På forsiden af Den tavse kvinde, står der, at bogen er dette
års ”Gone Girl” – bare bedre. Jeg er nødt til at indrømme, at jeg ikke har læst
Gone girl. Jeg har kun set filmen og den var jeg ret vild med. Ud fra den
beskrivelse, var jeg sikker på at bogen var en krimi, men det viste den sig
ikke at være. Heller ikke rigtigt en psykologisk thrilller, men under alle
omstændigheder psykologisk og bestemt et bekendstskab værd.
Umiddelbart synes jeg ikke Den tavse kvinde og Gone girl har
ret meget til fælles ud over at de begge har deres omdrejningspunkt omkring et
ægteskab som ikke helt kører på skinner. I Den tavse kvinde, møder vi Todd og Jodi, som har levet sammen i 20 år. De har aldrig giftet sig, for Jodi kunne ikke se nogen grund til det, ligesom hun heller ikke ønskede at få børn. Todd har sit eget firma, hvor han opkøber ejendomme, sætter dem i stand og sælger dem igen. Jodi arbejder på deltid som psykoterapeut. Parret lever et stille og roligt liv, hvis man ser bort fra Todds utroskab, som Jodi vælger at se igennem fingre med. Sådan kører deres liv, indtil den dag, hvor Todd møder en kvinde, som er anderledes end alle de andre sidespring han har. Jodi er den tavse kvinde – hun forholder sig tavst til, at hverdagen ramler omkring hende. Til at begynde med, opfattede jeg hende lidt som en kold fisk, men hen ad vejen får vi afdækket hendes baggrund og forstår bedre hvorfor hun reagerer som hun gør. Bedst som vi tror vi kender hendes handlemønster, så foretager hun lige en temmelig uventet handling, som kom ret meget bag på mig. Og så måske alligevel ikke når jeg tænkere nærmere over det. Jeg afslører ikke for meget ved at sige, at hendes valg i livet, ender med at bide hende i røven.
Bogen er en smule langsom til tider, men den tager fart undervejs og tilsidst måtte jeg bare læse og læse for at finde ud af hvad der videre skete.
Inden jeg gik igang med bogen, havde jeg læst, at den
allerede har solgt filmrettighederne til ingen ringere end Nicole Kidman. Med det
i tankerne, så jeg hele tiden for mig hvordan den kunne filmatiseres til at
blive en rigtig thriller og det tror jeg faktisk den har et godt potentiale til
trods alt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar