Til møde med Jussi..

”Bedre sent end aldrig”, siger man vist, så her kommer et lille referat, af mit møde med Jussi Adler-Olsen :)

Fredag d. 6. maj, var jeg inviteret til Hjørring bibliotek. I samarbejde med min gode bloggerkollega Rikke, havde de arrangeret workshop for en gruppe bloggere, som mundede ud i, at Jussi Adler-Olsen kom forbi til en snak med os.

Til at starte med, var vi inddelt i to grupper, hvor vi skulle snakke om, hvordan vi kunne optimere vores blogs, hæve besøgstallet, gøre dem mere interessante med flotte billeder osv. Afslutningsvis, skulle vi lave en anmeldelse af Jussis kriminovelle ”Sprækken” samt tage et billede af den til brug i blogindlægget. Ingen af grupperne nåede dog at få lavet en anmeldelse, men til gengæld fik vi en rigtig god debat. Hvad der virker for den ene, føles ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Konklusionen blev, at det vigtigste er, at være tro mod sig selv, at have sig selv med når man blogger, for på den måde virker det også mest autentisk på vores følgere.

Tilbage i gruppelokalet igen, kom kaffe og kagemand på bordet. Rikke havde nemlig fødselsdag. Det var også her Jussi dukkede op. Imens vi drak kaffe og spiste kage, fortalte han om sine bøger, sit arbejde og om sit forhold til bloggere som os.

Han talte meget varmt for bogbloggere. At man kan være sikker på, at vi skriver vores mening i de anmeldelser vi laver, fordi der ikke er penge imellem os og forlag + forfattere, som det eksempelvis forholder sig med de professionelle anmeldere på aviser og blade. Vi bogbloggere læser det vi har lyst til og vi skriver vores ærlige mening om det.

Vi havde Jussi på 8-mandshånd i en god time og herefter var der en hel sal fuld af forventningsfulde mennesker der ventede på at møde ham. Herinde talte han også i bedste stand up-stil i en god halvanden time. Super interessant og meget underholdende. Jeg lærte også en masse som jeg ikke vidste i forvejen om både Jussi og hans bøger. Fx har jeg nok været temmelig ignorant, når det aldrig er gået op for mig, at alle hans bøger har magtmisbrug som tema… ej heller anede jeg, at hele serien om Carl Mørck og Afd. Q, er en planlagt serie på i alt 10 bøger, som Hr. Adler-Olsen allerede kender afslutningen på! I øjeblikket skriver Jussi på bog 7 i serien om Carl Mørck. Den er planlagt til at udkomme engang i oktober. Vi var heldige, at få læst hele to passager op fra bogen. Spændende hvad den kommer til at byde på, men jeg kan afsløre, at hovedpersonen næste gang er Rose. En meget forvirret Rose.

Alt i alt, var det en super god dag. Jussi er en virkelig sød og behagelig mand. Helt nede på jorden og meget åben og hjertelig. Til sidst var der både uddeling af autografer, selfies og krammere. Høj på oplevelser, kunne jeg vende snuden tilbage til Aalborg og det fodboldstævne, som mine to ældste piger var deltagere i.

*K O N K U R R E N C E*

Skal du være den heldige vinder af denne bog? Smut over på bloggens Facebookside og deltag i konkurrencen :)

Anmeldelse: Robert Pobi - Blodmanden

Jeg havde aldrig hørt om Robert Pobi, men jeg så en anbefaling af Blodmanden, på en af de mange grupper om bøger jeg følger på Facebook. Jeg skylder en tak til vedkommende!  

Til at begynde med, starter den lidt rodet og en anelse langsommeligt på en måde. Jeg mistede fokus, på trods af en mor og hendes barn, som er blevet flået levende, men det varede ikke længe, før spændingen steg og jeg bare var nødt til at vide, hvad der kom til at ske.

FBI agent Jake Cole, ankommer til Long Island for at hjælpe sin far, en berømt kunstmaler, som har sat ild til sig selv og er sprunget gennem et vindue. Jakes forhold til faren er yderst anstrengt og de har ikke set hinanden i 33 år. Samtidig findes en kvinde og hendes lille barn myrdet. Begge er blevet flået levende. Jake har fotografisk hukommelse og bliver sat på efterforskningen, som dog snart viser sig, at have en forbindelse til Jakes fortid. Hans mor blev fundet myrdet på samme måde da Jake var en lille dreng. Midt i opklaringsarbejdet, er en orkan i kategori 5 på vej direkte mod Long Island. Alle skal evakueres, så tiden er knap.

Engang imellem sker det, at jeg får fingrene i en bog der er så spændende og medrivende, at jeg har lyst til at fortælle om den til alle jeg er sammen med. Sådan var det med Blodmanden.. da den først havde bidt sig fast, var den ikke til at slippe. Den har det vildeste twist tilsidst, som efterlod mig uden ord, men fuld af tanker. En af den slags bøger, som lige tager et par dage for mig at komme over, før jeg har sluppet den nok, til at starte på en ny. Ganske enkelt fremragende og jeg kan ikke anbefale den nok!

Jeg skal helt sikkert have læst de næste bøger af Robert Pobi.  5 kæmpe perler til Blodmanden fra mig

Anmeldelse: Carina Bergfeldt - Fotografiet

Færdig med Fotografiet og jeg sidder tilbage med en følelse af, ikke at være kommet ordentligt ind i historien. Vi følger både den ene, den anden og den tredje og vi springer fra person til person i ét væk. Indimellem følger vi også lige tankerne hos en fjerde og femte person… jeg synes det blev rodet og usammenhængende.

En kvinde kontakter politiet, da hendes mand ikke er kommet hjem efter en tur i byen. Anna Eiler bliver sat på sagen og til at begynde med, tager hun det ikke så alvorligt og forventer, at manden snart dukker op. Det gør han selvfølgelig ikke og da hans afskårne hoved bliver fundet i en sø, må Anna og hendes kollegaer i gang med opklaringsarbejdet. Annas veninde, Julia Almliden, er journalist og er hurtigt på pletten ved findestedet. Julias egen far forsvandt for et år siden og da der findes endnu et parteret lig i søen, frygter hun, at det er hendes egen far.

”Omgivet af åkander, bliver et parteret lig fundet i en sø…” Sådan lyder det i bagsideteksten og det lyder jo godt i ørerne på en der kan li de makabre krimier. Desværre bliver denne bog aldrig hverken makaber eller uhyggelig. Det er lige før jeg vil sige, at der er mere ulykkelig kærlighed og brændte sjæle end der er mord og egentlig krimi. Måden de (specielt journalistens måde) opklarer hvem morderen er, er også en anelse tam og slutningen som nok var tænkt som en stor overraskelse, faldt ligesom lidt til jorden. Denne bog, tror jeg, er 2. del af en serie. Det var i hvert fald det indtryk jeg fik da jeg læste – som om der var sket noget imellem personerne, i en tidligere historie. Måske er det derfor jeg finder det hele lidt rodet og aldrig rigtigt var i stand til, at leve mig ordentligt ind i historien.

Jeg håber du har lyst til at følge med på Facebook også. Klik lige HER :)

Anmeldelse: C.L. Taylor - Løgnen

I Løgnen møder vi 4 veninder. Emma, Leanne, Al og Daisy. De døjer hver især med forskellige problemer og da Al er ude af flippen over, at blive forladt af sin kæreste til fordel for en anden, beslutter de 4, at tage på en længere rejse til Nepal. Her ender de på et retreat højt oppe i bjergene og langt væk fra civilisationen. Hvad der skulle have været en afslappende ferie med udrensning af krop og sjæl, ender som et mareridtslignende ophold, som det er svært at se en ende på.

I en sideløbende historie, følger vi Jane Hughes. Hun arbejder på et dyreinternat og har sit drømmejob. Men Jane lever på en løgn. Historien foregår fem år efter de fire veninders rejse til Nepal. Tidligere i livet var Jane en af de fire veninder. Dengang hed hun Emma. Nu er nogen på sporet af hende og snart er Jane tilbage i tiden og frygter for sit liv – med god grund!

Jeg har aldrig før læst noget af C.L. Taylor om end aldrig hørt om hende. Jeg har læst mig til, at der har været en masse hype omkring denne bog i England, og jeg kan godt forstå hvorfor. Den er virkelig medrivende og vanvittigt spændende. Hændelserne på retreatet er så grumme, at det gav mig både åndenød og hjertebanken. Selvom der ikke er noget decideret opklaringsarbejde, spekulerede jeg hele tiden på sammenhængen. Vi ved jo fra begyndelsen, at i hvert fald vores hovedperson Emma, slipper levende derfra, men hvilke grusomheder hun og veninderne bliver udsat for inden, finder vi først ud af bid for bid.

Jeg vil skyde på, at Løgnen er en af den slags bøger der går under betegnelsen Domestic Noir, men jeg skal blankt indrømme, at jeg faktisk ikke er helt sikker på hvad definitionen på domestic noir helt præcist er. Selvom denne bog ikke udelukkende foregår indenfor hjemmets fire vægge, så er det trods alt i hovedpersonens nære omgangskreds, at uhyggen opstår. Vi har skiftende synsvinkler og vi har skjulte motiver. Samtidig fornemmes en konstant dyster stemning som gør bogen så gribende, at den er svær at give slip på.  

Jeg lander på 4 krimiperler, fordi der trods spændingen gennem hele bogen, alligevel manglede et twist tilsidst, som jeg bare ikke havde set komme.

Følg også meget gerne med på Facebook :)

Anmeldelse: Pierre Lemaitre - Brudekjolen

Brudekjolen er lidt en anderledes krimi, synes jeg. Der er ikke noget politi eller andre der forsøger at opklare en forbrydelse. Vi følger et offer og en gerningsmand på skift og det fungerer super godt, at vi først hører den ene side og derefter den anden. På trods af fravær at det sædvanlige politi eller andre opklaringsenheder, så er bogen alligevel spækket med mystik og jeg spekulerede som en vanvittig på, hvordan plottet var skruet sammen. Brudekjolen er ikke en del af en serie, så hvis du endnu ikke har læst noget af Pierre Lemaitre, kan du sagtens starte her.

Sophie Auverney havde engang det hele. Hun var lykkeligt gift og ventede et barn. Hendes karriere kørte på skinner. Så begyndte hun at glemme alt muligt og har samtidigt blackouts hvorfra hun intet husker. Da vi møder hende, har hun mistet alt og arbejder som barnepige, for en lille dreng på 6 år. Da Sophie en dag bliver vred på drengen og han dagen efter ligger død, kvalt i sine egne snørebånd, bliver Sophie for alvor bange og stikker af. Hun planlægger en flugt og en ny identitet, men nogen ved stadig hvem hun er og hvor hun gemmer sig. En person som har en plan med hende og ikke har tænkt sig at lade hende slippe væk.

Man kan sikkert kalde denne bog for en psykologisk thriller eller noget i den stil. Den spiller i hvert fald i høj grad på følelserne. Den havde mig fanget fra start til slut og størstedelen af tiden var det med tilbageholdt åndedræt. Den er vanvittigt spændende og de mange små kapitler gjorde, at jeg hele tiden lige skulle snuppe et kapitel mere. Det er en bog, der er virkelig svær at lægge fra sig.

Brudekjolen er oversat fra fransk og det fremgår tydeligt i oversættelsen. I Frankrig bruger man tilsyneladende stadig, at tiltale hinanden med De, Dem og Deres. Det er også brugt i oversættelsen og jeg synes det virker underligt og upersonligt. Det tog mig lidt tid at forene mig med, men jeg vænnede mig til det hen ad vejen. Politi og politibetjent, er også oversat til gendarm og gendarmen… småtingsafdelingen det ved jeg godt, men det er bare med til at forstyrre fordybelsen. Alligevel er jeg vild med den her historie og når sidste side er vendt, er der stadig ting at spekulere over. Den fortjener topkarakterer.

Anmeldelse: Clare Mackintosh - Jeg lader dig gå

”Jeg lader dig gå”, hedder bogen, men at lade den gå, er nok ca. det eneste man ikke kan med den, efter sidste side er vendt!

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg skal beskrive den uden at røbe for meget, for den her bog har simpelthen det vildeste twist. Dén sætning der gør, at hele scenariet lige vender 180 grader, gav mig kuldegysninger over hele kroppen. Seriøst!

Jeg tror jeg giver jer bagsideteksten, for jeg kan ikke beskrive det bedre selv, uden at komme til at fortælle noget der ødelægger overraskelsen.

På et splitsekund er Jenna Grays verden blevet forvandlet til et mareridt. Hendes eneste håb for at komme videre er, at efterlade alt hun kender og starte på en frisk. Desperat efter at flygte flytter Jenna til en isoleret hytte på den Walisiske kyst, men hun hjemsøges af frygt, sorg og minder om en forfærdelig aften i november, som ændrede hendes liv for evigt.
Langsomt begynder Jenna at skimte muligheden for lykke i fremtiden. Men hendes fortid er ved at indhente hende og konsekvenserne vil være altødelæggende.

En lille dreng på bare 5 år, bliver dræbt af en flugtbilist. Der er ikke mange spor at gå efter, for moderen til drengen så intet og der er ingen vidner. Og så får I ikke mere for dén 25-øre :)

Jeg lader dig gå, er som sådan ikke en krimi og forlaget kategoriserer den da også som thriller. Den starter stille og roligt ud, dog uden på nogen som helst måde, at blive kedelig. Bogen er inddelt i tre fortælleformer, som hver indikerer tre forskellige personer. Det fungerer virkelig godt og når man starter på et nyt afsnit, ved man med det samme, om det er den ene, den anden eller den tredje person vi følger. Efterhånden som historien skred frem, blev jeg mere og mere stakåndet og fik mere og mere ondt i maven. I virkeligheden, nåede jeg omkring rigtig mange områder i følelsesregisteret undervejs. Vrede, lede, sorg, afsky, medfølelse… Den her bog er så grum og så ond og så trist. Jeg læste og læste og glemte alt omkring mig. Ønskede at kende slutningen og ønskede samtidig at bogen aldrig endte. Bedst som det ikke kunne blive værre eller mere intenst, så blev det det alligevel. Slutningen er jeg simpelthen bare nødt til at tolke på min helt egen måde, for ellers er det nærmest ikke til at bære.

Har du nogensinde set den film med Julia Roberts som hedder ”I seng med fjenden”? Kan du huske følelsen den film gav dig i kroppen? Forbered dig på den følelse x 10. Den her bog er ikke slut når den er slut. Den bliver hængende i tankerne længe efter!!

Vil du være med på Facebook?