Anmeldelse: Kristina Ohlsson - Lotus Blues

Jeg havde godt hørt, at Kristina Ohlsson skulle være en fremragende krimiforfatter, men alligevel er Lotus Blues den første bog jeg læser af hende. Det er givetvis en fejl, for jeg kan kun være enig i, at hun skriver super godt.

Bogen starter ud på et hotelværelse, hvor hovedpersonen Martin Benner, har fået en journalist til at møde op og skrive hans historie. Vi er tilbage på hotelværelset et par gange i løbet af historien, hvor de to taler sammen, men resten af bogen er skrevet i jeg-form med Martin som fortæller. Og jeg synes det er intet mindre end fantastisk. Han er arrogant og selvfed. Han har hovedsageligt sine egne behov i højsædet, men alligevel er han en personlighed, som jeg ikke kunne lade vær at synes om. Hen ad vejen, bliver han da også en hel del mere følsom og hele vejen igennem bogen, er man ikke i tvivl om hvor meget, specielt hans adopterede niece, betyder for ham og også ekskæresten Lucy, som han stadig har et temmelig nært forhold til. Det bedste ved det hele er Martins tanker. Jeg elsker alle de der små sidebemærkninger han kommer med og de ting han tænker for sig selv, når han taler med andre. Igen og igen måtte jeg trække på smilebåndet over ham, på trods af at bogens handling på ingen måde er sjov.

Martin Benner er advokat. Han har et firma, som han deler med ekskæresten Lucy. De har som nævnt, stadig et tæt forhold til hinanden. Både venskabeligt og seksuelt. Hen ad vejen, bliver det tydeligt for Martin, at Lucy står ham nærmere rent følelsesmæssigt, end først antaget. En dag dukker en mand op på advokatkontoret. Han mere eller mindre tvinger Martin, til at tage sin søsters sag. Det viser sig at søsteren er død ved selvmord efter at være dømt for fem brutale mord. Hendes bror tror ikke et sekund på hendes skyld og serverer et ikke særlig brugbart bevis for Martin. Denne afviser da også blankt at tage sagen, men som den opmærksomme læser nok har gennemskuet, så kan han ikke holde snitterne fra historien og begynder at grave i fortiden. Snart er han viklet ind i et net af løgne, bedrag og flere mord og Martin er pludselig selv den jagede.

Lotus Blues er 1. del af en miniserie i bare to dele. Der er knald på fra start til slut og det er en af den slags bøger jeg tager med mig rundt og stjæler mig til et par sider hvor og hvornår det kan lade sig gøre. Den slags bøger er der langt imellem for mig. Plottet er skruet både godt og overraskende sammen og alligevel er historien så langtfra afsluttet når sidste side er vendt. 2. del hedder Mios Blues og kommer engang til foråret…. Seriøst?? Foråret…?! Det er eddersparkme lang tid at vente, når man bare vil vide hvordan det ender NUUUUUUU…. :)

Jeg sender 5 krimiperler afsted med Lotus Blues!

B O G B L O G G E R T R Æ F 2015

Lørdag d. 26. september, var der bogbloggertræf i Aalborg. Det var første gang jeg skulle med, så jeg var spændt på at møde andre bogbloggere og på hvad det i det hele taget gik ud på. Hele 42 piger var mødt op!

Vi kom ind i det fint pyntede lokale og allerede dér, var der en fin bookiebag på hver vores stol, sponsoreret af Forlaget Tellerup. På bordene lå fint indpakkede bøger, som vi fik lov at pakke ud som noget af det første. Pakkerne indeholdt bogen Simple Living af Nadia Plesner, som viste sig at være dagens hemmelige gæst.  Hun fortalte os sin meget medrivende og gribende historie om at blive sagsøgt af et stort modefirma på grund af sin tegning, som blev til for at sætte fokus på borgerkrigen i Darfur. Der var helt stille i lokalet imens hun fortalte og jeg er ret sikker på, at mange af os sad med tårer i øjnene undervejs. Vanvittigt spændende beretning og Nadia selv, er sød og har helt utrolig meget udstråling. På baggrund af det hun fortalte, kan jeg kun anbefale at læse hendes bog.

Dagens anden gæst, var horror- og fantasyforfatter Carina Evytt - jeg vil ønske jeg havde husket at spørge, hvordan hun udtaler sit navn :) Hun fortalte om sit forløb som forfatter og om sit skift fra horrorforfatter til fantasyforfatter og endda også børnebogsforfatter. Det var interessant at høre hende fortælle og to af hendes bøger var i den bookiebag fra Tellerup som stod på vores pladser da vi ankom.

Endnu en gæst indfandt sig i løbet af dagen. Det var Rikki fra forlaget DreamLitt. Han medbragte to bøger til os hver, hvoraf den ene kom direkte fra trykken.

Da vi senere havde en debat om forskellige bloggeremner, var det superfint, at have en forlagspersons øjne på emnerne. Jeg blev i hvert fald klogere på forskellige ting, jeg ikke havde været klar over før. Fx har jeg ofte været en smule stresset, for at få læst bøgerne færdige, så jeg er klar til at anmelde dem på udgivelsesdagen. Mig og min hjernerystelse, har indimellem en smule svært ved at følge med, så det var dejligt at høre, at forlagene til dels sætter pris på, at ikke alle anmeldelser ligger klar første dag, så der løbende kommer nye anmeldelser af den pågældende bog og den derved ikke alt for hurtigt ryger i glemmebogen. Under debatten fik vi berørt flere forskellige emner og jeg synes det var både spændende og givende.

Vi mødtes kl. 12 og da klokken nærmede sig 18, var det tid at slutte af. Her toppede arrangørerne lige med at give os hver to poser fyldt med bøger og merchandise sponsoreret af diverse forlag og firmaer. Det var fuldstændig overvældende og helt utroligt så gavmilde de havde været. Nederst på siden, følger en liste over alle sponsorerne og herfra skal lyde et kæmpe TAK!!! Ikke kun til sponsorerne, men også i høj grad til arrangørerne for det flotte flotte arbejde de havde gjort.

Alt i alt, havde jeg en helt fantastisk dejlig dag. Det var en god oplevelse at møde så mange andre bogbloggere, alle med samme passion som mig, om end de fleste var til en lidt anden genre :) 

Jeg glæder mig allerede til næste år!

Desværre glemte jeg at tage billeder, så der er ikke rigtig nogen fra selve dagen. Tilgengæld er der masser af billeder af de fine gaver vi fik :)

Sponsorer:

DreamLitt, EgoLibris, Forlaget Facet, Forlaget Iris, Forlaget Punktum, Gads forlag, Gyldendal, Hr. Ferdinand, Jentas, Lindhardt og Ringhof, Modtryk, Mofibo, Osuma, People's Press, Plusbog, Politikens Forlag, Rosinante & Co., Tellerup, Turbine, Ulven og Uglen

Konkurrencer:

Alvilda, Book Eaters Convention, Kristina Ingerslev, PLusbog, Saxo, Ulven og uglen, Vild med ORD

Diverse:

Auto- og møbelpolstring v. Børge Jensen

Se med her, hvis du har lyst til at kigge indenfor hos de andre bogbloggere som deltog:

Boghunden, Skrivepulten, Andrup's bookshelf, Boghjørnet, Adventures of a booknerd, HappenStancie, Windblown Pages, Alt godt fra skabet, Woman who reads, Trolderier, Bachs bøger, Mit bogunivers, Ruskjærs bøger, Borough of books, Tanker om sproget, Crossing journeys, Bøger på tværs, Læsehest med fantasy, Tanker fra en skæv eksistens, Min forestilling om hvad paradis er, Krimihjerte, Kære dig, Wondrous bibliophile, Læsehesten, Bøgernes labyrinth, Readers wall, The small wonders of life, Mizzepii, Nena Skov, Paperback Castles, Flyv med mig, Buch's books, Bogslottet, Sus's bogblog, Ajnat, Xenia's bogblog.

Hvis du vil følge mig på Facebook bliver jeg glad :)

Anmeldelse: David Lagercrantz - Det der ikke slår os ihjel

Det tog mig lidt lang tid at komme ordentligt i gang med den her. Jeg synes egentlig den var spændende fra start, men det var som om den bare ikke kunne holde mig fanget. Om det skyldtes bogen eller min egen koncentration, vides ikke helt. Under alle omstændigheder, nåede jeg et punkt, hvor jeg alligevel holdt snuden i bogen og havde lyst til at læse i den hver gang jeg havde et ledigt øjeblik.

Der har været meget snak om hvor vidt det er okay, at en anden forfatter skriver videre på Stieg Larssons Millenium-serie. Jeg kan se både for og imod, men sådan overordnet set, så er jeg faktisk ligeglad. Jeg er ikke en af dem der synes Milleniumtrilogien var fantastisk. Jeg slæbte mig igennem de første mange sider af Mænd der hader kvinder, hvorefter den tog fart og blev helt forrygende. De næste to bøger i serien, synes jeg egentlig mest var halvkedelige og lidt langtrukne. Jeg savnede mere af Lisbeths hackerevner og hendes fotografiske hukommelse. Det fik jeg i stedet i Det der ikke slår os ihjel og jeg synes samtidig, at den var mere spændende end dens to forgængere. Om personerne er ramt spot on… sikkert ikke, men jeg bemærkede det ikke. Jeg synes tværtimod bare det var fedt at være i selskab med Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander igen.

Denne gang bliver computergeniet Frans Balder myrdet. Hans svært autistiske søn, ser det hele, men hans liv bliver skånet, da morderen kender til hans handicap og vurderer at drengen ikke udgør en fare. Her tager han imidlertid fejl, for drengen, som i øvrigt hedder August, besidder en særlig evne, som kan afsløre morderens identitet. Det varer ikke længe før August er den jagede. Politiet har en læk, hvilket Lisbeth snart finder ud af og hun sætter alt ind på at hjælpe den lille dreng.

Vi får også en hel masse computersnak, for Frans Balder var nået langt i udviklingen af kunstig intelligens. Samtidig var han på sporet af it-kriminalitet på højeste plan og var på sporet af dem der havde hacket sig ind og stjålet nogle af hans opfindelser og solgt dem videre til anden side. Ind imellem bliver det lige teknisk og tungt nok, men ikke noget der på for alvor generede min læsning.

Noget af det jeg savnede i Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt, var mere om Lisbeths hackerevner og også når hun hævner uskyldige, som er blevet udsat for vold og fornedrelse. Som nævnt tidligere, får vi mere af netop det i denne gang.

Alt i alt, synes jeg det er en god og spændende bog og jeg synes helt klart man skal give den en chance hvis man har læst de forrige tre. Den kan for så vidt også godt læses uafhængigt af de andre, men jeg synes jo altid, at serier bør læses i rækkefølge for at få det fulde udbytte af personernes udvikling osv.

4 krimiperler fortjener den :)

Glem ikke, at du også kan finde mig på Facebook :)

Anmeldelse: Michael Lycke - Vingede kræ

Vingede kræ er en lidt speciel krimi. Den blev udgivet sommeren 2014 i anledning af, at Billund lufthavn fyldte 50 år. Bogen sælges (desværre) kun i Billund lufthavn. Om de ligger inde med flere, ved jeg faktisk heller ikke, men skal du rejse fra Billund lufthavn, så gør dig selv en tjeneste og undersøg om der skulle være flere på lager. Fik jeg nævnt, at det var Billund lufthavn…? haha :) :)

Vi lægger ud i surpriiiise… Billund lufthavn, hvor en ansat får en slem forskrækkelse da hun scanner en kuffert, som tydeligvis indeholder et afskåret menneskehoved. Efterforskningen peger i retning af, at det ikke var helt tilfældigt, at det var netop denne medarbejder, som fandt hovedet. Motivet er hævn og vi skal så langt tilbage i tiden, som 50 år, for at finde ud af, hvad det er der hævnes.

Vingede kræ er en kort bog på kun 200 sider, men den er spændende fra start til slut. Den har et middelhøjt tempo og det er ikke meget tid der spildes på udenomssnak. Det er lige til sagen i bogstaveligste forstand, hvilket jeg sætter pris på. Det er en af den slags bøger, hvor man ikke kan finde ud af om man holder med politiet i deres forsøg på at få ram på en morder, eller om man hellere skal holde med morderen, som har begået et bestialsk og nøje planlagt mord, men som har været udsat for det mest hjerteskærende man kan forestille sig.
Mere vil jeg ikke fortælle og tilbage er kun at sige, at jeg er begejstret og håber der snart er nyt fra Michael Lycke.

Skal du nu ikke ud at rejse sådan lige foreløbig, så vil jeg anbefale dig en anden bog af Michael Lycke, som er særdeles fremragende. Metusalemgenet hedder den og du kan læse min anmeldelse af den lige HeR


Hvis du vil følge min blog på Facebook... :)

Anmeldelse: Lotte Dalgaard - Det svageste led

Forlagets beskrivelse:

En teenagepige bliver skudt i Nordsjælland. Kort tid efter findes en mandlig førtidspensionist dræbt på Ærø. De to ofre er skudt med samme våben. Senere på sommeren mister en midaldrende, kvindelig sagsbehandler fra Bornholm livet. Ingen kan se, hvad de tre ofre har til fælles. Og hvorfor vil nogen dem til livs? Er der en seriemorder på spil, eller ligger der noget andet bag?

Line Lyng dækker skuddrabene for Regionalavisen Nordsjælland. Gerningsmanden slår til flere gange. Hver gang et nyt sted i landet. Ingen kan vide sig sikker. Line har igen fundet sammen med Jonas. De har fået datteren Frida, og Jonas har været i alkoholbehandling. Men de destruktive mønstre fortsætter, og 41-årige Line må give slip på drømmen om et harmonisk familieliv.

Det svageste led, er 2. del af Lotte Dalgaards serie om journalisten Line Lyng.

Bag på bogen står der, at den blander krimigenren med en kvindes udviklingshistorie. Jeg vil nu mene at det hovedsageligt er udviklingshistorien der fylder og krimidelen der ligesom falder lidt i baggrunden. Jeg synes det er synd, for plottet er egentlig ret fedt og det fortjener at der var blevet gået mere i dybden med mordgåden. Som i første bog i serien (Tvillingesagen), synes jeg der mangler opklaringsarbejde og gennembrud. Der findes ingen spor og hele vejen igennem er politiet på bar bund. Opklaringen og morder, får de, i bogstaveligste forstand, serveret og slutningen af historien ender som én stor morale. Mordene er beskrevet spændende og medrivende. Alligevel er det Line og hendes tanker og følelser omkring kæresten/ekskæresten Jonas, som er altoverskyggende.

For mig, som ikke kan få det uhyggeligt og blodigt nok, så bliver denne bog lige en tand for socialrealistisk. Jeg ved der findes mange derude, som godt kan lide at få masser af følelser med i historien og for dem er denne bog givetvis et hit. Der er gået i dybden med Lines personlighed, som er super godt beskrevet, så jeg hurtigt følte, at jeg kom til at kende hende.

Jeg er lidt ked af, ikke at give den flere perler end to, netop pga beskrivelserne af Line og hendes følelsesliv, men set ud fra mit krimiperspektiv, så kan det ikke blive til flere. 

Har du lyst til at følge bloggen på Facebook?

** K O N K U R R E N C E T I D **

For ikke så længe siden, dumpede der hele to sæt af de her bøger ned i min postkasse. Det ene sæt kan blive dit. Hop over på Facebook og se hvordan :)

Anmeldelse: Elsebeth Egholm - Dødvægt

Denne gang er vi ikke i Århus, men med Dicte og Bo på tur til øen Gozo. Elsebeth Egholm kommer der flere gange om året for at skrive, så man må formode at hun kender øen særdeles godt, hvilket også afspejler sig tydeligt i bogen. Omgivelserne, atmosfæren, folket, systemet.. ja kort sagt alt, er beskrevet, så jeg næsten følte jeg var der selv.

Bogen starter med en søsyg Dicte ombord på en båd på vej til Gozo. Hun er i selskab med kæresten Bo og et hold fotoelever. Næsten i havn kæntrer en flygtningebåd i nærheden af dem og hjælpeløse mennesker flyder rundt i havet. Nogen bliver reddet imens andre ikke er så heldige. Midt mellem alle de sorte kroppe, flyder pludselig et hvidt lig rundt i vandet. En af pigerne på holdet har tydeligt et godt øje til Bo og han til hende. En dag begiver de to sig ud på en tur på øen. Herefter forsvinder de og en eftersøgning bliver sat i gang. Imens får Dicte rodet sig ind i opklaringen af sagen om den dræbte hvide kvinde i havet. I den forbindelse, møder hun politibetjenten Jack Spiteri og det varer ikke længe før der opstår temmelig varme følelser imellem dem.

Der er mange emner i Dødvægt. Det der nok fylder mest er trafficking, men ikke på en sådan måde, at der bliver gået dybt i emnet. Det ligger ligesom bare og ulmer og selve mysteriet er bygget op omkring det miljø pigerne befinder sig i og de ondskabsfulde typer der håndterer dem. Trods det, at bogen starter med en bådfuld flygtninge der er på vej i land på Gozo, så er det ikke det der fylder. Egholm kommer rigtig fint omkring Dictes følelse af dårlig samvittighed over mestendels at bekymre sig om den døde hvide kvinde, selvom havet var fyldt med sorte lig. Helt uden at fordømme eller tage parti, får hun forklaret hvorfor det forholder sig sådan for rigtig mange mennesker. Fra min synsvinkel, er det dér med græsset der er grønnere hos naboen også et gennemgående emne. Mennesker rejser fra eller flygter fra steder i verden for at prøve lykken et andet sted. Kærestepar og ægtefolk er indimellem hinanden utro, i håbet om eller troen på, at finde noget der er bedre eller lykkeligere end det de har… Folk begår kriminalitet for at tjene (endnu) flere penge, i håbet om, at penge kan købe dem et bedre liv eller mere magt, religion får folk til at udføre handlinger der giver dem troen på et bedre liv på ”den anden side”.

Bogen indeholder selvfølgelig også mord og en morder. Jeg er jo vild med bloddryppende uhygge, men det er der ikke meget af i Dødvægt. Jeg oplevede den ikke som uhyggelig på ét eneste tidspunkt og heller ikke nervepirrende spændende. Trods dét, så kører der et opklaringsarbejde hele vejen igennem, men der sker så mange andre ting i kulisserne, at det efter min mening, kommer til at fylde for lidt. Af en eller anden grund, gør det ikke så meget lige i dette tilfælde. Vi får så meget andet i denne bog, som jeg også synes er vigtigt at få med i historien om Dicte. Bogens slutning, er ikke helt som jeg havde håbet, men jeg bevarer stadig håbet om, at vi ikke har set det sidste til Jack Spiteri ;)

Dødvægt fortjener 4 krimiperler