Anmeldelse: Tess Gerritsen - I Satans tjeneste

I denne bog nr. 6 i serien om Jane Rizzoli og Maura Isles, er Tess Gerritsen i høj grad tilbage på sporet, sådan rent uhyggemæssigt. Forrige bog, blev lidt for mild og der gik for meget barsel og følelser i den. Jeg frygtede, at stilen var ændret, men det var heldigvis ikke tilfældet.

En ung kvinde findes brutalt myrdet. Der er ikke sparet på blod og detaljer. En hilsen er skrevet med blod på væggen og noget lugter af satanisk fanatisme. Efterforskerne indser hurtigt, at de har brug for hjælp fra en lille eksklusiv gruppe af folk, som mener at ondskab har en fysisk tilstedeværelse i vores samfund. De mener, at der lever dæmoner i blandt os almindelige mennesker. Rizzoli og Isles, er ikke tilhængere af den forklaring, men ikke desto mindre, har klubben en viden, som de har brug for i deres efterforskning.

Samtidig med, at vi følger det som altid spændende og medrivende opklaringsarbejde, følger vi også to andre individer. Den ene er en kvinde på flugt. Hun er angst helt ind i knoglerne og har levet skjult i årevis. Hendes frygt for en iskold dræber, er beskrevet så jeg selv sad og blev helt nervøs. Den anden vi følger, er morderen, hvis tanker om hændelser i fortiden, ikke efterlader nogen tvivl om hans grufulde personlighed.  

Jeg elsker den undertone af uhygge og gru, som ligger som baggrund igennem hele bogen. Jeg elsker, at bogen er fuld af overraskende uhyggelige hændelser, at der forekommer twist på twist, at der ikke er sparet på blodige detaljer. Allerbedst er det, at vi læsere får lov at bryde vores hjerner hele vejen igennem bogen, med hvordan Fanø det hele hænger sammen. Personligt gennemskuede jeg ikke plottet, før det blev serveret for mig.

Frygt ikke, at bogen er fyldt med overnaturlige eller uforklarlige hændelser pga. det djævelske emne. Det er der heldigvis intet af! Jeg synes det her er en af Tess Gerritsens bedste bøger indtil videre, selvom den trods alt ikke slår Kirurgen.

6 krimiperler på pladen!

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Lærlingen

Endelig er der nyt fra Tess Gerritsen og denne gang, er det den længe ventede fortsættelse til Kirurgen. Ekstremt velskrevet krimi, så jeg har været spændt på, om Lærlingen kunne leve op til sin forgænger. Det vil jeg mene, at den godt kan, selvom gyserniveauet er lettere reduceret.

Jane Rizzoli er tilbage – det samme er Warren Hoyt, bedre kendt som Kirurgen. Vi møder ham første gang i fængslet, hvor han har siddet siden Rizzoli sendte ham derind, efter han nær havde slået hende ihjel. Vi følger hans tanker om at finde en ny samarbejdspartner til sine brutale mord – med andre ord, en lærling. Vi følger hans planlægning af flugt og jeg røber ikke noget uventet ved at afsløre, at det selvfølgelig lykkedes ham.

Jane Rizzoli, som jeg egentlig ikke brød mig særligt om, er bange og nedbrudt. Hun er stadig cool, sej og fandenivoldsk, imens hun forsøger at opretholde sin værdighed og sin stolthed. Ved nyheden om, at Hoyt er på fri fod, øges hendes frygt selvfølgelig betydeligt. Hvor forrige bog i serien var gennemsyret af uhygge, er frygt nok det, der præger stemningen i denne bog mest. Den er så levende beskrevet, at den nåede helt ud i kroppen på mig. Vi møder en blødere side af Jane Rizzoli – en side som faktisk klæder hende. Jeg tog mig selv i, at synes rigtig godt om hende.

Som nævnt tidligere, er der skruet ned for gyserniveauet og jeg blev ikke skræmt som i forgængeren. Til gengæld har den masser af udpenslede og blodige detaljer. Masser af creepy udspekulerede mord, som grænser til det kvalmende, men på den gode måde, hvis man kan sige det sådan.

Jeg er vild med den, jeg er bister over at den er slut og jeg glæder mig som et barn til fortsættelsen kommer. Det skulle den efter sigende gøre til efteråret.

Vil du også være med på Facebook?

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Kirurgen

Jeg siger det bare lige med det samme. Jeg har fået en ny forfatter på min absolutte topliste. Jeg er fan af Tess Gerritsen. Kirurgen lægger hårdt ud allerede fra første side, hvor vi får morderens kyniske tanker serveret . Herfra kører det bare derudaf med masser af uhygge. Der er ingen pauser i det høje tempo ligesom der heller ikke holdes pauser i den snigende gru der præger hele bogen.

I Kirurgen møder vi første gang kriminalassisterne Thomas Moore og Jane Rizzoli. De står overfor, at skulle opklare et brutalt mord, hvor morderen skærer livmoderen ud på sine ofre og herfter skærer halsen over på dem og lader dem drukne i deres eget blod. Flere år tidligere, var en morder på spil med nøjagtigt det samme MO, men denne morder blev skudt af et af sine ofre. Hvorfra kender denne nye morder de præcise detaljer, som aldrig er blevet offentliggjort og hvordan kan det være, at han nu igen jager den overlevende kvinde, som skød og dræbte morderen fra dengang?

Hovedpersonerne Moore og Rizzoli er vidt forskellige. Moore er sympatisk, varm og rar. Rizzoli er sur og mandehadsk og jeg brød mig egentlig ikke særlig meget om hendes personlighed. Alligevel vinder hun på sin helt egen måde. Den overlevende kvinde, Dr. Cathrine Cordell, spiller også en ret stor rolle i bogen og hendes person er også en man har lyst til at følge.

Der er langt mellem bøger som denne. Krimier der giver en konstant gysen i hele kroppen, et højt tempo og et plot der ikke er til at regne ud. Kirurgen er støvsuget for tilfældigheder og der er en snørklet men meningsfuld, forklaring på alt hvad der sker. Er du til forfattere som Chris Carter, Cody McFadyen og Donato Carrisi – kan du som mig ikke få det blodigt og uhyggeligt nok, så er jeg sikker på, at denne bog vil være noget for dig. Jeg kan ikke få armene ned igen, i min begejstring over Kirurgen!!

Behøver jeg at nævne, at Kirurgen får 5 kæmpe krimiperler :)