Anmeldelse: Inger Wolf - Pyromanen sæson 3 "Hævnen"

Så blev det endelig tid til 3. sæson af Pyromanen. Denne del har fået undertitlen ”Hævnen” og er efter sigende sidste del. Æv, siger jeg bare, for hold fast hvor er det bare en god serie!

Jeg har efterhånden læst en hel del krimier og der skal åbenbart mere og mere til at skræmme mig eller overraske mig når det kommer til plot. Jeg elsker at gætte med på hvem morderen er eller hvordan plottet hænger sammen. Det er selvfølgelig en lille sejr til mig selv når jeg gætter rigtigt, men allerbedst er det altså når jeg overraskes og ikke havde regnet den ud. Det havde jeg ikke her!

Jeg har sagt det før og jeg vil godt sige det igen … jeg er vild med Inger Wolfs bøger. Hun har lige den der ekstra tand af det grusomme og selvom Sebastian Vinther og Klara Larsson er kærester i denne del, så fylder parforholdet og dets problematikker minimalt. Der er dog skruet ned for grumskaben i denne, men spændingen er i top hele vejen og jeg var ude på kanten af stolen flere gange.

Den gennemgående historie i de to forrige sæsoner, har været Klaras fortid i Sverige. Hvad skete der egentlig dengang da hun var 8 år og forsvandt sporløst i et helt år? Lag for lag er sløret blevet løftet, men først i denne sæson 3, får vi den endelige afsløring. Der bliver dog ikke givet ved dørene, så vi må vente til de sidste sider før vi har alle brikkerne i puslespillet på plads.

En tragedie i Lycksele, som er byen Klara voksede op i og hvor hun i sin tid også blev bortført, oplever en tragedie. Et forældrepar bliver brutalt myrdet og deres yngste datter på 8 år forsvinder. Pigen har en slående lighed med Klara da hun forsvandt og da der bliver fundet en sort elefanthue på gerningsstedet, er det oplagt for det svenske politi, at hente Klara ind til afhøring. Måske husker hun noget, som kan kaste lys over sagen. Både Klara og makkeren Sebastian er nysgerrige af sind. Det varer ikke længe før de er rodet godt og grundigt ind i opklaringsarbejdet, selvom det ikke er med svenskernes gode vilje. Klara er opsat på at få løst sin barndoms mysterium.

Jeg er normalt ingen hurtiglæser, men denne her fløj jeg igennem på bare et par dage. Jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig igen og heldigvis bød forgangne uge på både en fridag og en weekend uden de helt store planer. Det er simpelthen så fremragende et sammenstrikket plot. Der er en masse tråde, men ikke nogen det er svært at holde styr på, for først hen mod slutningen går det op for os, hvor mange bolde der egentlig er i luften. Jeg synes det er både genialt og forfriskende, når det hele bare spiller og når intet er så ligetil som det umiddelbart ser ud. Jeg har armene i vejret af begejstring!

Super ærgerligt, hvis det her virkelig er det sidste vi skal høre til Sebastian og Klara. Jeg er vild med dem begge og jeg ville gerne følge dem videre.

Endnu engang scorer Pyromanen fuld perleplade 🔥🔥🔥🔥🔥🔥

Læs evt. mine anmeldelser af sæson 1 "Sorger" og sæson 2 "Giften"

Kend din krimiforfatter: Inger Wolf

KEND DIN KRIMIFORFATTER:  Inger Wolf

1.    Hvor er du født og vokset op?  Jeg er født i Herning, men flyttede til Aarhus, da jeg var et halvt år. Her boede jeg, til jeg var 11 år, hvorefter jeg flyttede til Holsted i den sydlige del af Jylland.

2.    Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 

3.    Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange? Min far er uddannet skolelærer og arbejdede som sådan de første 10 år af mit liv. Derefter blev han organist og arbejdede som musiker på forskellige måder. Min mor gik hjemme i starten, men havde siden diverse ufaglært arbejde. De blev skilt, da jeg var 8, og jeg boede hos min far. Jeg har også en lillebror, der er et år yngre end mig, som så boede hos min mor.

4.    Hvor har du gået i skole? Rosenvangskolen og Holme skole i Aarhus, Højmarkskolen i Holsted og Føvling skole.

5.    Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor? Det var nok dansk, fordi jeg var god til det.

6.    Hvad var det værste fag og hvorfor? Idræt, fordi jeg var elendig til det.

7.    Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige? Forhåbentlig, at jeg var både klog og sjov. Men også lidt en rebel, der gerne ville være, hvor balladen var.

8.    Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18~årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være? Min ungdom var rigtig mange fester, og der var ikke noget, der var særlig seriøst, før jeg flyttede sammen med min datters far, da jeg var 17. Råd til en 18-årig? Vær ikke bange for at fejle, for kun ved at afprøve tingene kan man finde ind til, hvad den rigtige vej er. Det hører med til succes, at man har fejlet mange gange undervejs.

9.    Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single? Jeg er single.

10.  Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn) Jeg har en datter på 24.

11.  Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje? Jeg drikker nok lige dele kaffe og kold hibiscus/brændenælde/mynte-te.

12.  Hvad er dine livretter? Sushi, tunge salater og pandekager med is.

13.  Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig   ind) Bruger du musik i dine bøger? Jeg er mest til pop, rock og deep house. Jeg hører   det, mens jeg arbejder, og det sker, at noget af det havner i mine bøger. Især Daniel   Trokic-bøgerne har mange musikreferencer.

14.  Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab? Planter. Jeg interesserer   mig for naturmedicin og naturlig sundhed og er lejlighedsvis cannabisaktivist.

15.  Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter? Jeg har en BA i engelsk, som jeg har   brugt til at ernære mig som freelance oversætter i mange år. Men jeg har også arbejdet   på  kontor nogle år og tidligere på fabrik.

16.  Hvad fik dig igang med at skrive? Jeg har skrevet, siden jeg var omkring 11-12 år, og   det har måske været lige dele virkelighedsflugt og terapi i starten. Min dansklærer var   nok den første, der så et talent for at skrive. Hun lod mig skrive på en bog i   dansktimerne indimellem, hvis jeg lovede at sende den til et forlag, når jeg var færdig.

17.  Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du?       Hvordan fejrede du? Jeg var meget, meget glad, men også meget sårbar i forhold til   kritik. Med tiden bliver man dog mere hærdet. Jeg husker at have fejret selve dagen med   min daværende redaktør på en restaurant på Østerbro. En god aften.

18.  En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger   eller hvilket som helst andet) De fleste former for pølser. Nej tak.

19.  En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan? Sære DJ-mixes på   Youtube.

20.  Hvornår har livet gjort dig mest ked af det? Når jeg er blevet skilt fra en kæreste.

21.  Hvornår har livet gjort dig mest glad? Når jeg har rejst med min datter.

22.  Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller   forfatter? Jeg læser fra mange forskellige genrer, selvom det ikke er blevet til så meget   de senere år. Nogle af mine yndlingsbøger gennem tiden har været "Det jeg elskede" af   Siri Hustvedt, "American Psycho" af Bret Easton Ellis, "Øst for Paradis" af John Steinbeck,   "Forbrydelse og straf" af Dostojevski og "Ondskabens øjne" af Thomas Harris. Meget   drabeligt det hele.

23.  Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke   har gjort eller turdet? Jeg vil gerne skrive noget andet end krimi, som f.eks. mere over   i spændingsgenren, og også gerne prøve kræfter med nogle filmmanuskripter.

24.  Hvad er din dårligste vane? Nikotintyggegummi. Det er virkelig pinligt her på snart 20.   år.

25.  Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til? At få idéer og se muligheder.

26.  Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv? Så lukker jeg ned for verden   og binge-watcher en eller anden serie.

27.  Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor? Det er nok   Giften, fordi den har et interessant tema i form af klimaet, og det har været spændende   at arbejde med ekstremisme.

28.  Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine   bøger? Det bedste er, når man får udtænkt en genial løsning, hvilket virkelig ikke er   nemt, og der er mange frustrationer, indtil man finder den rigtige. Det er nok mest vigtigt   for mig, at læseren har svært ved at lægge bogen fra sig, og at han eller hun kan li' mine   karakterer.

29.  Nævn en fun fact eller flere om dig selv. Jeg er engang blevet skudt. Godt nok kun af   et luftgevær, og haglet sad fast i min sweater, men alligevel.

30.  Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved   din computer og er igang med at skrive? Jeg skriver dem ned i notesbøger eller et   notesprogram, som jeg har på telefonen. Og så rydder jeg op i dem indimellem og finder   ting, jeg kan bruge.

31.  Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige? Forhåbentlig, at   jeg er venlig, men sikkert også lidt et rodehoved med nogle ting.

32.  Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende? Det er nok, at jeg faktisk er sådan forholdsvis skør og lidt lever på en anden planet mentalt. Jeg skjuler det bare godt.

33.  Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? Når jeg er isoleret fra   andre mennesker, som f.eks. i et sommerhus. Som jeg lige hørte Joyce Carol Oates sige: "Konstante forstyrrelser ødelægger al kreativitet". Så det skal man helst undgå.

34.  Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen   med dine svar) 

35.  Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med? Nej, jeg   ved ikke meget om sport. Men jeg kan da godt hive mig op til at se fodboldlandskampe,   hvis jeg er i godt selskab.

36.  Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier? Udpenslet sex. Jeg synes ikke, det   passer ind.

37.  Hvor vil du helst holde ferie? I det sydlige Spanien, hvor jeg har boet i fire år. Men jeg   kunne også godt tænke mig en rundtur i det vestlige USA.

38.  Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad   ville du sige til vedkommende? Så skulle det nok være Sebastian Vinther, og så ville   jeg sige til ham, at han bare skulle holde ud.

39.  Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser? Jeg er næsten   færdig med Pyromanen 3, som kommer til at hedde Hævnen. Vi satser på, den kommer   til sommer, men man ved aldrig i disse coronatider.

40.  Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv   eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind. Det er til dem,   der gerne selv vil skrive: Man skal ikke lade sig slå ud af afslag eller andres negative   mening. Man skal bare blive ved, så kan man ikke undgå at blive bedre.

Anmeldelse: Inger Wolf - Pyromanen sæson 2, "Giften"

Ih hvor har jeg glædet mig til sæson 2 af Pyromanen. Første del, fik undertitlen ”Sorger”. Del 2, har fået undertitlen, ”Giften”.

Giften foregår i Tromsø helt oppe i Nordnorge. Et gammelt hotel, brænder ned og størstedelen af gæsterne brænder inde. Da Tromsø ikke har eksperter på området og da deres politichef kender Klara Larsens chef i Danmark, bliver det derfor hende, som bliver udlånt til Norge.

Klaras ekspertise er brande, men det står hurtigt klart at der er mere på spil end brand i dette tilfælde. Det undrer både Klara og resten af teamet, at ingen har ringet efter hjælp og kun et par stykker har forsøgt at flygte. Jeg vil helst ikke afsløre noget som jeg synes du skal læse selv, men ud fra bogens titel, kan man nok alligevel godt ræssonere sig frem til, hvad der er på spil.

Hotellet har været i en bestemt familie igennem generationer. Nu er det dog solgt til en person med anden etnisk baggrund. Det varer ikke længe, før der går rygter om terror, hvilket også skal vise sig at være korrekt, men dog med en hel anden vinkel end den byens borgere først antager. Snart er jagten sat ind på en gal fanatiker. Virkelig gal! Og det værste er, at handlingen er skræmmende realistisk. Så vil jeg ikke afsløre mere - det skal I selv have lov at læse jer til.

Hovedpersonerne Klara Larsen og Sebastian Vinther, havde en enkelt nat sammen i sidste bog. Siden da, har der været temmelig kold luft imellem dem grundet Klaras stædige væsen. Men følelserne er der og de beskrives fint uden at komme til at fylde i historien. Jeg synes det er et par stærke hovedpersoner, som jeg lynhurtigt er kommet til at kende og holde af. Især Klara har mange lag og vi kommer lidt længere ind til hendes traumatiske oplevelser fra barndommen i denne bog. De bliver dog ingenlunde afsløret, men noget tyder kraftigt på, at næste bog kommer til at bringe os endnu nærmere. Den del glæder jeg mig enormt meget til. Om de begge er med i næste sæson? Jeg kan kun røbe, at forfatteren satte mig i en paniksituation undervejs! 

Skal jeg sætte fingeren på noget, så skal det være slutningen, som jeg måske godt kunne have ønsket lidt anderledes.

Inger Wolf har endnu engang skrevet en fuldstændig fremragende krimi. Jeg blev både rystet og skræmt undervejs, og jeg holdt vejret flere gange. Jeg opholdt mig alene på et hotelværelse, under noget af læsningen – på et tidspunkt blev jeg så bange, at jeg var nødt til at lukke bogen og sove. Det skal selvfølgelig ikke kunne siges, om følelsen af at være alene et fremmed sted, gjorde en forskel. Uanset hvad, så er bogen tankevækkende og den rørte mig på flere måder. Terror er skræmmende og den biologiske slags som i denne bog, er ikke mindre barsk.

Topkarakter til Giften

Bogen findes indtil videre udelukkende som lyd- eller e-bog hos Mofibo, men forventes udgivet i papirsform til september.

Anmeldelse: Inger Wolf - En djævelsk plan

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er begejstret for Inger Wolfs bøger. Derfor har jeg ventet i spænding på denne tredje og – vistnok – sidste del af serien om psykiateren Christian Falk.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg bliver en lille anelse irriteret, hver gang helten eller dennes nærmeste, er dem der bliver taget til fange af den gale vanvidsmorder. Det er ligesom et lidt for nemt spændings-trick og man veeeeeed jo, at helten slipper væk til sidst. Derfor blev jeg også en lille smule nervøs over udfaldet, da jeg fandt ud af, at det denne gang skulle være Christian Falk, som var jagtet af polisen. 

Heldigvis er det anderledes her. Jeg indrømmer, at selvom bogen starter spændende ud, så kom der en passage hvor tingene lige skulle falde på plads for både os læsere og for Christian selv – en passage hvor jeg begyndte at savne den sædvanlige spænding og uhygge som Inger Wolf er så god til at skabe. Uhyggen udeblev, men jeg skal love for, at der kom fart over spændingsfeltet. Jeg vil nærmest gå så langt, som til at kalde den hæsblæsende hen mod slutningen.

Jeg er lidt påpasselig med at afsløre noget af handlingen, som man helst selv skal læse sig til, men i hovedtræk, sker der det, at liget af en ung handicappet mand bliver fundet i en swimmingpool. Christian får skylden og der er ingen tvivl i politiets bog, om hans tilstedeværelse på gerningsstedet. Christian er i lort til halsen og der er meget få mennesker han tør stole på. Hans egen kæreste, begynder han også at tvivle på. Heldigvis er der hjælp at hente fra uventet kant og så starter Christians jagt på den eller de personer, som forsøger at hænge ham op på mordet.

Jeg kunne rigtig godt lide historien og jeg synes virkelig godt om Christian Falk og Victor. Jeg synes måske der kom lige lovlig meget kærlighed ind over, men samtidig var det dét, som gav Christian et ekstra drive og en del af plottets fundament. Selvom der var højtspændt tempo, så havde jeg godt regnet sammenhængen ud rimelig tidligt i forløbet og selve handlingen var derfor ikke så overraskende. Slutningen derimod – den havde jeg ikke set komme … fy for pokker altså. Der kan vi virkelig tale om stof til eftertanke!!

Jeg synes det er en virkelig god og medrivende bog. Der plejer at være mere grusomhed og mindre kærlighed i Inger Wolfs bøger, hvilket jeg sætter stor pris på. Alligevel synes jeg hun har formået at skrive en superspændende bog, som endte på mest hæsblæsende vis og hun giver os også enkelte af de grusomheder, som jeg sætter stor pris på i hendes forfatterskab. Hvis det her var den sidste bog i serien, så kommer jeg til at savne Christian Falk.

5 krimiperler fra mig til ”En djævelsk plan”.

Anmeldelse: Inger Wolf - Pyromanen

Hold k… hvor er det her en god bog! Jeg har været mere eller mindre ukontaktbar de sidste par dage, for jeg har slet ikke kunnet lægge den fra mig. Jeg har ferie og vågnede kl. 6.15 for at tisse. I stedet for at gå i seng igen og sove videre, så stod jeg op, lavede kaffe og satte mig til rette i læsestolen.

Pyromanen er en helt ny serie af Inger Wolf. Den er det der hedder en ”Storytel original”, så derfor kan du indtil videre, kun læse (eller lytte) den på enten Mofibo eller Storytel. Serien er i 10 afsnit, som dog ligger i forlængelse af hinanden som en rigtig bog, og den fylder 354 sider.

I Pyromanen møder vi brandefterforsker Klara Larsen og hendes nye makker Sebastian Vinther. Til at begynde med, er Klara ikke tilfreds med at få en makker. Hun er en indesluttet enspænder og arbejder helst alene. Sebastian er et snakkehoved og forstår ikke en hentydning til at skrue ned for de nysgerrige spørgsmål. Klara har en hemmelighed. En der ligger helt tilbage til hendes barndom og noget hun gør alt for at holde skjult. De er et godt par de to og som den kvikke nok kan regne ud, så bliver Klara da også lidt nemmere at have med at gøre, efterhånden som deres samarbejde skrider frem.

Bogen starter med en forfærdelig brand i en families hjem. Vi er med i hovedet på pyromanen, som han sidder i et træ og beundrer sit eget værk og bliver liderlig ved synet. Kvalmende. De to drenge der boede i huset forsvinder og en eftersøgning sættes i gang. Det står snart klart, at der ikke bare er tale om en pyromanbrand, men også en alvorlig forbrydelse. Historien foregår i en lille by nær Herning, og efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem, bliver det tydeligt, at der er rigtig mange, som kunne have et motiv.

Personerne er beskrevet meget autentisk og jeg fik et godt indtryk af hvem de er. Der er en del psykologisk indover, så vi kommer en tand dybere og får en forståelse for deres tanker og handlinger. Der er dog dybde nok i vores hovedpersoner, til at de stadig har mere at afsløre og byde på i næste sæson af serien. Mine følelser  blev sat i spil, temmelig mange gange under læsningen.

Det er en af den slags bøger, hvor man som læser, gætter og gætter og forsøger at regne den ud. Jeg havde på ingen måde regnet ud, hvordan det hele hang sammen og spændingen bliver ved, mere eller mindre til sidste side. Da bogen var slut, havde jeg på den ene side en øv-følelse i kroppen over at bogen var slut, for jeg er på ingen måder færdig med Klara og Sebastian. På den anden side følte jeg den dér boblende glædesfølelse, som kun de færreste og allerbedste bøger, giver mig. Jeg synes virkelig den er fuldstændig fremragende og jeg kan ikke anbefale den nok – til alle! 

Jeg har altid ment, at Inger Wolf er en af Danmarks bedste krimiforfattere. Jeg kan ikke forstå, at hendes navn ikke for længst er slået fast som et af de helt store. Med denne serie, synes jeg, at hun for alvor beviser sin sejhed og jeg håber hun får den opmærksomhed som jeg synes hun fortjener. 

Pyromanen er for vild!

6 kæmpestore flammende krimiperler, får den.

Anmeldelse: Inger Wolf - Kragemanden

Jeg er ret vild med Inger Wolfs bøger og denne er ingen undtagelse. Min favorit har hele tiden været Hvepsereden. Det er det stadig, men jeg synes at der har været skruet en anelse ned for det rigtig uhyggelige et stykke tid. Med Kragemanden, er Frk. Wolf tilbage med de brutale mord og det snørklede plot, som hun er så god til at skrue sammen. 

Vores hovedperson er psykiateren Christian Falk, som i 1. del af serien, hjalp politiet som ekspert i seriemordere. Christians gode ven, Henrik, arbejder hos politiet og da der dukker et lig af en lille pige op, beder han om Christians eksperthjælp endnu engang. Mordet er brutalt. Pigen har fået ansigtshuden fjernet og en levende krage er placeret på gerningsstedet. Samtidig bliver en ung kvinde bragt ind til Christian på psykiatrisk skadestue. Hun er gået amok med en motorsav og fabler om krager. Christian er sikker på, at der er en forbindelse, men så forsvinder den unge pige…

Man fornemmer at forfatteren har noget på hjerte vedrørende medicinering af psykiatriske patienter, men i Kragemanden, kommer det ikke til at fylde i selve krimidelen, hvilket det gjorde i forrige bog. Emnet er interessant, men krimidelen er bedre.

Er du til en hurtigt læst krimi, med masser af spænding og et snørklet plot? Så tøv ikke med at gå i gang med Kragemanden. Hurtigt læst, fordi den er svær at slippe igen. Den holdt mig fanget i gætterier hele vejen igennem og blev ved at være spændende til sidste side. Bedst som man tror, at opklaringen er ved at være i mål, så sker det uventede som gør, at man ikke længere stoler på, at det hele nok skal gå.

Jeg sidder tilbage med følelsen af, endnu ikke at være færdig med bogen. Jeg vil gerne have mere og den historie, som mangler at blive fortalt, har jeg svært ved, at skulle vente på.  

Kragemanden er 2. del af serien om Christian Falk. Den kan sagtens læses alene, men som altid anbefaler jeg, at man starter med bog 1, som i dette tilfælde er ”Brændte sjæle”.

Inger Wolf når hun er bedst - 5 ud af 5 krimiperler

Mig selv, Inger Wolf og min kollega Niels fra Krimifan.dk. 

Vil du følge min blog på Facebook, så klik på linket lige HER 😊

Anmeldelse: Inger Wolf - Brændte sjæle

Endelig nyt fra Inger Wolf! Det er ingen hemmelighed, at hun er en af de danske krimiforfattere jeg sætter størst pris på at læse. Inger Wolf, har skrevet 7 bøger i serien om kriminalbetjenten Daniel Trokic, men Brændte sjæle, er første del af en helt ny serie. Her stifter vi bekendtskab med psykiateren Christian Falk.. jeps, det er helt rigtigt – ikke nogen politibetjent denne gang. Det var jeg spændt på!

Lad mig starte med at nævne, at vi ikke har at gøre med vores egen lille privatdetektiv. Christian Falk har en god ven ved politiet og bliver derfor kontaktet, for at yde faglig bistand i en temmelig underlig sag. En mand meldes savnet og snart er vi i gang med alt fra euforiserende svampe til parterede lig. Så har jeg ikke sagt for meget.

Sideløbende følger vi Christian på arbejde på psykiatrisk hospital, hvor han er i gang med et større nordisk projekt, som går ud på at scanne hjernerne på henholdsvis raske hjerner og seriemorderes hjerner. Her opdager han, at en af de frivillige forsøgspersoners scanningsbillede, er identisk med seriemordernes. Vedkommende er på fri fod og har opgivet falsk identitet!!!

Brændte sjæle er efter min mening, endnu en super god bog fra Inger Wolf. Der er masser af uhygge, opklaringsarbejde og snørklede plot. Den er skrevet i et letlæst, flydende og humoristisk talesprog. Vi slipper for alt for meget parforhold og føleri, men samtidig får vi et rigtig klart billede af hvem Christian Falk er som person. Jeg kan rigtig godt li ham. Måske synes jeg endda han er lidt sød. Og pæn… :)  Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at Frk. Wolf har noget på hjerte i denne bog. Jeg tror hun vil pille lidt ved vores virkelighedsopfattelse og ved hvordan psykiatrien holder fast i teorier og danser lidt efter medicinalselskabernes piber. Noget i den dur. Og hun formåede at sætte mine tanker i gang. At gøre mig nysgerrig på psykedelikas effekt i syge såvel som raske hjerner. Er den virkelighed vi befinder os i, den ægte eller er der noget mere og større derude, som er mindst lige så rigtigt, hvis bare vi får lidt hjælp til at sanse og forstå den?? Interessant og skræmmende på samme tid.

Jeg sender 5 krimiperler lige i måsen på den her :)

Følg også med på Facebook :)