugter brændt. Det gør sig selvfølgelig også gældende her, men hvordan og hvorledes, er ikke helt ligetil at greje. Selvom jeg havde sporet mig lidt ind på dele af plottet, så overraskede den endelige afsløring mig alligevel.

Jeg synes der er mange følelser på spil i denne bog. Og mange gode og interessante emner og problemstillinger. Det gør sig hovedsageligt gældende omkring familier, familiekonstellationer og de følelser det bringer med sig, når vi sammen skal få vores hverdagsfamilieliv til at fungere på bedst mulig måde. For vi er alle forskellige og selvom vi elsker hinanden og vil hinanden det bedste, så rammer vi ikke altid plet i vores forsøg på at gøre det rigtige.

Katrine Engberg er en mester når det kommer til det sproglige. Dialogerne er så dagligdags, flydende og ligetil. Beskrivelserne er så fine og billedlige, at det føles som at være der selv. Kender du fx Amagerforbrændingen? Det gør jeg ikke, men alligevel har jeg et klart og tydeligt billede i mit hoved omkring stedet- både indvendigt og udvendigt. Samtidig er det her en forfatter, som ikke stiller sig tilfreds med mord begået på simpel vis og lig fundet på et intetsigende sted. Det skal være interessant og anderledes. Det er tydeligt at mærke, at der er gjort noget ud af research på omgivelserne og mordmetoderne. Det er både cool og spændende, synes jeg.

Selvom Vådeskud indeholder så meget godt, så er der altså alligevel noget jeg savner. For mig blev handlingen lidt for personlig på karaktererne denne gang. Jeg synes om Esther og jeg bliver rørt af de ting der sker mellem hende og Gregers – af hvordan Gregers har det. Samtidig så synes jeg hendes rolle i denne bog er overflødig og mestendels er hun nødvendig fordi hun er den der faktisk ender med at opklare en stor del af sagen, hvilket man godt fornemmer gennem bogen. Jeg synes det er ærgerligt og jeg synes på en eller anden måde det bliver en lidt nem og flad opklaring. En skam med så mange ”tilfældigheder”, når man ved, hvad Engberg ellers kan mestre.

Så altså summa summarum, så er det en super god og virkelig velskrevet historie. Interessante vinkler, spændende steder og anderledes personligheder. I bund og grund, så synes jeg også plottet er fedt, men måden vi når frem til det på, er bare lidt for letkøbt for mig. Samtidig savner jeg noget uhygge og følelsen af at blive rystet udeblev helt.

Selvom der ikke er nogen som helst tvivl om, at Katrine Engberg er en topklasse krimiforfatter, så bliver det ikke helt fuld perleplade denne gang.

Billederne herunder er taget til et bloggermøde med Katrine Engberg i hendes hjemby, København. Her viste hun os rundt i byen og fortalte om steder der betyder noget for hende. Steder fra blandt andet hendes barndom, som har en plads i hendes hjerte og nu også i bøger. I kan se flere billeder fra mødet på min Instagramprofil. 

Katrine Engberg, er en helt utrolig sød, smuk og fantastisk kvinde. Sådan en man bliver glad i hele kroppen af at være sammen med! 💗💗💗

Anmeldelse: Katrine Engberg - Glasvinge

Den her bog, er simpelthen bare lækker fra inderst til yderst. Den er flot udenpå med flotte farver og sjove detaljer i trykket, som får det til at se ud, som om der virkelig er vand på omslaget. Når man piller omslaget af den – det gør jeg altid når jeg læser bøger med smudsomslag – så er den fisme også pæn indeni. Helt rød, med en fin sølvsommerfugl og sølvskrift på ryggen. Allerede dér, lover det jo godt og forventningerne skrues en anelse i vejret. Så gik jeg i gang med at læse, og sørme om ikke også den er lækker indeni. Jeg er vild med sproget den er skrevet i. Så dagligdags og lige til. Talesprog vel nærmest. Krydret med små udtryk og vitser fra betjentene, som flere gange fik mig til at grine. Når man som mig, bøvler med daglige nakkesmerter, så er det skønt at få serveret et nyt udtryk, som beskriver det med humor – jeg ved nu, at min nakke er stiv som en bryllupspik … 😊

Glasvinge, som i øvrigt er en sommerfugl med gennemsigtige vinger, og som blev introduceret for forfatteren, af hendes 8-årige søn, er Katrine Engbergs 3. bog og samtidig også 3. del af serien om Jeppe Kørner og Anette Werner. Sidstnævnte er på barsel med sin nyfødte datter, men hun har svært ved at fordybe sig i baby og lortebleer, så hun får stukket snuden i sagen alligevel. Et kvindelig findes i et af de mange københavnske springvand. Liget har identiske snit på håndled og lysken og har været bundet fast imens hun er forblødt.

Da endnu et lig findes, tegner der sig et omrids af noget motiv. Sporene peger i retning af et nu lukket behandlingshjem, for unge psykisk syge. Der skete flere grusomme ting på stedet da det stadig var åbent, så spørgsmålet er, om mordene er hævn og i så fald hvem der hævner hvem.

Jeg synes virkelig det her er en god bog. Den indeholder en smule kærlighed, men ikke så meget, at det på nogen måde kommer til at fylde og blive irriterende. Den indeholder en lille snert af livsfilosofi, men på den gode måde, der lige kort, satte mine tanker i gang og bevægede mig. Den indeholder humor, men den indeholder mest af alt, en virkelig god og rørende historie. En mordgåde, som tillader at vi som læsere, får gang i de små grå, for at forsøge at regne ud, hvem der er banditten. Jeg troede flere gange, at jeg havde luret den, men det havde jeg så slet ikke. Der er tilsat en god portion spænding af den slags, som får det til at risle koldt ned ad ryggen, fordi man som læser fornemmer, at nu sker der (måske) noget. Der er stadig plads til mere ondskab, grusomhed og uhygge, og plads til flere blodige detaljer, men lige i den her fortælling, er det egentlig slet ikke ondskab der er på spil.

Glasvinge, er en af den slags bøger, som gjorde mig glad imens jeg læste. Ja, det lyder fjollet når vi snakker krimi og grusomhed, men sproget var så lækkert og humoren var perfekt doseret. Jeg kunne ikke få den læst hurtigt nok, fordi jeg ville vide hvad der skete, og samtidig blev jeg ærgerlig da sidste side var vendt.

Fremragende bog af en flyvende forfatter. Jeg er sikker på, at hun er støt og roligt på vej mod de øverste stjerner på den danske krimihimmel.

5 kæmpe krimiperler fra mig til Glasvinge!

Facebook og Instagram har ringet. De synes I skal komme over og være med 😄😄😄 

Anmeldelse: Katrine Engberg - Blodmåne

Dette er Katrine Engbergs 2. bog i serien om politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner, men det er mit første møde med dem begge. Jeg synes med det samme godt om specielt Jeppe. Vi har et fællestræk, som jeg ikke er stødt på ret mange andre, der har. En endnu ret ukendt gren af Tourettespectret, som kaldes tanketics. Melodier, dele af en sang, et navn eller et ord, som kører inde i hovedet, bag de andre tanker. Hos Jeppe Kørner, er det vist hovedsageligt sange. 😊🎵

Liget af en kendt modemand dukker op i sneen. I første omgang, forveksles han med en hjemløs, men det står snart klart, at der er tale om mord, begået på grusom og særdeles udspekuleret vis. Jeppes gode ven, Johannes, er på en eller anden måde indblandet i sagen. Jeg vil ikke sige så meget mere om det, men jeg vil godt afsløre, at programmet Mads & Monopolet, spiller en pænt stor rolle i sagen 😋

Bogen er nutidig og skrevet i et nutidigt sprog. Flere gange kom jeg til at smile og fik i øvrigt udvidet mit ordforråd, med det flatterende ord ”tørkneppe”… jow jow.

Blodmåne er en tankevækkende bog. Venskaber fylder en del, men temaet hævn og savn optager endnu mere. Der er flere af hovedpersonerne, som savner både mødre og fædre, på trods af et svigt, som har sat spor ind i voksenlivet. Det gør bogen levende og giver hurtigt en følelse af, at kende dem.

Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide uhyggelige krimier. De skal ryste mig og det skal helst risle koldt ned ad ryggen. Det fik jeg ikke rigtigt her. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt flere detaljer omkring mordene, evt. være kommet lidt tættere på offeret i de sidste minutter. Plottet er godt og ikke sådan lige at regne ud. Jeg gættede og gættede, for der var masser af mulige gerningsmænd. Den del var lige i øjet.

Af forskellige årsager vippede jeg lidt mellem 3 og 4 krimiperler, men jeg synes dog at den overordnet set fortjener de 4. Jeg var underholdt hele vejen igennem og havde svært ved, at lægge bogen fra mig. Sproget flyder og det er en af den slags bøger, som på en eller anden uforklarlig måde, gør mig lidt glad.

I fredags, var jeg så heldig, at være inviteret til udgivelsesreception for Katrine Engberg. Det foregik i Botanisk have på Observatoriehøjen. Det var en god og sjov oplevelse, og en del af handlingen i Blodmåne foregår netop der. Katrine fortalte os, at hun har fundet et suverænt godt mordvåben til bog 3. Hun mente også, at den ville blive mere uhyggelig. Jeg har svært ved at vente på den 😊

VIL DU VÆRE MED OVRE PÅ FACEBOOK???