Anmeldelse: David Garmark - Sort arv

Jeg har glædet mig til denne bog, da jeg var ret glad for den forrige i serien, ”Rød tåge”. 
David Garmark er dygtig med sit sprog og skiller sig tydeligt ud fra mængden. Særligt dialogerne personerne imellem, er dagligdags og nutidige og i høj grad medvirkende til, at danne læserens billede af karakterernes personligheder.

Max Munk er taget til Ribe, hvor hans kræftsyge far ligger på sit dødsleje. Max kommer for at få svar på spørgsmål om sin afdøde søster. Hvorfor begik hun selvmord for 25 år siden og hvorfor tyder noget nu på, at søsteren alligevel ikke er død? Max får SÅ meget mere end dét fra sin far og ender i et endnu større dilemma og med endnu flere tanker og spørgsmål. En af David Garmarks forcer, er netop at ramme plet på de personlige følelser og den sorte samvittighed. Det formår han også her. Vi mærker vreden og vi føler smerten.

Under opholdet i barndomsbyen, møder Max en tidligere veninde. En han lovede at komme tilbage og hente, men endte med at brænde af. Og hvad er nu også dét for noget med at man som kvinde ”skal hentes”? Men altså, Edith som hun hedder, beder Max om hjælp til at finde sin forsvundne datter, Caroline. Caroline har været depressiv og har leget med det okkulte. Max siger i første omgang nej, men da forsvindingssagen begynder at trække tråde mod barndomshjemmet, Munkenæs Gods, bliver han alligevel grebet af sagen.

Der er masser af fuld fart fremad i ”Sort arv”. Der sker enormt mange ting og jeg erkender, at det blev en anelse rodet for mig i længden. Til tider også lidt for mange ”tilfældigheder”. Der er en hel del tråde at hitte rede i og jeg synes et enkelt element bliver lidt overflødigt og dermed mest føles som unødvendigt fyld, der ikke er vigtigt for historien – hvis jeg siger ulvene, så har jeg ikke sagt for meget.

Alt i alt har jeg det blandet med bogen her. En krimi er det jo, men der er så meget fokus på alt muligt, så jeg synes på en eller anden måde det føltes mere som en rigtig god fortælling. En slægtsroman som møder en spændingsroman og toppes med noget okkult, lidt action og en hel del humor. Jeg har svært ved at sætte fingeren helt præcist på hvad det er der driller mig.

Nu lyder det hele så negativt, og det er VIRKELIG ikke meningen. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide bogen og jeg sætter især pris på Max Munk. Jeg er ikke sikker på, han er en jeg havde lyst til at snuppe en kop kaffe og en hyggesnak med – til dét virker han for kold og socialt akavet, men jeg synes det er forfriskende med en hovedperson som ikke er som alle de andre. Ingen superhelt, ingen superhjerne og bedst af det hele – heller ingen sur drukkenbolt. Han er på en eller anden måde bare helt almindelig og nede på jorden. Jeg var godt underholdt hele vejen igennem og jeg gættede løs på, hvordan det mon hang sammen. Jeg fik ret i noget af det, bl.a. omkring Caroline. Jeg havde dog troet en anden udvikling til sidst, men den kan måske at komme endnu. Der er stadig en del løse tråde, som mangler at blive bundet sammen. Og jeg glæder mig til mere, når 3. del – ”Hvidt had” udkommer til næste år.

Kend din krimiforfatter: David Garmark

KEND DIN KRIMIFORFATTER: David Garmark

1. Hvor er du født og vokset op - Jeg er født på Nørrebro på Skt. Josefs hospital - det er vist ældreboliger i dag. Vi flyttede meget i de første år, da min far er læge. Så jeg har boet tre år i Sverige, et år i Roskilde og så er jeg vokset op mellem Holstebro og Viborg i en lille landsby ved navn Haderup. Der boede jeg til jeg gik ud af 3. g i Holstebro.
2. Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 
   
3. Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange? - Jeg har to søskende - en yngre søster der er psykolog og tidligere professionel tværfløjtenist, en yngre bror, der også er forfatter - mine forældre er læge og sygeplejerske.
4. Hvor har du gået i skole? - På Haderup Centralskole i Haderup, hvor jeg er vokset op, og senere gymnasie i Holstebro
5. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor? 
6. Hvad var det værste fag og hvorfor?
7. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige? Det ved jeg sgu ikke, tror de ville sige jeg var en lømmel, lidt akavet og ranglet, måske endda doven, fordi jeg havde let til alting. Jeg lavede for eksempel sjældent lektier.
8. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18-årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være? Min ungdom var præget af at vokse op i en lille by og et lokalsamfund, jeg aldrig rigtig følte mig en del af. Det blev bedre, da jeg startede i gymnasiet og kunne gå i byen med gode venner.
9. Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single?Jeg er sammen med Hilde, og har været det i snart 7 år. Hun er fra Bergen i Norge.
10. Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn) Jeg har to voksne børn, Oliver og Liva. Liva arbejder som piccoline i et arkitektfirma, og min søn er ved at uddanne sig til arkitekt i Aarhus - man aner et mønster.
11. Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje? Klart kaffe selvom jeg er vokset op med Earl Grey. 
12. Hvad er dine livretter? Jeg har en del. Jeg er fortrinsvist vegetar og er meget glad for nordafrikansk mad. Shakshuka for eksempel der er en krydret tomatsovs med forskellige ingredienser. Man kan smide det i, man har lyst - jeg plejer at lave det med bønner, champion og kikærter. Jeg er også meget glad for alle former for vildtfanget fisk.
13. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger? Det er meget afhængigt af konteksten, men jeg hører stort set altid musik. For det meste hører jeg indie og rock, men går gerne til opera, når jeg kan. Når jeg skriver hører jeg musik, der sætter mig i den stemning jeg gerne vil have frem i scenerne - for det meste ny klassisk musik. Jeg hører i øjeblikket meget Blaue Blume der er et fantastisk dansk band.
14. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab? Jeg er lidt en nørd og spiller Magic The Gathering og elsker brætspil. Derudover elsker jeg at rejse, når jeg kan. 
15. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter? Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet indenfor mange forskellige brancher inden da. Tjener, sosu, pædagogmedhjælper, tøjsælger, turleder i et rejseselskab, natklubmanager.
16. Hvad fik dig igang med at skrive? Hm, jeg har skrevet meget altid. Min debutroman tog årevis at blive færdig med, og jeg havde vel egentlig ikke modet til at sende den ind. Men jeg gjorde det i 2015, hvor jeg også vandt en novellekonkurrence, og blev antaget til at skrive en kortroman. Så tre udgivelser på samme år. Det gjorde ligesom at jeg tænkte der var hold i det. At jeg var god nok. Siden er det jo blevet til at jeg den 25. marts udgav min 7. selvstændige roman, samt to med min bror. 
17. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? Hvordan fejrede du? Jeg var naturligvis ekstatisk - det er en stor ting at blive udgivet, men glæden ved at udgive en bog er den samme hver gang - jeg har nu udgivet 9 romaner, og det er den samme følelse af forrykt glæde, hver gang den dumper ind ad døren. Det er også altid forbundet med en vis nervøsitet, for der sidder jo mennesker derude, man har skrevet den til, og tænk hvis man har skrevet noget lort, og ens læsere bliver skuffet.
18. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger eller hvilket som helst andet)
19. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan?
20. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det?
21. Hvornår har livet gjort dig mest glad?
22. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter? Jeg læser meget gerne, når jeg har tid til det - der er nogle enkelte forfattere jeg altid køber, Paul Auster for eksempel og mange af mine krimikollegers bøger. Jeg er ikke bange for, som nogle andre, jeg har talt med, at komme til at kopiere eller direkte planke ting fra dem, for jeg synes egentlig jeg har meget godt styr på det selv.
23. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort eller turdet? Ikke umiddelbart - jeg skriver i alle mulige genrer bortset fra Sci-Fi og det har jeg egentlig ikke den store lyst til heller. 
24. Hvad er din dårligste vane? Selvom jeg ikke bruger det store af tid på de sociale netværk, så synes jeg stadig jeg bruger for meget tid.
25. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til? Jeg er god til at få ting gjort. Jeg har disciplin når jeg skriver for eksempel. Står tidligt op og skriver, skriver når jeg kan, på ferier, i weekender, på helligdage. 
26. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv? Jeg spiller Magic the Gathering og PlayStation. Begge dele er på mange måder afslappende, men samtidig en måde at bruge hjernen på kreativt og analytisk, det kan jeg godt lide. Jeg er en fredelig fyr, så at spille skydespil giver også afløb fra frustrationer. Forkælelsen i det ligger i simpelthen at bruge min tid på noget noget, der ikke er arbejde.
27. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor? Jeg tror på, at jeg bliver bedre og bedre til mit håndværk - og sådan skal det også gerne være. Jeg er meget glad for alle mine bøger, debutromanen, som satte mig i gang, Ditlev serien, der var min første serie - gyserne jeg har skrevet sammen med min bror og den roman om kærlighed jeg udgav i efteråret, men jeg tror den ny serie om Max Munk er den, der giver mig mest glæde, fordi den også er den sværeste at skrive.
28. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger? Det bedste ved at skrive krimier er, at der er så utrolig mange, der elsker krimier - det betyder, at der altid er læsere, og det er jo derfor jeg skriver. For mig er det vigtigt, at mine krimier skiller sig ud fra mængden (det er det vel for alle) og at det er genkendeligt, at det er mig, der har skrevet dem. Det særlige ved en forfatter er selvfølgelig hvordan indholdet af en roman disponeres over, og for mig er det vigtigste anerkendelsen af mit sprog. Det er vigtigt for mig, at man bagefter tænker 'kæft, han skriver flot', eller bare indimellem stopper op og nyder en sætning, der skiller sig ud - en stemning, der er værd at opholde sig i eller tilsvarende. Derudover er der mange klichéfælder man som forfatter kan falde i og slå sig på - dem gør jeg alt for at undgå, således at det jeg skriver forhåbentlig er originalt og overraskende.
29. Nævn en fun fact eller flere om dig selv. Jeg er den eneste i familien, der ikke spiller et instrument. Jeg har været skuespiller siden 2001 og har medvirket i over 90 kortfilm, spillefilm, reklamefilm og musikvideoer. Jeg har læst til læge og så har jeg været kronisk forkølet i tre år.
30. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer og er igang med at skrive? Jeg har en notesbog jeg bruger flittigt og til andres store irritation, når jeg afbryder dem, beder dem være stille, så jeg kan skrive det ned, de lige sagde, som inspirerede mig.
31. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige?
32. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende? Folk, der ikke kender mig, fortæller jeg ikke som det første, at jeg er forfatter - jeg siger jeg er skolelærer, hvilket jo også er sandt. Så når det kommer på tale, at jeg skriver bøger og har gjort det i årevis, er folk som regel overraskede.
33. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? Giv mig et par hovedtelefoner og min Mac, så kan jeg skrive alle steder fra den mest crowdede Molslinje til vinbarer i Verona (ikke nu måske) til et brunt værtshus. Jeg skriver nok mest derhjemme på mit kontor, som vi i disse tider netop har sat i stand.
34. Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 
    
35. Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med? Jeg mener helt ind i hjertet, at det at glo på sport er et tidsfordriv, man burde smides i skærsilden for, på samme linje som reality-tv. Det er noget andet at dyrke sport. Jeg spiller for eksempel tennis om sommeren og er ganske habil.
36. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier? Det har jeg ikke overvejet. Jeg mener, virkeligheden overgår fantasien men når man skriver krimier skal det naturligvis være spiseligt, så jeg tror sproget er nøglen til at kunne skrive om alt. 
37. Hvor vil du helst holde ferie? Jeg har et mål om at købe et hus i Italien når alt det her Corona er overstået. Jeg er vild med det Nordlige Italien, og vil gerne have et hus i Valpolicella, der samtidig kan være samligssted og skriverefugium for andre forfattere eller kunstnere.
38. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til vedkommende? Ha! Jeg tror jeg ville møde Emil fra Drengen, der aldrig kom hjem og sige, at jeg også ville gå efter pigen, koste hvad det ville.
39. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser? Jeg arbejder på forskellige ting - nogle er hemmelige endnu. Men selvfølgelig tredje bind i Munk og Merian serien, der kommer til at hedde Hvidt had. Og så har min bror og jeg slået pjalterne sammen med Morten Remar om et hyggeligt skrivekoncept, hvor vi skriver krimiføljetoner, der kan ses og høres på vores side på Facebook. 'Hoff' hedder serien, der er et blink med øjet til Barnaby og den slags hyggekrimier. 9 Afsnit på 9 dage, der har premiere den 3. april.
40. Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind. Jeg håber vi alle passer på hinanden i denne tid - og snart er ude på den anden side, så vi kan møde hinanden igen, og hygge os!

Anmeldelse: David Garmark - Rød tåge

Kender du det, at du starter på en bog som du ingen forventninger har til overhovedet? Sådan en bog var Rød tåge for mig. Jeg anede intet om, hvilken stil jeg ville møde, da jeg gik i gang. Det viste sig hurtigt, at David Garmark kan noget med ord. Eller måske med sproget i det hele taget. Han forstår på en eller anden måde, at lege med sproget, gøre historien dybere og mere detaljeorienteret, men uden at det bliver tungt, kedeligt og langtrukket. Tværtimod.

Bogens hovedperson er anderledes end de fleste hovedpersoner jeg har læst om. Han er greve med det fornemme navn Maximilian Theodor af Munkenæs. Han mistede sin mor som spæd og hans far evnede aldrig, at vise hverken kærlighed eller omsorg for ham og hans søster. Max Munk, kalder han sig i dag, er efterforskningsleder hos politiet og har taget skarp afstand fra både sin far og adelsstanden generelt. Det meste af tiden, i hvert fald. Max er mand med stort M. Han er glad for kvinder på den respektfulde måde. Han er forelsket i sin partner Merian, hvilket er endnu en anderledes vinkel i denne bog. Merian er nemlig også tiltrukket af Max og ingen af dem skjuler det for den anden. De har sex med hinanden når de har brug for det, og arbejder derudover professionelt sammen som kollegaer.

I begyndelsen af historien, er Max suspenderet og rejst til Malaga for at finde sin søster Leonora. Hun har været forsvundet i 25 år, men har nu givet et livstegn fra sig. Max bliver dog hentet hjem til Danmark af Merian, inden han kommer rigtigt i gang med at lede.

På en lille ø, Hvidø, som i øvrigt ikke eksisterer i virkeligheden, bliver liget af en mand fundet. Der er ingen tvivl om, at det er mord. Øen huser ikke ret mange mennesker til daglig og en stor del af dem er adelige. Det bliver ret hurtigt tydeligt, at de fleste har noget at skjule, men folk virker skræmte, så det er ingen let opgave for Munk og Merian, at finde ud af hvad der foregår. Der bor tilsyneladende en kvinde i skoven, som folk mener er heks. Samtidig huserer der et sagn om en Ellepige, som kommer hvert hundrede år, for at slå drenge ihjel. Max er ikke overtroisk anlagt, men efter forskellige episoder, får han alligevel sået tvivl. Hvad er sandhed og hvad er historier som beboerne fortæller, for at få dem til at overse det væsentlige?

Personligt er jeg mest til krimier der er så realistiske som overhovedet muligt. Ikke alt muligt overnaturligt hejs, der gør selv de umulige ting mulige. Jeg frygtede lidt, at denne bog kunne være sådan en type bog, men det er den ikke. Der flirtes lidt med det overnaturlige, men samtidig lader forfatteren en kulde skinne igennem, som gjorde, at jeg fornemmede at der var noget andet på spil. Plottet er vældig godt skruet sammen og ikke noget jeg på nogen måde kunne have forudset. Bogen fastholdte min interesse hele vejen igennem og selvom det egentlig ikke er en tempofyldt actionpacked krimi med brutale mord og grusomme detaljer, så indeholder den alligevel en gennemgående spænding, som topper til slut med en overraskelse.

Søsteren Leonora og hendes forsvinding, hører vi ikke meget mere til, så jeg regner med, at næste del i serien kommer til at handle om, at følge sporene efter hende. Max er en stærk hovedperson. Sådan en jeg følte jeg kom til at kende og sådan en jeg glæder mig til at læse mere om. Sådan en jeg blev en lille smule forelsket i. Så trilogi … nej vel, David? Ham her slipper jeg ikke efter kun to bøger mere!! Og skriv venligst næste bog hurtigt. #tak 😉

Til sidst en lille opfordring. Jeg startede egentlig ud med at læse bogen i fysisk form. Da jeg på et tidspunkt var nødt til at lægge den fra mig, valgte jeg i stedet at tjekke Mofibo om den lå der som lydbog. Det gjorde den simpelthen og det viste sig samtidig, at den er indlæst af forfatteren selv. Det gør han så eminent godt, at jeg faktisk endte med at lytte resten af bogen i stedet for at læse. Lækker stemme med alle de rigtige betoninger. Opfordring hermed givet videre til jer med lydbogstjenester 😊