Viser opslag med etiketten Det syvende mord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Det syvende mord. Vis alle opslag

onsdag den 2. juli 2014

Anmeldelse: Paul Cleave - Hævn



Årets krimi i New Zealand 2011 – det forstår jeg dælme godt!

Hold da op, hvor en vanvittigt velskrevet bog. Jeg er vild med Paul Cleaves måde at skrive på. Detaljeret på den gode måde, rystende til et plan der gav mig isninger i kroppen. Samtidig efterlod den mig med den største klump i halsen, da jeg havde læst sidste side. Vi kommer igennem hele følelsesregistret her. Medfølelse er nok det ord, der bedst beskriver hvordan jeg havde det, imens jeg læste! Paul Cleave skriver så meget anderledes end alle andre jeg har læst. Hans bøger er fyldt med humor, der lige får mig til at trække på smilebåndet, midt i tragedien og bestialiteten.
Edward Hunter er søn af en seriemorder. Hans far, Jack Hunter, dræbte et stort antal prostituerede, da Edward var barn.  Edward kom på forsiden af alle landets aviser, med billedet af ham som 9-årig, hvor han står og græder imens han ser på, at hans far bliver ført væk af politiet. At være en seriemorders søn, har forfulgt ham livet igennem. Men Edward er ikke som sin far. Han har en dejlig kone og en smuk lille datter. Han er lykkelig familiefar. En hændelse får Edwards verden til at styrte i grus og herefter tager begivenhederne fart.

Jeg havde set virkelig meget frem til denne bog, for dens forgænger ”Det syvende mord”, var intet mindre end genial. I den er vi med i hovedet på morderen Joe og også i ”Hævn”, følger vi Edwards tanker i jeg-form. Om Edward er som sin far eller ej, skal jeg ikke afsløre. En lille forsmag skal I dog ha, i form af et citat, fra en af de første sider i bogen:
”Der er nogle, der mener, at det lå i min fars gener, og at det er gået i arv til mig. Der er nogle, der mener, at jeg er bestemt til også at blive en blodtørstig mand,” siger jeg og kigger på blodet, der siver ned i betrækket, fra den kvinde, der er faldet sammen på passagersædet, ”at vi har det samme blod i årerne. De tager fejl...”

Paul Cleave, har slået sit navn fast på min top 5 over yndlingsforfattere. Jeg ville næsten ønske, at jeg havde denne bog til gode. Sommerens ”must-read”!

5 krimiperler til Edward og Paul :)


søndag den 21. juli 2013

Anmeldelse: Paul Cleave - Det syvende mord



Det syvende mord er nok den mest anderledes krimi jeg længe har læst. Men på den meget positive måde. Den er hovedsageligt skrevet i jeg-form fra morderen Joes synsvinkel. Vi følger alle hans tanker om hvor klog han selv synes han er og samtidig hvor totalt følelseskoldt og kynisk han behandler sine ofre. Vi følger hans skuespil og hans leg med politiet. Han spiller retarderet og har på den måde fået et skånejob på politistationen i Christchurch. På den måde kan han følge med i hvor langt politiet er i deres jagt på ham.
 Dilemmaet for mig var, at jeg på et tidspunkt tog mig selv i at holde med morderen, da han bliver overfaldet og lemlæstet af en kvinde. Hun skulle ha været hans næste offer! Det blev dog sat lidt i perspektiv, da jeg læste denne sætning: “Øjnene bevæger sig fra side til side og tæller de minutter, der er gået, siden værelsets beboere mistede deres mor.” Men selvom vi ved, at han på ligegyldig vis, har myrdet nogens mor, så var det alligevel netop samme dilemma, jeg blev ved at vende tilbage til. At det er forkert at jeg holder med Joe, at det er forkert at jeg håber på, at han slipper afsted med aflytningen af briefingrummet, at det er forkert at jeg håber at han får hævn over hende der lemlæster ham. 
Jeg tænker, at det er præcist de følelser Paul Cleave, vil ha frem i læseren. Det klarer han på en overbevisende og virkelig fremragende måde!! På vej gennem historien, formår han at tegne et billed af Joe, der alligevel ikke er så normalt som først antaget. Blandt andet er den typiske dominerende mor tilstede - hun er beskrevet med en del humor, ligesom resten af bogen osse er det. Masser af gange, tog jeg mig selv i, at trække på smilebåndet midt i alt det kyniske.
Bogen American Psycho, var osse oppe at vende et par gange i mine tanker, men mest pga fortællerformen. "Det syvende mord" er ikke halvt så udpenslet og klam i detaljerne omkring de mord der bliver begået. Her skal jeg så osse være ærlig og sige, at jeg ikke husker American Psycho særlig godt, da jeg ikke har læst den siden den blev udgivet på dansk i 1991 - men jeg husker dem som udpenslede og resten af bogen temmelig kedelig... det var måske alderen, jeg var jo meget ung dengang :)  :) 

Paul Cleave har skrevet en helt fantastisk bog. Fængslende, medrivende og slet ikke til at lægge fra sig igen. Nu hvor den er slut, er jeg virkelig træt af, at jeg ikke får at vide hvad der videre kommer til at ske. Hvad det er for tanker Joe gør sig. Hans tanker er humoristiske og hans tanker gør "Det syvende mord" genial. Intet mindre end 5 krimiperler skal den ha med sig her fra Italiens sommervarme. 

 


mandag den 15. juli 2013

Sommerferielæsning

Jeg starter med denne her. Paul Cleave - Det syvende mord. Den fik jeg helt uventet tilsendt for et stykke tid siden, af søde Egill fra Forlaget Jentas. Han sender ind imellem lidt lækkerier. Denne gang var det med en lille hilsen om, at jeg kunne læse den hvis jeg lige stod og manglede lidt sommerferielæsning. Jeg er spændt på hvad det er for noget. Jeg har ikke hørt om Paul Cleave før.