Jeg havde godt hørt, at Kristina Ohlsson skulle være en
fremragende krimiforfatter, men alligevel er Lotus Blues den første bog jeg
læser af hende. Det er givetvis en fejl, for jeg kan kun være enig i, at hun
skriver super godt.
Bogen starter ud på et hotelværelse, hvor hovedpersonen
Martin Benner, har fået en journalist til at møde op og skrive hans historie. Vi
er tilbage på hotelværelset et par gange i løbet af historien, hvor de to taler
sammen, men resten af bogen er skrevet i jeg-form med Martin som fortæller. Og
jeg synes det er intet mindre end fantastisk. Han er arrogant og selvfed. Han
har hovedsageligt sine egne behov i højsædet, men alligevel er han en personlighed,
som jeg ikke kunne lade vær at synes om. Hen ad vejen, bliver han da også en
hel del mere følsom og hele vejen igennem bogen, er man ikke i tvivl om hvor
meget, specielt hans adopterede niece, betyder for ham og også ekskæresten Lucy,
som han stadig har et temmelig nært forhold til.
Det bedste ved det hele er Martins tanker. Jeg elsker alle de der små
sidebemærkninger han kommer med og de ting han tænker for sig selv, når han
taler med andre. Igen og igen måtte jeg trække på smilebåndet over ham, på
trods af at bogens handling på ingen måde er sjov.
Martin Benner er advokat. Han har et firma, som han deler
med ekskæresten Lucy. De har som nævnt, stadig et tæt forhold til hinanden. Både
venskabeligt og seksuelt. Hen ad vejen, bliver det tydeligt for Martin, at Lucy
står ham nærmere rent følelsesmæssigt, end først antaget. En dag dukker en mand
op på advokatkontoret. Han mere eller mindre tvinger Martin, til at tage
sin søsters sag. Det viser sig at søsteren er død ved selvmord efter at være
dømt for fem brutale mord. Hendes bror tror ikke et sekund på hendes skyld og
serverer et ikke særlig brugbart bevis for Martin. Denne afviser da også blankt
at tage sagen, men som den opmærksomme læser nok har gennemskuet, så kan han
ikke holde snitterne fra historien og begynder at grave i fortiden. Snart er
han viklet ind i et net af løgne, bedrag og flere mord og Martin er pludselig
selv den jagede.
Lotus Blues er 1. del af en miniserie i bare to dele. Der er
knald på fra start til slut og det er en af den slags bøger jeg tager med mig
rundt og stjæler mig til et par sider hvor og hvornår det kan lade sig gøre. Den
slags bøger er der langt imellem for mig. Plottet er skruet både godt og
overraskende sammen og alligevel er historien så langtfra afsluttet når sidste
side er vendt. 2. del hedder Mios Blues og kommer engang til foråret…. Seriøst??
Foråret…?! Det er eddersparkme lang tid at vente, når man bare vil vide hvordan
det ender NUUUUUUU…. :)
Jeg sender 5 krimiperler afsted med Lotus Blues!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar