lørdag den 20. januar 2018

Anmeldelse: David Lagercrantz - Manden der søgte sin skygge


Jeg har været en smule længe om at komme i gang med ”Manden der søgte sin skygge”. Jeg tror det skyldes, at forrige bog, på trods af, at jeg endte med at synes godt om den, var lidt længe om at fange mig. Det var imidlertid ikke tilfældet med denne.

Jeg er ikke en af dem, som har været helt oppe at ringe over Millenium-serien. Som jeg også nævnte i min anmeldelse af ”Det der ikke slår os ihjel”, så synes jeg egentlig nr. 2 og 3 i serien var forholdsvis kedelige. Jeg synes det mest spændende er Lisbeth og hendes hackerevner og hævnakter. Denne 5. bog, handler hovedsageligt om netop det. Om Lisbeth, som vil hjælpe og hævne en medindsat i fængslet og mordet på hendes gode ven, Holger Palmgren. Jeg blev fuldstændig grebet af historien helt fra start og gentagne gange, tog jeg mig selv i at tænke, at ham Lagercrantz faktisk gør det vanvittigt godt. Jeg er dybt imponeret over hans evne til at brygge videre og gå i dybden med Lisbeths historie og fortid – en historie han ikke selv har startet, men som han på fineste vis fører videre. Samtidig synes jeg det står klart, at vi har at gøre med en super dygtig forfatter – også sådan rent sprogligt. Hvor vidt det er godt eller skidt, at nogen skriver videre på historien efter Stieg Larssons død, forholder jeg mig ikke til. Jeg forholder mig til den enkelte historie, og den her synes jeg virkelig godt om.

Jeg må også hellere løfte sløret lidt for handlingen. Lisbeth sidder i fængsel, hvor hun opfører sig eksemplarisk, men fra sidelinjen følger hun med i, hvordan en bande hærger og styrer fængslet. Hvordan især en enkelt kvinde bliver mishandlet og hvordan vagterne vender ryggen til i frygt. Lisbeth er de uskyldiges ven og hun tager sagen i egen hånd. Vi følger hendes kamp og sideløbende følger vi historien bagom, så vi bid for bid, får afsløret hvorfor den unge kvinde er havnet i fængsel. En tragisk historie om stolthed, svigt og kærlighed. Lisbeths egen fortid, bliver også trevlet op. Hun beder Mikael om at undersøge en person, hvilket fører ham dybt ned i en velbevaret hemmelighed. En hemmelighed, som nogen vil gøre alt for at bevare hemmelig.

Næste efter ”Mænd der hader kvinder”, synes jeg denne er den bedste i serien. Jeg synes Lagercrantz gør det fremragende.

Fem krimiperler får den af mig.





 Hvis du har lyst til at følge med på Facebook og Instagram, bliver jeg glad :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar