Anmeldelse: Roger Hobbs - Ghostman

Inden jeg gik igang med denne bog, anede jeg ikke hvad en ghostman var. Jeg fandt hurtigt ud af, at vi er ude i den lidt gangsteragtige genre, hvilket lige gjorde mig lidt træt til at begynde med. Jeg ville nu alligevel forsøge at bevæge mig ud af min comfortzone og give den en reel chance. Det er jeg vildt glad for at jeg gjorde, for ja, det var anderledes end det jeg plejer at læse, men virkelig virkelig fedt.

Ifølge forfatteren Roger Hobbs, er en ghostman en fikser som hjælper kriminelle bander og bagmænd. En ghostman er ekspert i at forsvinde og i at hjælpe andre med at forsvinde. Vores ghostman er ekspert i bl.a. bankrøverier og samtidig er han en af de bedste til at forsvinde. Med forsvinde, menes der ikke bare at gå under jorden, men at ændre identitet så radikalt, at han ikke genkendes. Han kan ændre alder, mimik, måden at gestikulere på og sågar sin stemme og talemåde. 

Bogen starter med et røveri mod et kasino og en topsikret pengetransport. Jeg synes egentlig ikke jeg vil gå så meget mere i detaljer, af frygt for at ødelægge noget af overraskelsen i det. Lad mig bare sige, at så er vi lissom igang og det går ikke stille for sig. Som nævnt før, er jeg ikke den store tilhænger af gangsterhistorier. Jeg har boet 1,5 år i gangsternes by Chicago og var dengang vild med gangsterfilm. Det har tilsyneladende alligevel ikke helt forladt mig, for hold kæft hvor blev jeg bare fanget af den her. Når jeg tænker over det, er det ikke fordi der er vildt meget dybde eller noget egentligt plot. Bogen er bare så hæsblæsende, så nervepirrende og så anderledes på den fede måde. 

Ifølge forfatteren, er Ghostman ikke en helt, men et ensomt menneske. At hans største problem er, at han må leve med de psykologiske og følelsesmæssige konsekvenser af ikke at have nogen identitet. For mig at se, er det der har allermest dybde i den her bog, hovedpersonen Jack Delton aka Ghostman. Han virker til at trivedes med sin tilværelse, selvom han indimellem er nødt til at se sig i spejlet, for at sikre sig, at han rent faktisk eksisterer :) Men det gør han og han er totalt sej. Et lille crush på Ghostie undgår man nok ikke som kvindelig læser :) :) 

Da jeg først var igang, havde jeg bare lyst til at læse i den hele tiden. Jeg måtte vide hvad der mere skete og hvordan den endte. Jeg mangler den lidt nu hvor sidste side er vendt og jeg synes den fortjener 5 krimiperler!