Jeg har været en smule længe om at komme i gang med ”Manden
der søgte sin skygge”. Jeg tror det skyldes, at forrige bog, på trods af, at
jeg endte med at synes godt om den, var lidt længe om at fange mig. Det var
imidlertid ikke tilfældet med denne.
Jeg er ikke en af dem, som har været helt oppe at ringe over
Millenium-serien. Som jeg også nævnte i min anmeldelse af ”Det der ikke slår os
ihjel”, så synes jeg egentlig nr. 2 og 3 i serien var forholdsvis kedelige. Jeg
synes det mest spændende er Lisbeth og hendes hackerevner og hævnakter. Denne
5. bog, handler hovedsageligt om netop det. Om Lisbeth, som vil hjælpe og hævne
en medindsat i fængslet og mordet på hendes gode ven, Holger Palmgren. Jeg blev
fuldstændig grebet af historien helt fra start og gentagne gange, tog jeg mig
selv i at tænke, at ham Lagercrantz faktisk gør det vanvittigt godt. Jeg er
dybt imponeret over hans evne til at brygge videre og gå i dybden med Lisbeths
historie og fortid – en historie han ikke selv har startet, men som han på
fineste vis fører videre. Samtidig synes jeg det står klart, at vi har at gøre
med en super dygtig forfatter – også sådan rent sprogligt. Hvor vidt det er
godt eller skidt, at nogen skriver videre på historien efter Stieg Larssons
død, forholder jeg mig ikke til. Jeg forholder mig til den enkelte historie, og
den her synes jeg virkelig godt om.
Jeg må også hellere løfte sløret lidt for handlingen. Lisbeth
sidder i fængsel, hvor hun opfører sig eksemplarisk, men fra sidelinjen følger
hun med i, hvordan en bande hærger og styrer fængslet. Hvordan især en enkelt
kvinde bliver mishandlet og hvordan vagterne vender ryggen til i frygt. Lisbeth
er de uskyldiges ven og hun tager sagen i egen hånd. Vi følger hendes kamp og
sideløbende følger vi historien bagom, så vi bid for bid, får afsløret hvorfor
den unge kvinde er havnet i fængsel. En tragisk historie om stolthed, svigt og
kærlighed. Lisbeths egen fortid, bliver også trevlet op. Hun beder Mikael om at
undersøge en person, hvilket fører ham dybt ned i en velbevaret hemmelighed. En
hemmelighed, som nogen vil gøre alt for at bevare hemmelig.
Næste efter ”Mænd der hader kvinder”, synes jeg denne er den
bedste i serien. Jeg synes Lagercrantz gør det fremragende.
Fem krimiperler får den af mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar