Viser opslag med etiketten Forlaget Rosinante. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forlaget Rosinante. Vis alle opslag

tirsdag den 31. marts 2015

Anmeldelse: Julie Hastrup - Farlig fortid



På bagsiden står der:
En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder er død, den anden hårdt kvæstet, og patienten – en livstidsfange fra Statsfængslet i Østjylland – er forsvundet. Dagen efter bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv lidt uden for Ringkøbing, og den lokale præst opdager sin egen dødsannonce i avisen. Den ambitiøse drabsefterforsker Rebekka Holm er hjemme i barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter faderens død, og da hun hører om de makabre begivenheder, involverer hun sig omgående i efterforskningen, en drabsefterforskning, der blotlægger nye og gamle synder og knytter sig til en række hændelser, der fandt sted en stegende hed sommer i 1989.

Jeg er ret vild med Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm. Hendes første bog i serien – En torn i øjet – er stadig en af de krimier der står skarpest for mig. Desværre var jeg ikke helt så vild med den forrige bog i serien, som med de andre, da jeg synes der gik alt for meget privatliv og ulykkelig kærlighed i den ellers virkelig gode historie. Det er der lavet om på i denne bog og det klæder Rebekka at være tilbage i den mere selvstændige og stærke rolle. Hun har fået mere styr på sine følelser og det er helt perfekt med den mængde privatliv vi får del i.

Farlig fortid starter ud lige på, med masser af action og så går det ellers slag i slag med makabre mord og udpenslede detaljer om gerningsstederne. Jeg elsker det!! Der er et rimeligt højt tempo hele vejen igennem og opklaringsarbejdet er hele tiden i gang.

Sideløbende med historien, kører der endnu en historie. Den udspiller sig på en gård i sommeren 1989 og udover at beskrivelserne af stedet er så fine, at jeg tydeligt kunne se det hele for mig, så var det også ret sjovt at læse de små detaljer der hørte firserne til. Fx nævnes der en Claudio-trøje. Sådan en havde jeg selv da jeg var teenager og den var højeste mode dengang :)

Et af de emner der berøres i bogen, er uskyldigt dømte som må afsone en straf for forbrydelser andre har begået. Om hvordan man kan brænde så kraftigt for noget og samtidig være komplet dobbeltmoralsk, når det er noget der vedrører en selv. Jeg ville gerne uddybe, men så kommer jeg til at røbe for meget, så den del må I selv læse jer til :)

Slutningen kunne jeg godt have ønsket anderledes. Her kommer pludselig en helt anden historie ind over, som gjorde at jeg sad med lidt en flad fornemmelse. Den egentlige forbrydelses opklaring er lige om hjørnet, men vi kommer til at vente med den til bagefter. Jeg synes godt den nye historie måtte være udeladt, men på den anden side, så sker der noget som kan have betydning for de næste bøger i serien. På den måde var det måske alligevel nødvendigt. At vi ikke ender med den happy ending på forbrydelsen, som man oftest får i en krimi, synes jeg egentlig er ret fedt og jeg sad tilbage med en masse følelser og stof til eftertanke.

Farlig fortid, er en af den slags bøger jeg ikke kunne slippe. Den fulgte med mig overalt jeg kunne se mit snit til at læse lidt.

Bogen er 5. selvstændige bog i serien om Rebekka Holm, men selvom den kan læses selvstændigt, synes jeg dog alligevel, at de bør læses i rækkefølge for at få hele sammenhængen med.


Husk at Frk. Tines Krimitanker også er på Facebook :)



mandag den 2. marts 2015

Anmeldelse: Jakob Melander - De berusedes vej



På Bagsiden står der:
En bombe eksploderer i et baghus på Nørrebro. På gerningstedet finder politiassistent Lars Winckler det maltrakterede lig af Thorbjørn Lehbæk, journalist ved den venstreorienterede netavis Modkraft.
Synet af den afdøde slår benene væk under Lars, for Thorbjørn han var engang nære venner. Er Thorbjørn offer for et attentat? Eller var han i virkeligheden igang med at fremstille en bombe rettet mod det nært forestående EU-topmøde?

Overbevist om Thorbjørns uskyld kommer Lars på sporet af en terrorcelle, og truslen om flere bombesprængninger viser sig at være overhængende. Samtidig hvirvler efterforskningen op i de to venners fælles fortid i 80’ernes punk- og BZ-miljø. Ikke alt fra dengang tåler dagens lys. Og ikke alt er blevet tilgivet.

Jeg synes egentlig at De berusedes vej er en bog skrevet i et sprog der tiltaler mig. Det er let og ligetil og hovedpersonen Lars, kan man næsten ikke andet end at synes om.
Plottet er som sådan også snørklet, så det ikke sådan lige er til at gennemskue. Alligevel var der bare et eller andet der gjorde, at jeg kedede mig imens jeg læste - manglede lidt action måske mest. Jeg blev bare ikke rigtigt grebet af den. Ofte tog jeg mig selv i at springe passager over, som for mig at se, mest var fyld. Jeg synes den blev langtrukket og selvom slutningen var overraskende, synes jeg også det samtidig virkede lidt sådan hovsa-agtigt. Fra at Lars kører i ring i sin opklaring det meste af bogen, til at han lige pludselig bum bum bum gennemskuer alt muligt afgørende uden videre. Det holdt ikke helt for mig.

Det skal så lige siges til bogens forsvar, at det er 3. del i en serie og dette var den første i serien jeg læste. Jeg er jo nok gået glip af noget på den konto, men synes dog alligevel, at få hold på de fleste løse ender der måtte ha været fra de foregående i rækken. Jeg kan godt lide, at de fleste af personerne er så nemme at synes om, og jeg fik lyst til at høre mere om deres liv og nye mord de skal opklare sammen.


fredag den 22. august 2014

Anmeldelse: Samuel Bjørk - Der hænger en engel alene i skoven


Der hænger en engel alene i skoven, er en god og spændende krimi. Der er godt tempo i den det meste af vejen, men det er som om den har flere temaer, som ikke helt formår at flette enderne sammen. Ikke at der som sådan er huller i plottet som ikke bliver udfyldt, men mere fordi der er en del emner som forfatteren gerne vil berøre, men ikke helt kommer i dybden med eller får flettet sammen så det virker autentisk.
Bogen handler om politiefterforsker Mia Krüger, som har bosat sig på en øde ø, hvor hun planlægger at tage sit eget liv. Hendes tidligere chef Holger Munch, dukker op i huset og får hende overbevist om, at komme tilbage til politiet for at hjælpe med en alvorlig sag. En sag hvor seksårige piger bliver dræbt og iført gammeldags dukkekjoler, inden de efterlades på offentlige steder. De opdager snart, at der er en forbindelse til en tidligere sag, hvor et spædbarn forsvandt fra det lokale hospital. Barnet blev aldrig fundet.

Samtidig hører vi om forskellige mennesker i en religiøs sekt i skoven. Her kunne jeg godt have tænkt mig, at vi var kommet lidt mere ind i en sag med den sekt. Uden at røbe for meget, så er hele sekt-scenariet en lille smule overflødigt for handlingen, selvom det er spændende læsning.
Mia Krüger og Holger Munch, kan jeg rigtig godt li. Selvom Mias konklusioner til tider er lidt søgte, så kunne jeg godt se bort fra det. Jeg synes det holder.

Alt i alt synes jeg det er en rigtig god bog, som jeg bestemt anbefaler andre at læse. Den scorer ikke toppoint fordi jeg synes den blir en smule rodet til sidst og pga den manglende sammenhæng mellem de ellers spændende emner!