Anmeldelse: Julie Hastrup - Vildskud

Jeg glæder mig altid til en ny Julie Hastrup-krimi. Til tider er der knald på gru og spænding og andre gange ikke helt så meget. Denne 8. bog i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm, hører til i den sidste kategori.

Dette er meget tydeligt en bog, som står forfatterens hjerte meget nært. En bog, hun har været nødt til at skrive, fornemmes det. Denne bog handler om selvtægt og de følelser der raser i en person, som har oplevet at en i den nære familie mister livet eller er udsat for meningsløs og umotiveret grov vold.

Nikolaj Bille er sorgterapeut og leder en sorggruppe med tre mennesker i dyb sorg. Alle har de mistet en i deres nærmeste familie og alle har de svært ved at slippe sorgen. Fælles for dem er også, at de har brug for en syndebuk at give skylden for deres tab. En at bebrejde og en de kan lægge alle de svære følelser over på. Da gruppen får et 4. medlem som helt tydeligt bærer nag og som ikke lægger skjul på sine tanker om hævn over den person, som hun mener er skyld i sin søsters død, vender stemningen i gruppen. Mille, som hun hedder, får pludselig hele gruppens vrede frem og deres møder tager en drastisk drejning.

Vildskud er en anderledes Julie Hastrup-krimi. Der er skruet ned for kærlighedsforhold og de følelser der er forbundet med det. Vi hører om følelserne omkring Niclas, som stadig er indlagt i Sverige og i gang med genoptræningen. En lille snert af følelser omkring en anden person, som jeg personligt godt gad have set udvikle sig - men måske næste gang. Forbrydelserne og opklaringen af dem, fylder en del – det er godt. Dog synes jeg, at krimidelen bliver lidt tynd og med for mange ”tilfældigheder” på en eller anden måde. Allerede før side 100, havde jeg dannet flere mulige scenarier i hovedet, som mere eller mindre viste sig, at holde stik. Der er ikke rigtig noget nyt i selve krimidelen, og plottet kunne have udviklet sig mere overraskende end som så.

Det der fylder mest i Vildskud, er det psykologiske, synes jeg. Og på den gode måde, for den er dyb og den er følelsesladet og den sætter tanker i gang og den giver klump i både mave og hals. Den rammer ret flot spot on, på alle de forbudte og tabubelagte følelser. Følelser om hævn og ønsket om at se de ”skyldige” lide lige så meget som man selv gør. At også de, får ødelagt deres liv. Men det er skruen uden ende, for som Julie Hastrup helt diskret trækker frem, så ønsker en af personerne at hævne en, der har mistet livet pga hævn. Det bliver tydeligt på mere end én måde, hvorfor selvtægt er en dårlig idé, selvom det kan føles som det eneste, der umiddelbart kan lindre ens sorg.

Hvis jeg skulle give karakterer udelukkende ud fra et krimiperspektiv, så ville jeg nok lande Vildskud på 3 krimperler, men den har et vigtigt budskab og jeg var både fanget og rørt hele vejen igennem, så derfor ender den på 4 krimiperler.

Kend din krimiforfatter: Julie Hastrup

1. Hvor er du født og vokset op? 
Jeg er født i Ringkøbing, men opvokset i København, hvor jeg blandt andet boede på Købmagergade fra jeg var 6-10 år og i Kartoffelrækkerne ved søerne fra jeg var 10 til jeg flyttede hjemmefra.

2. Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 

3. Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange? 
Jeg er opvokset med mine forældre og min lillesøster Cecilie. Min far har altid haft travlt, han er (stadig) Direktør i Ældresagen. Min mor arbejdede som pædagog, men havde oprindeligt gået på Journalisthøjskolen i Århus, som jeg senere kom på. Min mormor spillede også en stor og vigtig rolle i mit liv, og jeg tilbragte meget tid med hende, både som barn, ung og som voksen.

4. Hvor har du gået i skole?
Jeg gik på Bordings Friskole, hvor også forfatteren Peter Høgh gik og skrev en bog om, De måske egnede, om sin forfærdelige skoletid fordi skolen var meget gammeldags og det var den også. Kæft, trit og retning. Efter 8. klasse havde jeg brug for luftforandring og gik i 9. klasse på Gunnar Jørgensen Skole i Hellerup. Derefter var jeg Rotary-udvekslingsstudent i New York, hvor jeg tog en High-School eksamen og så gik jeg 3 vidunderlige år på Christianshavns Gymnasium. Samfundssproglig linje. Masser af tant og fjas. Jeg startede på Danmarks Journalist Højskole i 1990.

5. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor?
Mit yndlingsfag var 100 % dansk – særligt fristil som jeg ELSKEDE at skrive og fik masser af ros for. Jeg har også altid elsket engelsk, men har også lige fundet ud af at jeg er knap 50 % brite. (DNA-test), så måske er der en sammenhæng :-D

6. Hvad var det værste fag og hvorfor?
Matematik har altid kedet mig, men jeg er god til at regne, sjovt nok. Og tysk …

7. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige?
De ville sige at jeg var livsglad, sjov og kærlig, tror jeg.

8. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18-årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være?
Jeg husker min ungdom som overvejende dejlig, særligt min gymnasietid på Christianhavns Gymnasium var fantastisk, og flere af mine bedste venner stammer derfra. Efter min studentereksamen arbejdede jeg et halvt års tid, inden jeg og min veninde Nynne flyttede et år til Paris, hvor jeg arbejdede som tjener og dørmand.

9. Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single? 
Jeg er på 20. år sammen med Morten som arbejder som fotograf/filmklipper og som er far til mine to børn.

10. Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn)
Jeg er den heldige og lykkelige mor til to dejlige børn – William på 18 år og Emma på 16 år.

11. Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje?
Jeg foretrækker både kaffe og te. Kaffe om morgenen og formiddagen, te om eftermiddagen/aftenen. Og masser af postevand, hver dag. Og i de perioder jeg har meget travlt med at skrive så er det en stor nydelse af drikke en flaske Pellegrini (let brusende danskvand) om eftermiddagen.

12. Hvad er dine livretter?
Jeg elsker fisk. Har gjort det siden jeg var helt lille og kunne sagtens blive Pescetar det meste af tiden med nogle få undtagelser feks juleaften. Frisk fisk med masser af grøntsager, uhm. Og godt brød med sprød skorpe. Og frisk frugt. Og avocadoer. Dernæst holder jeg af cremet is lavet af gode råvarer, men det må ikke blive for sødt – Stracciatella, mynte med chokladestykker, lakrids og citron er favoritterne.

13. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger?
Jeg elsker musik, har en bred smag og holder både af Adele, Guns Roses, Prince, Billie Holliday, Beatles osv og ja, jeg bruger indimellem musik eller numre i bøgerne, bla i Blodig genvej, hvor en af bikarakterne lytter til Sweet Child of mine (GunsRoses ).

14. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab?
Min familie og mine venner. Og mine dyr. Har 3 styk i husstanden, to katte og en hund. For litteratur. Og kunst og kultur, jeg går ofte i teatret.

15. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter?
Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus og har arbejde i mange år på Tv2/Lorry og på Danmarks Radio inden jeg i 2006 tog mod til mig og sagde mit gode faste DR-job op for at prøve at give forfatterdrømmen et skud. Det var en svær beslutning, for jeg fik hele tiden at vide at INGEN kunne leve af at være forfatter, men jeg gjorde det og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund. Jeg var glad som journalist, men jeg er lykkelig som forfatter.

16. Hvad fik dig i gang med at skrive?
Jeg har altid holdt af at skrive og fik hele tiden at vide at jeg var meget dygtig til det, og det var en fin måde at få afløb for alle mine tanker og mine meget livlige fantasi. Sådan er det stadig.

17. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? Hvordan fejrede du?
Da jeg debuterede som forfatter gik min barnedrøm i opfyldelse, og derfor var en stor dag som jeg virkelig nød, fra middagen med forlaget og festen herhjemme i lejligheden. ”En torn i øjet” udkom i slutningen af maj, og jeg husker stadig et par uger efter udgivelsen, hvor jeg spadserer i Pisserenden i høj sol og med den vildeste lykkefølelse i maven, fordi bogen strøg direkte ind på bestsellerlisterne og lå der i månedsvis. Det var stort.

18. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger eller hvilket som helst andet)
Gin-tonic. Jeg bryder mig simpelthen ikke om smagen. Men det gør alle andre åbenbart.

19. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan?
Børn og dyr i sengen. Det synes jeg tit at folk bedyrer de ikke bryder sig om, selv elsker jeg det.


20. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det?
Jeg har, som alle andre, oplevet små og store mavepustere. Blandt andet da jeg fik konstateret modermærkekræft for et par år siden, eller da min elskede mormor døde efter et langt og grufuldt demensforløb i 2005. Jeg blev også meget ulykkelig da min søn for et par år siden helt umotiveret blev overfaldet. Den oplevelse og de følelser der fulgte bruger jeg i min kommende krimi – Vildskud.

21. Hvornår har livet gjort dig mest glad?
Mine børn er ubetinget dem, som har givet mig mest glæde og selvfølgelig min nærmeste familie og gode venner. Men mit forfatterskab har virkelig også gjort mig så ubeskriveligt glad. Den lykke at have båret på en drøm helt fra barnsben af – og så opleve at den går i opfyldelse. Det er stort.

22. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter?
Jeg læser hver dag og har gjort det siden jeg lærte at læse. Jeg kan slet ikke undvære gode historier og er altid i gang. Jeg læser mange krimier, men også masser af anden skønlitteratur og holder også meget af noveller. Det er umuligt at vælge en favorit, men jeg kan virkelig godt lide Anders de la Motte og Camilla Grebes krimier. Og så er jeg vild med franske Delphine de Vigans forfatterskab.

23. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort eller turdet?
Jeg har adskillige ideer i ærmet som jeg glæder mig til at kaste mig over, blandt andet flere enkeltstående thrillere. Også til en større roman og til en mere selvbiografisk bog. Mere afslører jeg ikke lige nu :-D

24. Hvad er din dårligste vane?
Jeg har flere, men en af dem er at jeg faktisk roder en del, særligt med papirer, selvom jeg i hjertet er ordensmenneske og derfor bliver jeg jævnligt irriteret på mig selv.

25. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til?
Jeg bestræber mig mest af alt på at være et godt menneske, en god mor, ægtefælle, datter, søster, ven … Og at være til stede i nuet når jeg er sammen med folk. Ikke flakse rundt med mobilen og tænke på en masse andre ting. Og så er jeg god til at finde på historier og skrive dem.

26. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv?
Jeg læser, går lange ture, mediterer og er vild med at få massage.

27. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor?
At skulle vælge hvilken af mine bøger jeg er gladest for føles som at skulle vælge hvilket af sine børn man foretrækker, så det kan jeg af gode grunde ikke. Jeg er glad for dem alle 8 og synes at de hver især fortæller en fantastisk spændende historie.

28. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger?
At skrive i en genre, man selv elsker så meget, føles naturligt. At kunne se dramaet, psykologien bag drabet og beskrive så mange interessante mennesker. Jeg holder meget af det.
Det er vigtigt for mig at skrive velturnerede krimier, hvor plottet holder og sproget danser, og hvor karaktererne virkelig lever og man forstår dem, også deres mørke sider. Jeg gør mig stor umage med alle mine karakterer, også bi-karakterne, at gøre dem så sprællevende at de kommer ind under huden på læseren, og kan jeg snyde den begavede og belæste krimilæser med hvem morderen eller morderne er er det skønt. I mine krimier lærer du alle at kende, også dem jeg slår ihjel, og det er vigtigt at vi er med ofrene, kender dem for at kunne føle med dem og ønske sagen opklaret.
Det værste jeg ved er krimier hvor ofrene bare er navne, hvor vi ikke har lært dem at kende – det bliver så uvedkommende og man længes som læser ikke efter at opklare sagen.

29. Nævn en fun fact eller flere om dig selv. 
Jeg er distræt og binder ofte mit hår op med ting der ligger foran mig. Sidst var det en neon-pink barnevante, hvis fingre stak op over min knold på hele turen gennem byen. Synes også at folk stirrede så overbærende på mig …

30. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer og er i gang med at skrive?
Jeg har en notesbog liggende på natbordet. I starten af mit forfatterskab troede jeg at jeg ville kunne huske alle de geniale ideer som poppede op i mit hoved på grænsen til søvn, men det kunne jeg ikke. Så derfor skriver jeg dem altid ned, nogle gange så sjusket dog, at jeg ikke kan læse hvad jeg skrev næste morgen.

31. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige?
Åben. Livsglad med sans for det dystre. Meget humor. Og kærlig. Fredselskende, måske også.

32. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende?
Jeg er en stor drømmer. Og jeg har en fuldstændig vild appetit – på mad og gode øjeblikke.

33. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? 
Jeg synes at jeg arbejder bedst om morgenen/formiddagen, noget som er blevet tydeligere med alderen. Som barn og ung var jeg en natteravn som producerede gode tekster om aftenen og indimellem om natten.

34. Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 

35. Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med?
Jeg går overhovedet ikke op i sport og ser det aldrig, på nær en enkelt landskamp eller to med min søn som er meget fodboldglad. Jeg er derimod meget kulturglad og går ofte i teatret for at se ballet, musical, teaterstykker og indimellem også en opera. Elsker det.

36. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier?
Nu kommer journalisten op i mig. Der findes ikke noget som man ikke kan skrive om, hvor smerteligt eller grufuldt det end er. Man skriver om livet!

37. Hvor vil du helst holde ferie?
Jeg elsker at rejse, særligt i Europa, og holder af mange lande, men Italien og Frankrig er mine favoritter.

38. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til vedkommende?
Uden tvivl Rebekka Holm. Men jeg ville også gerne ture den med Reza og gå på date med Niclas.

39. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser?
Jeg har netop sendt min kommende Rebekka Holm-krimi – Vildskud – i trykken og vil nu arbejde videre med en idé til en stand-alone som jeg længe har haft i tankerne. Hvorvidt det bliver den eller en Rebekka Holm-krimi som udkommer næste år, vil tiden vise.

40. Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind.
Jeg er meget meget sensitiv overfor stemninger blandt mennesker, jeg observerer og mærker lynhurtigt at sådan er spillet mellem dem her … alle de små subtile udvekslinger af følelser mellem mennesker. Jeg har det på samme måde med steder, bygninger,  gader etc … Jeg mærker med det samme hvorvidt der er rart eller ikke rart … en gade kan være uhyggelig at være i trods solskin etc, hvorimod nabogaden IKKE er det. Det er lidt anstrengende indimellem, MEN helt klart også en stor gave når man er forfatter :-D

Anmeldelse: Julie Hastrup - Blodspor

Det her er en anmeldelse, som er svær at skrive. Bogen og dens historie, er fuldstændig fremragende. Intet mindre. Det som gør anmeldelsen svær at skrive, er at selve plottet og bogens indhold, på ingen måde bør spoiles. Jeg var nået et godt stykke ind i bogen, før det begyndte at gå op for mig, hvad den egentlige handling gik ud på. Den overraskelse synes jeg også andre læsere skal have lov at få.

Bogen starter med fundet af en dræbt familien Friis. De sidder alle bundet til deres stole rundt om spisebordet. Ilde tilredt er de, og hvor jeg til tider har ment, at Julie Hastrup var for ”pæn” i sine krimier, så er der her skruet godt op for detaljen, så jeg nåede at få den dér følelse af gru. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så vild med det lidt mere brutale og billedligt ulækre i krimier. Måske netop fordi det ryster mig og fordi det giver en krimi lidt mere kant, når det hele ikke bare er så pænt og ordentligt.

Resten af bogen holder sig uden mere ækelhed, men til gengæld er der knald på spændingen og endnu mere på følelserne, hele vejen igennem. Vi følger en masse forskellige tråde, som til at begynde med, virker uden betydning for det drab der skal opklares. Man kan selvfølgelig regne ud at der er en sammenhæng, men der er ingen rød tråd der indikerer hvad den sammenhæng kunne være. Jeg brød virkelig min hjerne med at nå frem til hemmeligheden og stille og roligt begyndte mistanken at spire for til sidst at være helt tydelig. På daværende tidspunkt havde jeg godt luret morderen, men tvivlen nagende alligevel til sidste side og der kom da også en overraskelse ind fra sidelinjen.

Blodspor er en bog der er så tankevækkende, at jeg her dagen efter jeg er færdig med den, stadig spekulerer over den. Jeg var endda nødt til at drøfte nogen etiske ting i den, med en veninde, som ikke læser krimi, så jeg kunne godt afsløre alt for hende. Det føltes næsten som om det var en historie fra den virkelige verden jeg fortalte hende, hvilket det på sin vis også er. Bogens hovedtema er hentet efter inspiration fra virkelige begivenheder. De fleste af personerne, er særdeles godt beskrevet og flere passager giver decideret ondt i maven at læse om. Samtlige 445 sider vender sig selv og det er en af den slags bøger man ikke vil hjem fra. Eller noget i den stil 😊 Hermed et nyt begreb opfundet - en Spies-krimi 😂

Blodspor er 7. del i serien om politiefterforsker Rebekka Holm. Jeg tror faktisk, at jeg synes det er den bedste i serien indtil videre. I de tidligere bøger i serien, har jeg anklaget Rebekka for at være for naiv og teenageagtig i sine tankemønstre - specielt omkring hendes parforhold. I denne bog, synes jeg hun er modnet en hel del. Jeg synes det klæder hende og jeg synes endnu bedre om hende end jeg plejer.

Jeg er virkelig virkelig vild med denne bog. Den er formidabel på den tankevækkende måde. Jeg drøner 6 store krimiperler lige ned i blodsporet.

Anmeldelse: Julie Hastrup - Mirakelmanden

Jeg har lige været tilbage for at læse min anmeldelse af Julie Hastrups forrige bog ”Farlig fortid”. Her skriver jeg afslutningsvis, at det er en af den slags bøger, der ikke er til at slippe. At den fulgte mig overalt og jeg læste hver gang jeg lige kunne se mit snit til det.  Præcist det samme gør sig gældende med Mirakelmanden.

Drabsefterforsker Rebekka Holm er tilbage, men ikke i arbejdsmæssig forstand. Hun er sygemeldt efter en voldsom episode, som skete i slutningen af forrige bog. Rebekka tager op til kæresten Niclas, som bor i Sverige. Her er det meningen hun skal på rekreation for at komme sig, men Rebekka kan ikke holde sig i ro. Hun keder sig og begynder at rode i Niclas’ døde ekskones ting. Ekskonen var journalist og Rebekka opsnuser hurtigt, at hun var i gang med en skræmmende historie da hun døde. Måske var historien endda grunden til, at hun døde. Men hvorfor? Rebekka går i gang med at rode i sagen og bliver ført på sporet af forsvundne børn på børnehjem og forsvundne psykisk syge fra behandlingshjem. Det står snart lysende klart, at nogen ønsker at dække alle spor – koste så mange liv, det koste må…

Bogen er bygget op omkring flere forskellige fortællere og synsvinkler. Det er med til at give den dybde og større forståelse for fortiden og hvad der hændte de mennesker vi følger. Bogen tager os med til en ø i Finland, som engang husede et behandlingshjem for sindssyge. Deraf kommer spændetrøjen på forsidebilledet. Dælme en uhyggelig stemning der fornemmes.

Det her er en virkelig velskrevet bog, der som sagt er virkelig svær at slippe igen. Jeg skulle hele tiden lige have lidt mere med. Vide hvad der skete de forskellige mennesker og finde ud af hvem den vanvittige morder er. Og sandheden overstiger fantasien, kan jeg godt afsløre. Fed bog, der fik mig til at holde vejret i spænding!

Mirakelmanden er 6. del i serien om Rebekka Holm. Den kan godt læses selvstændigt, men som altid, synes jeg man skal tage serien fra begyndelsen og få det hele med. 

Vil du være med på Facebook? 😊😊

Anmeldelse: Julie Hastrup - Farlig fortid

På bagsiden står der:

En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder er død, den anden hårdt kvæstet, og patienten – en livstidsfange fra Statsfængslet i Østjylland – er forsvundet. Dagen efter bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv lidt uden for Ringkøbing, og den lokale præst opdager sin egen dødsannonce i avisen. Den ambitiøse drabsefterforsker Rebekka Holm er hjemme i barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter faderens død, og da hun hører om de makabre begivenheder, involverer hun sig omgående i efterforskningen, en drabsefterforskning, der blotlægger nye og gamle synder og knytter sig til en række hændelser, der fandt sted en stegende hed sommer i 1989.

Jeg er ret vild med Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm. Hendes første bog i serien – En torn i øjet – er stadig en af de krimier der står skarpest for mig. Desværre var jeg ikke helt så vild med den forrige bog i serien, som med de andre, da jeg synes der gik alt for meget privatliv og ulykkelig kærlighed i den ellers virkelig gode historie. Det er der lavet om på i denne bog og det klæder Rebekka at være tilbage i den mere selvstændige og stærke rolle. Hun har fået mere styr på sine følelser og det er helt perfekt med den mængde privatliv vi får del i.

Farlig fortid starter ud lige på, med masser af action og så går det ellers slag i slag med makabre mord og udpenslede detaljer om gerningsstederne. Jeg elsker det!! Der er et rimeligt højt tempo hele vejen igennem og opklaringsarbejdet er hele tiden i gang.

Sideløbende med historien, kører der endnu en historie. Den udspiller sig på en gård i sommeren 1989 og udover at beskrivelserne af stedet er så fine, at jeg tydeligt kunne se det hele for mig, så var det også ret sjovt at læse de små detaljer der hørte firserne til. Fx nævnes der en Claudio-trøje. Sådan en havde jeg selv da jeg var teenager og den var højeste mode dengang :)

Et af de emner der berøres i bogen, er uskyldigt dømte som må afsone en straf for forbrydelser andre har begået. Om hvordan man kan brænde så kraftigt for noget og samtidig være komplet dobbeltmoralsk, når det er noget der vedrører en selv. Jeg ville gerne uddybe, men så kommer jeg til at røbe for meget, så den del må I selv læse jer til :)

Slutningen kunne jeg godt have ønsket anderledes. Her kommer pludselig en helt anden historie ind over, som gjorde at jeg sad med lidt en flad fornemmelse. Den egentlige forbrydelses opklaring er lige om hjørnet, men vi kommer til at vente med den til bagefter. Jeg synes godt den nye historie måtte være udeladt, men på den anden side, så sker der noget som kan have betydning for de næste bøger i serien. På den måde var det måske alligevel nødvendigt. At vi ikke ender med den happy ending på forbrydelsen, som man oftest får i en krimi, synes jeg egentlig er ret fedt og jeg sad tilbage med en masse følelser og stof til eftertanke.

Farlig fortid, er en af den slags bøger jeg ikke kunne slippe. Den fulgte med mig overalt jeg kunne se mit snit til at læse lidt.

Bogen er 5. selvstændige bog i serien om Rebekka Holm, men selvom den kan læses selvstændigt, synes jeg dog alligevel, at de bør læses i rækkefølge for at få hele sammenhængen med.

Husk at Frk. Tines Krimitanker også er på Facebook :)

Krimitanker om Krimimessen 2015 :)

Nu er det præcist en uge siden jeg kom hjem fra årets krimimesse i Horsens. Jeg var fyldt med gode oplevelser og glad i hele kroppen. Det hele skulle lige have lov til at bundfælde sig, før jeg kunne få det ned på skrift. Men bedre sent end aldrig, er der nogen som siger :)

 
Krimimessen startede fredag eftermiddag for mig. Egentlig var det planen, at jeg skulle være ankommet over middag og ha brugt lidt tid på, at få Krimifans stand til at se fin og indbydende ud. Pga. et kursus kom jeg lidt senere afsted og People's Press meldte ud, at der kom en og stillede op lørdag morgen. Det ville han godt have lidt hjælp til.
Derfor havde jeg en god del af fredagen til bare at slappe af og hygge. Jeg lagde ud med at smide mig i en stor blød stol på hotellet og læse lidt, inden jeg skulle hente min bloggerkollega, Niels, på banegården. 

(Hvis man ikke vidste bedre, kunne titlen på den bog jeg læste, henlede tankerne på en omgang husmoderporno. Det er imidlertid en fremragende krimi af Willow Rose) :)

Efter at have tanket op med fredagsslik i Horsens city, kørte vi tilbage til hotellet og så X-Factor hvorefter vi rundede aftenen af med en øl baren :) 

Tidligt lørdag morgen, gik turen til Fængslet. Så fantastisk en følelse endelig at være der igen. Jeg havde glædet mig lige siden det sluttede sidste år. Vi fik gjort standen fin og så væltede det ellers bare ind med krimiglade mennesker. Igen i år, havde vi konkurrencer på vores stand og som noget nyt prøvede vi at sælge bøger. Der kom også en del forfattere forbi og sagde hej. 

 

 Inger Wolf og Agnete Friis

Helle Vincentz og Claus Mørbak Højrup

Julie Hastrup

 

 Camilla Läckberg kunne ikke være der selv, så lidt improvisering måtte der i spil :)

Jeg stod størstedelen af tiden på standen, men fik også rig mulighed til at gå rundt og besøge alle de andre spændende stande og møde en masse forfattere. Jeg havde også et par interviews jeg gerne ville høre og jeg nåede da også de fleste af dem. De to vigtigste var Paul Cleave og Stephan Ahnhem. Begge var virkelig interessante at høre og jeg fik også hilst på dem begge. Paul Cleave's fantastiske bog, Samleren er netop udkommet og Stephan Ahnhems nye bog kommer 6. juni. Den har jeg svært ved at vente på :)

 

Stephan Ahnhem

 

 Paul Cleave

 Paul Cleave interviewes

Lørdag aften stod den på drinks og middag. I år sad vi fra Krimifan sammen med forlaget People's Press og alle deres forfattere. 

 

 

Jeg havnede mellem Inger Wolf og Jens Østergaard. Sidstnævnte var lidt en farisæer, men en sød en af slagsen, som efter min mening sagtens kunne høre under People's Press :) Virkelig hyggelig middag og virkelig søde mennesker! Bagefter gik turen i baren hvor der var god gang i drinks og snak.
 

Inger Wolf

 

Jens Østergaard

Kristian og Niels

Søndag gik som lørdag, med foredrag, interviews og masser af besøgende på standen. Jeg rundende dagen af med en omgang krimibingo og så var det tid til at pakke alting ned i kasser og kramme farvel med alle de søde dejlige mennesker som jeg kun ser to gange om året og som jeg er kommet til at holde rigtig meget af. Det er altid lidt vemodigt. 
 

Team Krimifan - Krimimessen Horsens 2015. Der mangler dog lige to skønne folk på billedet, nemlig Betina og Niels
 

 

Anmeldelse: Julie Hastrup - Portræt af døden

Egentlig er jeg ikke til krimier med alt for mange følelser personlige kærlighedsforhold osv. Denne her er sovset ind i lige netop dét fra start til slut. Og ikke bare kærlighed, men vi er ovre i den dér lidt barnagtige teenageforelskelse der fylder hele tankefladen hos hovedpersonen og overskygger vores mordgåde på den lidt irriterende måde.
Stik mig nogle bestialske mord og noget uhyggeligt gennemtænkt plot jeg ikke sådan lige kan regne ud, så er jeg sådan set ligeglad med det pladderromantiske.

Hvis vi så skræller alt det væk og kigger på selve krimidelen, så er det en rigtig god historie, synes jeg.  Liget af en midaldrende kvinde bliver fundet siddende på en bænk ved Lyngby sø, stærkt sminket, parfumeret og i tøj der ikke er hendes eget. Snart dukker endnu et kvindelig op – ca samme alder, samme sted og osse denne gang i tøj der ikke tilhører hende selv. Jagten er igang med Rebekka og Reza i spidsen og alt tyder på, at der er tale om, at kvinderne har haft gang i noget netdating, med en langt yngre mand.

Historien er spændende og flere steder ligefrem nervepirrende. Den har mange interessante personligheder med, hvis skæbner berørte mig på forskellig vis.

Som nævnt synes jeg der er for meget af Rebekkas personlige følelsesliv der får lov at fylde i den her bog. Det blev næsten lidt irriterende at læse om hendes usikkerhed på kæresten Niclas og jeg synes at noget af hendes coolness som politibetjent i drabsafdelingen går af hende, når hun opfører sig som en jaloux teenager uden selvværd. På den anden side, så er det lige præcist det der gør, at vi kommer ind under huden på hende og lærer hende så godt at kende og det er egentlig osse ret fedt.
Jeg synes der er nogle svipsere til sidst. Bl.a mht opklaringsarbejdet hvor der er oplagte muligheder for ting de kunne undersøge og vidner de kunne udspørge, men som de slet ikke overvejer. Det hele går lidt stærkt med anholdelse uden back up og den slags og så bliver vi efterladt med ufatteligt mange åbne døre og løse ender, som tæller alt lige fra Niclas og hans fortid, Rezas kæreste og nattens dronning til venindens underlige parforhold, Rebekkas fars operation og infektion og så den store bombe han springer tilsidst som jeg vil undlade at afsløre her.. det er næsten for meget. Jeg kunne godt ha ønsket mig, at vi enten havde fået opklaret noget af det eller måske dele helt havde været undladt.

Nu kommer det til at lyde så negativt det hele, hvilket egentlig er lidt synd, for faktisk sad jeg tilbage med følelsen af, at ha læst en rigtig god bog da jeg var færdig med den. Jeg synes den var lidt svær at komme ordentligt igang med, men da først det kørte, så vendte siderne næsten sig selv. Jeg synes rigtig godt om både Rebekka Holm og Reza og synes det er træls, at der går lang tid før jeg kan komme til at læse næste bog i serien. Jeg ønsker mig dog lidt mere krimi og lidt færre følelser næste gang :)

Portræt af døden er 4. del i serien om Rebekka Holm