Anmeldelse: Øbro & Tornbjerg - Pigen og vogteren

I denne 5. del i serien om kriminalpsykolog Katrine Wraa, skal vi en tur ind i psykiatriens verden. Psykoterapeuten Alice Milford findes myrdet i sit hjem og da Alice var fortaler for terapi frem for psykofarmaka, kan nogen i medicinalbranchen muligvis have interesse i, at skaffe Alice af vejen? 

Der var også mange kontroverser i hendes privatliv, hvor hun bl.a. datede direktøren for et stort medicinalfirma, hvilket ikke var velset i hverken hans eller hendes kredse. Hun var også i gang med at skrive en bog, sammen med sin plejedatter, hvilket gav problemer i forholdet til hendes biologiske datter, som altid har følt sig svigtet af sin mor. 

Katrine har det svært efter tabet af kæresten Jens, men er på vej til overfladen igen. Hun hyres derfor til at arbejde på sagen sammen med kriminalbetjenten Naja Skytte. Til at starte med er forholdet en smule anstrengt, men det viser sig hurtigt, at de to er et godt match.

I bund og grund, synes jeg, at det er et spændende emne der berøres i bogen her. At alt for mange børn og unge - ja alt for mange mennesker generelt, får udskrevet psykofarmaka, hvor samtaleterapi måske (måske ikke) kunne være vejen frem i stedet. Jeg var egentlig også rigtig godt underholdt gennem det meste af bogen. Jeg kan godt lidt Katrine Wraa og jeg kan rigtig godt li hendes nye makker, Naja. Men… desværre synes jeg, at historien og mordopklaringen, begyndte at trække i langdrag. Det blev meget det samme og jeg var desuden en smule skuffet over slutningen. Jeg havde lidt håbet på en anden morder, som havde været mere oplagt :)

3 krimiperler herfra 

Har du også lyst til at følge Frk. Tines Krimitanker på Facebook? 

Anmeldelse: Dennis Jürgensen - Hviskende lig

Hviskende lig, er 3. del i Dennis Jürgensens serie om Roland Triel. Denne gang, skal vi møde to brødre, hvoraf den ene er retarderet og starter ud med, at kvæle en ung ridepige, allerede i prologen. Så er vi ligesom i gang.

Samtidig bliver der fundet et lig i den nærliggende mose. Det er en ung kvinde og hun er ligeledes kvalt. Pigen har ligget i mosen i omkring 40 år. Måske lidt for påfaldende et tilfælde, men jep, der er selvfølgelig en sammenhæng mellem de to lig.

Alt imens Triel forsøger at opklare mordet på den unge pige, kører han stadig, i al hemmelighed, sin egen lille private efterforskning omkring mordet på sin kone. Denne gang, har han uventet hjælp, i form af journalisten Thor Brandt, som ellers har været ærkefjende nr. 1, gennem de forrige to bøger, Løbende tjener og Dansende røde bjørne. For mig, var det den sag, der var den mest interessante. Til det sidste var jeg sikker på, at nu fik vi endelig opklaret det mysterium og fundet frem til morderen. Jeg blev egentlig lidt ærgerlig, da jeg fandt ud af, at det ikke var tilfældet. På den anden side, så efterlader bogen her, et par ret spændende løse ender omkring morderen. Dem er jeg er spændt på at få mere læsetid omkring. Noget peger desværre på, at Triels datter, Andrea, har tænkt sig at blande sig i opklaringen i næste del. Det magter jeg nok ikke helt. Jeg synes det vil være for urealistisk, men jeg er spændt på hvordan forfatteren, løser den del. Måske jeg tager helt fejl :) 

Hvis man ser bort fra enkelte ting der nok ikke kunne forekomme i virkeligheden, så synes jeg alt i alt, at Hviskende lig, er en rigtig god og medrivende bog. Til tider blev den ligefrem rørende og gav mig en klump i halsen. Det er svært ikke at have medfølelse, for den retarderede mand og hans skæbne!

4 krimiperler skal den have, for den indeholder gode plots og masser af spændende opklaringsarbejde! Jeg ser frem til at læse bind 4!

For at følge med på Facebook - klik her :) 

Anmeldelse: S. K. Tremayne - Faldet

Faldet går under betegnelsen psykologisk thriller eller domestic noir. Handlingen foregår hovedsageligt på en øde ø, hvor netdækningen er sparsom og telefonforbindelsen mere eller mindre ikkeeksisterende. Eneste vej derud er søvejen, så familien bestående af Angus og Sarah Moorcroft, samt deres datter Lydia… eller er det Kirstie?.. må benytte en gummibåd når de skal til fastlandet.

Sarah og Angus er flyttet dertil fra London. De har brug for at komme væk fra fortiden og begynde på en frisk, langt ude i ingenting. Angus har arvet øen og det faldefærdige fyrmesterhus efter sin mormor og stedet virker perfekt for parret, som stadig efter et år, forsøger at bearbejde savnet af deres døde tvillingepige. Til at begynde med, virker stedet perfekt og idyllisk, men snart begynder uhyggen at snige sig ind gennem sprækkerne i det gamle hus. De har begravet deres datter Lydia, men var det nu også hende der døde den skæbnesvangre dag, hvor den ene at de helt identiske tvillingepiger, faldt ud over altanen? Forskellige ting tyder pludselig på, at de har taget fejl. Eller er det Angus der ikke har rent mel i posen? Eller Sarah? Eller måske er det den overlevende datter som er fuld af ondskab?

Vi har at gøre med en af den slags bøger, hvor man hele tiden er i tvivl om, hvem man kan stole på, hvem der er den gode og hvem der er bindegal. For man ved at man bliver snydt, men det er ikke til at regne ud hvordan. Præcist sådan forløb det også her. Jeg havde også regnet plottet en lille smule ud, men jeg var langt omkring undervejs og helt spot on, var mit bud ikke.

Jeg kunne virkelig godt li den her bog. Gang på gang løb det mig koldt ned af ryggen og kulden og uhyggen i bogen, er næsten til at tage og føle på. Ind imellem, fik jeg også følelsen af, at forfatteren ønskede at lede tankerne i retning af det overnaturlige. Alligevel, ramte handlingen mig ikke helt så hårdt som håbet. Jeg synes til tider fortællingen kørte i ring og blev lidt langtrukket. Lidt de samme ting de blev ved at trampe rundt i. Det blev trivielt og jeg havde ingen problemer med at lægge bogen fra mig, midt i et kapitel, om aftenen. Alligevel blev jeg grebet og jeg tog mig selv i, at have lyst til at fortælle om bogen til mine kollegaer næste dag på job :)

Hvis jeg kunne give halve perler, ville Faldet lande på 3½. Det kan jeg ikke, så den får lov at snige sig op på en lille firer :)

Vil du følge mig på Facebook, så klik lige HER

Anmeldelse: Sara Blædel - Bedemandens datter

Jeg må være ærlig og sige, at jeg var begyndt at kede mig med de sidste bøger i Sara Blædels serie om Louise Rick. Jeg var ellers stor fan i starten, men så blev det ligesom bare for meget med de samme personer og for mange ”tilfældige” sammenfald osv. Det var gode nyheder, da det blev meldt ud, at der var en ny serie på vej.

Og hvad er det så for noget med den her nye serie? Egentlig er det en meget anderledes bog. Det er som om den kun er starten på noget (hvilket den jo også er), men som om den aldrig når at komme i gang før den er slut. Jeg synes hele tiden jeg ventede på, at der skulle begynde at ske noget vildt eller uhyggeligt, men det skete bare ikke. Det underlige er, at det ikke gjorde noget. Kender I de der dokumentaragtige film, hvor man følger en vare hele vejen gennem produktionen? Finder ud af hvordan det foregår når den bliver til. Jeg elsker den slags film. På en måde minder Bedemandens datter om de film, forstået på den måde, at vi lærer om bedemandsgerningen bag om det pæne ydre, som den slags steder normalt repræsenterer. Bl.a. anede jeg ikke hvordan man balsamerer et lig. Eller hvordan de håndterer et lig. Eller at bedemænd ikke må kalde dem lig, men skal omtale dem som afdøde. Det ved jeg nu og jeg synes det var drøninteressant læsning.

De fleste af os, forbinder Sara Blædel med krimi, men om man kan kalde denne bog for krimi, er jeg ikke helt sikker på. Alligevel har den elementer der lugter i den retning og der ligger også hele tiden en spænding og lurer under overfladen om noget der kommer til at ske, eller nogen der ikke har rent mel i posen. I store træk, går Bedemandens datter nok mest ud på, at beskrive hovedpersonen Ilka, hendes følelser og så en grundig redegørelse af, hvor vigtigt en god bedemand er, når folk mister dem de elsker. På et eller andet plan, er det også en temmelig følelsesladet bog. Alle de ting og følelser som Ilka går igennem, føles virkelige fordi de er så levende beskrevet. Da jeg lukkede bogen, sad jeg tilbage med en klump i halsen og samtidig en frustration over bogens slutning, som er… ”fortsættes”. Jeg vil helst bare vide hvad der kommer til at ske og jeg vil vide det NU!

Så… jeg synes egentlig det her er noget af det bedste jeg har læst af Sara Blædel. Forvent ikke højspændt krimi, forvent ikke indviklede mordgåder eller makabre myrderier. Forvent en stille og rolig bog, med en masse ny viden (for mig var det nyt i hvert fald), men som alligevel har noget mysterium over sig. Der bliver da også opklaret et enkelt mord undervejs, men det er ikke noget vores hovedperson har aktier i.

Jeg giver den 4 perler. Havde uhyggen fyldt lidt mere undervejs, havde den fået en femmer. Måske der bliver bedre plads til det i næste del, når nu baggrunden er på plads.

Følg meget gerne med på Facebook

Anmeldelse: Harlan Coben - Den fremmede

Adam Price – ja det hedder vores hovedperson, men han laver ikke gourmetmad, med masser af smør. I stedet arbejder han som advokat og klarer han sig godt.

Han er gift og har to sønner. Hans smukke kone er del af bestyrelsen i drengenes Lacrosseklub og alt ser ud til at være så tæt på fryd og gammen, som man kan komme. Det varer ved, lige til den dag en fremmed kommer til byen, opsøger Adam og fortæller ham en dyb hemmelighed, som Adams kone har holdt skjult for Adam. Konen bliver konfronteret og så ruller lavinen med bedrag, hemmeligheder og folk der værner om deres familier og det de tror på, eller føler tilkommer dem. Adam tør ikke stole på nogen, men så kommer hjælpen fra uventet kant.

Dette er endnu en Harlan Coben-bog, som starter stille og roligt ud. Har et jævnt tempo hele vejen og som er spændende og fængende fra start til slut. Jeg har været super begejstret for de to tidligere bøger jeg har læst af Coben (Savner dig og Seks år), men denne her lever desværre ikke helt op til sine forgængere. Det er som om der mangler et eller andet, som jeg ikke helt kan sætte fingeren på. Som om den mangler noget spænding og uhygge selvom den er medrivende. Som om der er lidt for meget livslærdom a’ la de der firkantede køleskabsmagneter, samtidig er det en af de ting der gør den levende. Yderligere ærgrer det mig, at alt aktion i bogen, er samlet på de sidste sider. Her får den til gengæld også hele armen og det virker som om det er gået lidt stærkt. En enkelt ting kan slet ikke lade sig gøre, vil jeg mene.

Med det sagt, er Den fremmede efter min mening både tankevækkende, spændende og tragisk. Bestemt en rigtig god læseoplevelse.

Følg gerne med på Facebook også :)

Anmeldelse: Clare Mackintosh - Jeg lader dig gå

”Jeg lader dig gå”, hedder bogen, men at lade den gå, er nok ca. det eneste man ikke kan med den, efter sidste side er vendt!

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg skal beskrive den uden at røbe for meget, for den her bog har simpelthen det vildeste twist. Dén sætning der gør, at hele scenariet lige vender 180 grader, gav mig kuldegysninger over hele kroppen. Seriøst!

Jeg tror jeg giver jer bagsideteksten, for jeg kan ikke beskrive det bedre selv, uden at komme til at fortælle noget der ødelægger overraskelsen.

På et splitsekund er Jenna Grays verden blevet forvandlet til et mareridt. Hendes eneste håb for at komme videre er, at efterlade alt hun kender og starte på en frisk. Desperat efter at flygte flytter Jenna til en isoleret hytte på den Walisiske kyst, men hun hjemsøges af frygt, sorg og minder om en forfærdelig aften i november, som ændrede hendes liv for evigt.
Langsomt begynder Jenna at skimte muligheden for lykke i fremtiden. Men hendes fortid er ved at indhente hende og konsekvenserne vil være altødelæggende.

En lille dreng på bare 5 år, bliver dræbt af en flugtbilist. Der er ikke mange spor at gå efter, for moderen til drengen så intet og der er ingen vidner. Og så får I ikke mere for dén 25-øre :)

Jeg lader dig gå, er som sådan ikke en krimi og forlaget kategoriserer den da også som thriller. Den starter stille og roligt ud, dog uden på nogen som helst måde, at blive kedelig. Bogen er inddelt i tre fortælleformer, som hver indikerer tre forskellige personer. Det fungerer virkelig godt og når man starter på et nyt afsnit, ved man med det samme, om det er den ene, den anden eller den tredje person vi følger. Efterhånden som historien skred frem, blev jeg mere og mere stakåndet og fik mere og mere ondt i maven. I virkeligheden, nåede jeg omkring rigtig mange områder i følelsesregisteret undervejs. Vrede, lede, sorg, afsky, medfølelse… Den her bog er så grum og så ond og så trist. Jeg læste og læste og glemte alt omkring mig. Ønskede at kende slutningen og ønskede samtidig at bogen aldrig endte. Bedst som det ikke kunne blive værre eller mere intenst, så blev det det alligevel. Slutningen er jeg simpelthen bare nødt til at tolke på min helt egen måde, for ellers er det nærmest ikke til at bære.

Har du nogensinde set den film med Julia Roberts som hedder ”I seng med fjenden”? Kan du huske følelsen den film gav dig i kroppen? Forbered dig på den følelse x 10. Den her bog er ikke slut når den er slut. Den bliver hængende i tankerne længe efter!!

Vil du være med på Facebook?

Anmeldelse: Inger Wolf - Brændte sjæle

Endelig nyt fra Inger Wolf! Det er ingen hemmelighed, at hun er en af de danske krimiforfattere jeg sætter størst pris på at læse. Inger Wolf, har skrevet 7 bøger i serien om kriminalbetjenten Daniel Trokic, men Brændte sjæle, er første del af en helt ny serie. Her stifter vi bekendtskab med psykiateren Christian Falk.. jeps, det er helt rigtigt – ikke nogen politibetjent denne gang. Det var jeg spændt på!

Lad mig starte med at nævne, at vi ikke har at gøre med vores egen lille privatdetektiv. Christian Falk har en god ven ved politiet og bliver derfor kontaktet, for at yde faglig bistand i en temmelig underlig sag. En mand meldes savnet og snart er vi i gang med alt fra euforiserende svampe til parterede lig. Så har jeg ikke sagt for meget.

Sideløbende følger vi Christian på arbejde på psykiatrisk hospital, hvor han er i gang med et større nordisk projekt, som går ud på at scanne hjernerne på henholdsvis raske hjerner og seriemorderes hjerner. Her opdager han, at en af de frivillige forsøgspersoners scanningsbillede, er identisk med seriemordernes. Vedkommende er på fri fod og har opgivet falsk identitet!!!

Brændte sjæle er efter min mening, endnu en super god bog fra Inger Wolf. Der er masser af uhygge, opklaringsarbejde og snørklede plot. Den er skrevet i et letlæst, flydende og humoristisk talesprog. Vi slipper for alt for meget parforhold og føleri, men samtidig får vi et rigtig klart billede af hvem Christian Falk er som person. Jeg kan rigtig godt li ham. Måske synes jeg endda han er lidt sød. Og pæn… :)  Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at Frk. Wolf har noget på hjerte i denne bog. Jeg tror hun vil pille lidt ved vores virkelighedsopfattelse og ved hvordan psykiatrien holder fast i teorier og danser lidt efter medicinalselskabernes piber. Noget i den dur. Og hun formåede at sætte mine tanker i gang. At gøre mig nysgerrig på psykedelikas effekt i syge såvel som raske hjerner. Er den virkelighed vi befinder os i, den ægte eller er der noget mere og større derude, som er mindst lige så rigtigt, hvis bare vi får lidt hjælp til at sanse og forstå den?? Interessant og skræmmende på samme tid.

Jeg sender 5 krimiperler lige i måsen på den her :)

Følg også med på Facebook :)