Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er begejstret for
Inger Wolfs bøger. Derfor har jeg ventet i spænding på denne tredje og –
vistnok – sidste del af serien om psykiateren Christian Falk.
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg bliver en lille
anelse irriteret, hver gang helten eller dennes nærmeste, er dem der bliver
taget til fange af den gale vanvidsmorder. Det er ligesom et lidt for nemt
spændings-trick og man veeeeeed jo, at helten slipper væk til sidst. Derfor
blev jeg også en lille smule nervøs over udfaldet, da jeg fandt ud af, at det
denne gang skulle være Christian Falk, som var jagtet af polisen.
Heldigvis er det anderledes her. Jeg indrømmer, at selvom
bogen starter spændende ud, så kom der en passage hvor tingene lige skulle
falde på plads for både os læsere og for Christian selv – en passage hvor jeg
begyndte at savne den sædvanlige spænding og uhygge som Inger Wolf er så god
til at skabe. Uhyggen udeblev, men jeg skal love for, at der kom fart over
spændingsfeltet. Jeg vil nærmest gå så langt, som til at kalde den hæsblæsende
hen mod slutningen.
Jeg er lidt påpasselig med at afsløre noget af handlingen,
som man helst selv skal læse sig til, men i hovedtræk, sker der det, at liget
af en ung handicappet mand bliver fundet i en swimmingpool. Christian får
skylden og der er ingen tvivl i politiets bog, om hans tilstedeværelse på
gerningsstedet. Christian er i lort til halsen og der er meget få mennesker han
tør stole på. Hans egen kæreste, begynder han også at tvivle på. Heldigvis er
der hjælp at hente fra uventet kant og så starter Christians jagt på den eller
de personer, som forsøger at hænge ham op på mordet.
Jeg kunne rigtig godt lide historien og jeg synes virkelig
godt om Christian Falk og Victor. Jeg synes måske der kom lige lovlig meget
kærlighed ind over, men samtidig var det dét, som gav Christian et ekstra drive
og en del af plottets fundament. Selvom der var højtspændt tempo, så havde jeg godt regnet sammenhængen ud rimelig tidligt i
forløbet og selve handlingen var derfor ikke så overraskende. Slutningen
derimod – den havde jeg ikke set komme … fy for pokker altså. Der kan vi
virkelig tale om stof til eftertanke!!
Jeg synes det er en virkelig god og medrivende bog. Der
plejer at være mere grusomhed og mindre kærlighed i Inger Wolfs bøger, hvilket
jeg sætter stor pris på. Alligevel synes jeg hun har formået at skrive en superspændende
bog, som endte på mest hæsblæsende vis og hun giver os også enkelte af de grusomheder, som jeg sætter stor pris på i hendes forfatterskab. Hvis det her var den sidste bog i serien,
så kommer jeg til at savne Christian Falk.
5 krimiperler fra mig til ”En djævelsk plan”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar