Anmeldelse: Tess Gerritsen - Iskold

Iskold hedder den nyeste bog fra amerikanske Tess Gerritsen. En sød og rar kvinde, som jeg i øvrigt havde fornøjelsen af at spise morgenmad med på Krimimessen for et par år siden. En kvinde som skriver dystre og uhyggelige krimier og hvor titlen til denne bog passer perfekt til handlingen.

Iskold … det var den gennemgående fornemmelse jeg havde i kroppen imens jeg læste bogen. Ikke alene foregår den midt i en iskold snestorm, den gennemstrømmes også af en iskold uhygge hvor man hele tiden har fornemmelsen af, at det onde lurer lige om hjørnet. Hvor man ikke ved hvem der er til at stole på. At det samtidig er gået hen og blevet p…. koldt udenfor, satte lige den berømte prik over i’et.

Maura Isles tager på lægekonference i Wyoming. Hun er ked af det helt ind i knoglerne og da en tidligere medstuderende tilbyder hende lidt sjov i form af en hyttetur med skiløb, springer hun til. Det bliver en skæbnesvanger tur og selskabet bestående af 5 personer, strander i et mystisk og forladt landsby i bjergene, uden strøm eller mobilforbindelse.

Lige siden jeg læste Kirurgen, som er første bog i Rizzoli & Isles-serien har jeg været fan. Tess Gerritsen skriver medrivende, billedligt og så mestrer hun en krybende uhygge til perfektion. Også denne gang var jeg fuldstændig opslugt fra start til slut og min kvalmerefleks rørte på sig op til flere gange, når Gerritsen, som oprindeligt er uddannet læge, beskriver blodige detaljer så de står skarpt i den indre biograf.

Selvom det er en bog der mere eller mindre foregår samme sted, så sker der virkelig mange ting undervejs, så bogen bliver aldrig langsommelig. Plottet er virkelig godt og der kommer også et par overraskelser undervejs. Jeg ville ønske jeg havde næste bog ved hånden allerede. Tess Gerritsens bøger er den slags bøger, der er svære at vente på.

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Gravkammeret

Tess Gerritsen er en af de krimiforfattere jeg nyder allermest at læse. Jeg er bidt af hendes skrivestil, hendes skræmmende fortællinger og de uhyggelige billeder, hun virkelig formår at danne i min indre biograf. Hendesbøger har aldrig skuffet mig … før nu.

Retsmediciner Maura Isles, bliver inviteret til at overvære en CT-scanning af en flere tusind år gammel mumie, som er blevet fundet i et kælderrum på et museum. Scanningen foregår under stor mediebevågenhed og bliver filmet af et tv-hold. Som den garvede krimilæser nok har gættet, så viser der sig uventede ting på scanningen. Ting som sår tvivl om, hvor vidt deres mumie nu også er så gammel. Kriminalbetjent Jane Rizzoli, bliver tilkaldt og sagen overgår til Boston politis drabsafdeling. Det varer ikke længe, før en smuk ung medarbejder på museet, bliver kontaktet af en anonym person. En person som viser sig, at have adgang til hendes lejlighed. De få spor der dukker op, viser sig at trække tråde langt tilbage i tiden, hvor en mor og hendes datter, flygter fra en modbydelig ondskab. En ondskab og en sandhed, som nu har indhentet dem.

Der er rigtig meget arkæologi i denne bog. Forfatteren gør sit bedste for at beskrive de mumificerede lig så grusomt som muligt, men på mig virkede billederne ikke. Jeg blev ved at se Grauballemanden for mig – og ja, vel er han skræmmende, men jeg har kigget på ham gennem min barndom, når jeg besøgte Moesgaard museum sammen med min bedstefar. Sådan et udtørret moselig, får bare ikke gyset frem i mig. I stedet blev det nærmest lidt halvstøvet og jeg tog mig selv i at vente på, at de fandt nogen nutidige lig. Normalt er Tess Gerritsen mester i, at få det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, men i denne bog synes jeg ikke uhyggen kommer. Hendes normalt så lækre sprog og de vilde plottwists, glimrer ved deres fravær. Den har sine spændende øjeblikke og det er da også fantastisk, at være i selskab med Jane Rizzoli, Maura Isles og Barry Frost igen. Dem havde jeg savnet.

Det er med smertende hjerte, at jeg tildeler Gravkammeret 3 krimiperler.

Anmeldelse: Tess Gerritsen - I Satans tjeneste

I denne bog nr. 6 i serien om Jane Rizzoli og Maura Isles, er Tess Gerritsen i høj grad tilbage på sporet, sådan rent uhyggemæssigt. Forrige bog, blev lidt for mild og der gik for meget barsel og følelser i den. Jeg frygtede, at stilen var ændret, men det var heldigvis ikke tilfældet.

En ung kvinde findes brutalt myrdet. Der er ikke sparet på blod og detaljer. En hilsen er skrevet med blod på væggen og noget lugter af satanisk fanatisme. Efterforskerne indser hurtigt, at de har brug for hjælp fra en lille eksklusiv gruppe af folk, som mener at ondskab har en fysisk tilstedeværelse i vores samfund. De mener, at der lever dæmoner i blandt os almindelige mennesker. Rizzoli og Isles, er ikke tilhængere af den forklaring, men ikke desto mindre, har klubben en viden, som de har brug for i deres efterforskning.

Samtidig med, at vi følger det som altid spændende og medrivende opklaringsarbejde, følger vi også to andre individer. Den ene er en kvinde på flugt. Hun er angst helt ind i knoglerne og har levet skjult i årevis. Hendes frygt for en iskold dræber, er beskrevet så jeg selv sad og blev helt nervøs. Den anden vi følger, er morderen, hvis tanker om hændelser i fortiden, ikke efterlader nogen tvivl om hans grufulde personlighed.  

Jeg elsker den undertone af uhygge og gru, som ligger som baggrund igennem hele bogen. Jeg elsker, at bogen er fuld af overraskende uhyggelige hændelser, at der forekommer twist på twist, at der ikke er sparet på blodige detaljer. Allerbedst er det, at vi læsere får lov at bryde vores hjerner hele vejen igennem bogen, med hvordan Fanø det hele hænger sammen. Personligt gennemskuede jeg ikke plottet, før det blev serveret for mig.

Frygt ikke, at bogen er fyldt med overnaturlige eller uforklarlige hændelser pga. det djævelske emne. Det er der heldigvis intet af! Jeg synes det her er en af Tess Gerritsens bedste bøger indtil videre, selvom den trods alt ikke slår Kirurgen.

6 krimiperler på pladen!

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Skindød

Jeg er nødt til at indrømme, at jeg simpelthen har glemt at skrive anmeldelse af denne her. Bedre sent end aldrig, er der nogen der siger, så her får I den.

Jane Rizzoli er stadig gravid, men hun har nået sin terminsdato og går hjemme på barsel. Det har hun det svært med, for hun trives bedst med at arbejde. Maura Isles er derimod på arbejde og kommer i modvind i pressen, da en kvinde i lighuset hvor Maura arbejder, viser sig stadig at være levende. Pressen går amok og forsøger at finde en syndebuk, at hænge op for fejlen. Den stakkels kvinde bliver kørt på hospitalet, hvor hun vågner op og går helt i chok, for derefter at dræbe en vagt og tage gidsler. Et af gidslerne, er Jane Rizzoli, som er på hospitalet for at føde.

Hvordan kvinden endte i lighuset og hvorfor hun er så skræmt, at hun er parat til at slå ihjel, finder vi ud af i den parallelhistorie, som kører ved siden af opklaringen af et andet mord. En yderst rørende og meget følelsesladet historie. En der vækkede sorg, vrede og medfølelse i mig og samtidig nok den historie, som løftede denne bog.

Jeg kan godt afsløre, at Jane føder sin baby og slipper ud af gidseldramaet. Hendes måde at håndtere moderskabet herefter, ligger milevidt fra min egen tilgang til babyer og familie. For Jane har ikke den vilde interesse for babyen og udviser heller ikke nogen varme følelser. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt træt af hende i denne bog, for ja, der er givetvis mødre der har det som hende, men jeg vil mene, at det så er mødre med fødselsdepressioner eller lignende. Jeg synes simpelthen det blev for urealistisk, at hun havde så travlt med at komme ud og fange en voldsom morder, når hun lige er blevet mor og hendes baby er få dage gammel. Men hvad ved jeg.

Vi har at gøre med en super dygtig forfatter. Det fornemmes tydeligt, at der er kvalitet i sproget og måden historien er fortalt. Normalt er Tess Gerritsens bøger til den meget brutale og uhyggelige side. Den del ser vi ikke rigtigt her, synes jeg. Det er på en eller anden måde, lidt mere en følelsesbog tilsat socialrealisme og spænding, så den når ikke helt til tops i min flagstang desværre.

4 perler får den af mig 

Følg også meget gerne med på Facebook og Instagram 

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Dobbeltgængeren

Somme tider overvejer jeg, om jeg skulle ændre mit perlesystem til 1-6 perler i stedet for 1-5. Den sjette perle skulle gives til de helt særlige bøger, som lige har det der sidste twist.. det der gør at den går fra fantastisk, til formidabel - til en af den slags bøger jeg har lyst til, at tvinge andre til at læse 😊 Sådan en bog er Dobbeltgængeren.

Retsmediciner Maura Isles står pludselig overfor liget af en dræbt kvinde, som ligner hende selv så meget, at der ikke hersker tvivl om, at det var hendes tvilling. Maura gør hvad hun kan for at finde ud af hvem kvinden var og for at finde deres biologiske mor. En rejse tilbage til fortiden, som er mere sort og dyster end Maura nogensinde kunne have forestillet sig.

Samtidig bliver en højgravid kvinde bortført og vi følger hendes tanker, imens hun ligger levende begravet i en kasse under jorden. Det er lidt svært at fortælle om handlingen, uden at afsløre noget, som man selv bør læse sig frem til. I stedet vil jeg rigtig gerne afsløre, at den her bog er fuldstændig forrygende. En af dem jeg ikke kunne slippe. En af dem der er så spændende at jeg ønskede den var dobbelt så lang, og som gjorde at jeg knapt nok turde gå ud at tisse eller slukke lyset for at sove, da jeg læste slutningen i aftenens mørke.

Dobbeltgængeren er en ekstremt gennemtænkt og intelligent krimi. Det var umuligt for mig, at regne plottet ud. Jeg troede jeg havde den, men så skete det komplet uventede.

På årets krimimesse i Horsens, havde jeg fornøjelsen af at møde forfatteren. Søndag morgen, spiste jeg morgenmad med hende på hotellet og jeg kan fortælle, at hun er helt utroligt sød og sympatisk. Tess Gerritsen er uddannet læge og det skinner tydeligt igennem på den positive måde, i visse scener i bogen.

Dobbeltgængeren er 4. del i serien om Rizzoli & Isles. 

5 kæmpe krimiperler

Jeg synes det kunne være dejligt, hvis du også vil følge med på min Facebookside 😁

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Synderen

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for Tess Gerritsens bøger. De plejer at være isende uhyggelige. Denne var også virkelig god og havde sine højdepunkter, men det virker som om forfatteren har lagt mere energi i personskildringerne her, så derfor når vi ikke helt de samme uhyggelige højder, som i de foregående bøger i serien. Og det er et eller andet sted også fint. Når vi ved, at vi har med en lang serie at gøre, så er det rart, at komme helt tæt ind på livet af hovedpersonerne. Det kommer vi her. Jeg vil dog mene, at der til tider går lidt for meget ”tissekonelitteratur” i den. Unødvendige sex- og parforholdsscener i en krimi, bliver bare langtrukne for mig. Det skal dog siges, at parforholdsdelen, viser sig at have betydning for senere hændelser i bogen.

Synderen er 3. del i serien om Rizzoli & Isles. Denne gang bliver Maura og Jane kaldt til et kloster, hvor to nonner er blevet overfaldet. Den ene med døden til følge – den anden er overlevet ved en fejl. Skal morderen findes indenfor murerne eller er vedkommende sluppet gennem klosterets porte? Under obduktionen gør Dr. Isles en tragisk og temmelig uventet opdagelse. Samtidig dukker et lig op, som er efterladt i en gammel nedlagt restaurant. Liget har fået skåret hænder og fødder af og hvad der er sket med ansigtshuden, skal ikke afsløres her.

Selvom Synderen ikke er helt på højde med de to foregående bøger i serien, så er den alligevel en god og spændende bog. Plottet er ikke voldsomt twisted eller uhyggeligt, men det var alligevel overraskende og flere steder trak det da også lidt i mine tårekanaler. Spændingen fejler heller ikke noget og jeg kan godt lide, at der hele tiden er gang i efterforskningen. Der er ingen hovsaløsninger og enderne bliver bundet fint sammen til sidst.

Kunne jeg give 3½, havde den fået det, men nu får den lov at snige sig op på fire krimiperler fordi jeg trods alt var ret godt underholdt :) 

For at følge på Facebook - klik lige HER :)

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Lærlingen

Endelig er der nyt fra Tess Gerritsen og denne gang, er det den længe ventede fortsættelse til Kirurgen. Ekstremt velskrevet krimi, så jeg har været spændt på, om Lærlingen kunne leve op til sin forgænger. Det vil jeg mene, at den godt kan, selvom gyserniveauet er lettere reduceret.

Jane Rizzoli er tilbage – det samme er Warren Hoyt, bedre kendt som Kirurgen. Vi møder ham første gang i fængslet, hvor han har siddet siden Rizzoli sendte ham derind, efter han nær havde slået hende ihjel. Vi følger hans tanker om at finde en ny samarbejdspartner til sine brutale mord – med andre ord, en lærling. Vi følger hans planlægning af flugt og jeg røber ikke noget uventet ved at afsløre, at det selvfølgelig lykkedes ham.

Jane Rizzoli, som jeg egentlig ikke brød mig særligt om, er bange og nedbrudt. Hun er stadig cool, sej og fandenivoldsk, imens hun forsøger at opretholde sin værdighed og sin stolthed. Ved nyheden om, at Hoyt er på fri fod, øges hendes frygt selvfølgelig betydeligt. Hvor forrige bog i serien var gennemsyret af uhygge, er frygt nok det, der præger stemningen i denne bog mest. Den er så levende beskrevet, at den nåede helt ud i kroppen på mig. Vi møder en blødere side af Jane Rizzoli – en side som faktisk klæder hende. Jeg tog mig selv i, at synes rigtig godt om hende.

Som nævnt tidligere, er der skruet ned for gyserniveauet og jeg blev ikke skræmt som i forgængeren. Til gengæld har den masser af udpenslede og blodige detaljer. Masser af creepy udspekulerede mord, som grænser til det kvalmende, men på den gode måde, hvis man kan sige det sådan.

Jeg er vild med den, jeg er bister over at den er slut og jeg glæder mig som et barn til fortsættelsen kommer. Det skulle den efter sigende gøre til efteråret.

Vil du også være med på Facebook?

*FØDSELSDAGSKONKURRENCE*

Hej med jer,

Nu er der fødselsdagskonkurrence på Facebooksiden. Vil du være med i lodtrækningen om en uhyggelig præmie? 

Anmeldelse: Tess Gerritsen - Kirurgen

Jeg siger det bare lige med det samme. Jeg har fået en ny forfatter på min absolutte topliste. Jeg er fan af Tess Gerritsen. Kirurgen lægger hårdt ud allerede fra første side, hvor vi får morderens kyniske tanker serveret . Herfra kører det bare derudaf med masser af uhygge. Der er ingen pauser i det høje tempo ligesom der heller ikke holdes pauser i den snigende gru der præger hele bogen.

I Kirurgen møder vi første gang kriminalassisterne Thomas Moore og Jane Rizzoli. De står overfor, at skulle opklare et brutalt mord, hvor morderen skærer livmoderen ud på sine ofre og herfter skærer halsen over på dem og lader dem drukne i deres eget blod. Flere år tidligere, var en morder på spil med nøjagtigt det samme MO, men denne morder blev skudt af et af sine ofre. Hvorfra kender denne nye morder de præcise detaljer, som aldrig er blevet offentliggjort og hvordan kan det være, at han nu igen jager den overlevende kvinde, som skød og dræbte morderen fra dengang?

Hovedpersonerne Moore og Rizzoli er vidt forskellige. Moore er sympatisk, varm og rar. Rizzoli er sur og mandehadsk og jeg brød mig egentlig ikke særlig meget om hendes personlighed. Alligevel vinder hun på sin helt egen måde. Den overlevende kvinde, Dr. Cathrine Cordell, spiller også en ret stor rolle i bogen og hendes person er også en man har lyst til at følge.

Der er langt mellem bøger som denne. Krimier der giver en konstant gysen i hele kroppen, et højt tempo og et plot der ikke er til at regne ud. Kirurgen er støvsuget for tilfældigheder og der er en snørklet men meningsfuld, forklaring på alt hvad der sker. Er du til forfattere som Chris Carter, Cody McFadyen og Donato Carrisi – kan du som mig ikke få det blodigt og uhyggeligt nok, så er jeg sikker på, at denne bog vil være noget for dig. Jeg kan ikke få armene ned igen, i min begejstring over Kirurgen!!

Behøver jeg at nævne, at Kirurgen får 5 kæmpe krimiperler :)