Anmeldelse: Julie Hastrup - Mirakelmanden

Jeg har lige været tilbage for at læse min anmeldelse af Julie Hastrups forrige bog ”Farlig fortid”. Her skriver jeg afslutningsvis, at det er en af den slags bøger, der ikke er til at slippe. At den fulgte mig overalt og jeg læste hver gang jeg lige kunne se mit snit til det.  Præcist det samme gør sig gældende med Mirakelmanden.

Drabsefterforsker Rebekka Holm er tilbage, men ikke i arbejdsmæssig forstand. Hun er sygemeldt efter en voldsom episode, som skete i slutningen af forrige bog. Rebekka tager op til kæresten Niclas, som bor i Sverige. Her er det meningen hun skal på rekreation for at komme sig, men Rebekka kan ikke holde sig i ro. Hun keder sig og begynder at rode i Niclas’ døde ekskones ting. Ekskonen var journalist og Rebekka opsnuser hurtigt, at hun var i gang med en skræmmende historie da hun døde. Måske var historien endda grunden til, at hun døde. Men hvorfor? Rebekka går i gang med at rode i sagen og bliver ført på sporet af forsvundne børn på børnehjem og forsvundne psykisk syge fra behandlingshjem. Det står snart lysende klart, at nogen ønsker at dække alle spor – koste så mange liv, det koste må…

Bogen er bygget op omkring flere forskellige fortællere og synsvinkler. Det er med til at give den dybde og større forståelse for fortiden og hvad der hændte de mennesker vi følger. Bogen tager os med til en ø i Finland, som engang husede et behandlingshjem for sindssyge. Deraf kommer spændetrøjen på forsidebilledet. Dælme en uhyggelig stemning der fornemmes.

Det her er en virkelig velskrevet bog, der som sagt er virkelig svær at slippe igen. Jeg skulle hele tiden lige have lidt mere med. Vide hvad der skete de forskellige mennesker og finde ud af hvem den vanvittige morder er. Og sandheden overstiger fantasien, kan jeg godt afsløre. Fed bog, der fik mig til at holde vejret i spænding!

Mirakelmanden er 6. del i serien om Rebekka Holm. Den kan godt læses selvstændigt, men som altid, synes jeg man skal tage serien fra begyndelsen og få det hele med. 

Vil du være med på Facebook? 😊😊

Anmeldelse: Julie Hastrup - Portræt af døden

Egentlig er jeg ikke til krimier med alt for mange følelser personlige kærlighedsforhold osv. Denne her er sovset ind i lige netop dét fra start til slut. Og ikke bare kærlighed, men vi er ovre i den dér lidt barnagtige teenageforelskelse der fylder hele tankefladen hos hovedpersonen og overskygger vores mordgåde på den lidt irriterende måde.
Stik mig nogle bestialske mord og noget uhyggeligt gennemtænkt plot jeg ikke sådan lige kan regne ud, så er jeg sådan set ligeglad med det pladderromantiske.

Hvis vi så skræller alt det væk og kigger på selve krimidelen, så er det en rigtig god historie, synes jeg.  Liget af en midaldrende kvinde bliver fundet siddende på en bænk ved Lyngby sø, stærkt sminket, parfumeret og i tøj der ikke er hendes eget. Snart dukker endnu et kvindelig op – ca samme alder, samme sted og osse denne gang i tøj der ikke tilhører hende selv. Jagten er igang med Rebekka og Reza i spidsen og alt tyder på, at der er tale om, at kvinderne har haft gang i noget netdating, med en langt yngre mand.

Historien er spændende og flere steder ligefrem nervepirrende. Den har mange interessante personligheder med, hvis skæbner berørte mig på forskellig vis.

Som nævnt synes jeg der er for meget af Rebekkas personlige følelsesliv der får lov at fylde i den her bog. Det blev næsten lidt irriterende at læse om hendes usikkerhed på kæresten Niclas og jeg synes at noget af hendes coolness som politibetjent i drabsafdelingen går af hende, når hun opfører sig som en jaloux teenager uden selvværd. På den anden side, så er det lige præcist det der gør, at vi kommer ind under huden på hende og lærer hende så godt at kende og det er egentlig osse ret fedt.
Jeg synes der er nogle svipsere til sidst. Bl.a mht opklaringsarbejdet hvor der er oplagte muligheder for ting de kunne undersøge og vidner de kunne udspørge, men som de slet ikke overvejer. Det hele går lidt stærkt med anholdelse uden back up og den slags og så bliver vi efterladt med ufatteligt mange åbne døre og løse ender, som tæller alt lige fra Niclas og hans fortid, Rezas kæreste og nattens dronning til venindens underlige parforhold, Rebekkas fars operation og infektion og så den store bombe han springer tilsidst som jeg vil undlade at afsløre her.. det er næsten for meget. Jeg kunne godt ha ønsket mig, at vi enten havde fået opklaret noget af det eller måske dele helt havde været undladt.

Nu kommer det til at lyde så negativt det hele, hvilket egentlig er lidt synd, for faktisk sad jeg tilbage med følelsen af, at ha læst en rigtig god bog da jeg var færdig med den. Jeg synes den var lidt svær at komme ordentligt igang med, men da først det kørte, så vendte siderne næsten sig selv. Jeg synes rigtig godt om både Rebekka Holm og Reza og synes det er træls, at der går lang tid før jeg kan komme til at læse næste bog i serien. Jeg ønsker mig dog lidt mere krimi og lidt færre følelser næste gang :)

Portræt af døden er 4. del i serien om Rebekka Holm