Det er ved at være et stykke tid siden jeg læste denne bog
og alligevel er det en af dem jeg stadig kan huske ret tydeligt.
Route 66-morderen, er meget anderledes end andre krimier jeg
har læst. For det første, er hovedpersonen en 59-årig pensioneret FBI-agent,
som tilfældigt (eller måske knapt så tilfældigt?) bliver rodet ind i en
mordsag. Mordet ser ud til at være blevet begået af en seriemorder, som
pensionisten Brigid Quinn var med til at jage, i sin tid hos FBI. En sag som
forblev uopklaret, hvor morderen stadig er på fri fod og hvor liget af en FBI
agent aldrig er blevet fundet. Brigid kæmper en svær kamp for at opretholde en
pensionisttilværelse sammen med sin kæreste Carlo. Samtidig forsøger hun at
skjule for ham hvem hun er og hvem hun har været. Det er ikke helt nemt, når
agenten i hende sidder temmelig dybt. Da der dukker en mand op som kender til
hemmelige oplysninger og som tilbyder at vise dem hvor liget af FBI-agenten er
gemt, vågner vreden i Brigid.
Lyder det lidt tørt, at hovedpersonen er en 59-årig
kvindelig pensionist? Det er det ingenlunde. Det står hurtigt klart og
tydeligt, at denne pensionist ikke er helt almindelig. Hun er totalt sej og
ikke på sådan en lidt kunstig måde, som man måske kunne forestille sig. Hun er
beskrevet så fint og ægte, at man temmelig hurtigt får sympati for hende, på
trods af de lidt vanvittige ting hun foretager sig. Hendes tanker og følelser
bunder dybt og hun bærer hele bogen alene uden andre nævneværdige
hovedpersoner. Bogen er skrevet i jeg-form, hvilket også er med til at give følelsen
af et godt kendskab til hende. Jeg elsker sproget den er skrevet i og Brigids
selvironi er fantastisk. Personligt er jeg solgt og glæder mig til flere bøger
med Brigid Quinn.
Der er ikke noget hurtigt tempo i Route 66-morderen.
Alligevel mangler den ikke spænding overhovedet og der er da heller ikke sparet
på detaljerne omkring lig og gerningssteder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar