Krimitanker om Krimimessen 2015 :)

Nu er det præcist en uge siden jeg kom hjem fra årets krimimesse i Horsens. Jeg var fyldt med gode oplevelser og glad i hele kroppen. Det hele skulle lige have lov til at bundfælde sig, før jeg kunne få det ned på skrift. Men bedre sent end aldrig, er der nogen som siger :)

 
Krimimessen startede fredag eftermiddag for mig. Egentlig var det planen, at jeg skulle være ankommet over middag og ha brugt lidt tid på, at få Krimifans stand til at se fin og indbydende ud. Pga. et kursus kom jeg lidt senere afsted og People's Press meldte ud, at der kom en og stillede op lørdag morgen. Det ville han godt have lidt hjælp til.
Derfor havde jeg en god del af fredagen til bare at slappe af og hygge. Jeg lagde ud med at smide mig i en stor blød stol på hotellet og læse lidt, inden jeg skulle hente min bloggerkollega, Niels, på banegården. 

(Hvis man ikke vidste bedre, kunne titlen på den bog jeg læste, henlede tankerne på en omgang husmoderporno. Det er imidlertid en fremragende krimi af Willow Rose) :)

Efter at have tanket op med fredagsslik i Horsens city, kørte vi tilbage til hotellet og så X-Factor hvorefter vi rundede aftenen af med en øl baren :) 

Tidligt lørdag morgen, gik turen til Fængslet. Så fantastisk en følelse endelig at være der igen. Jeg havde glædet mig lige siden det sluttede sidste år. Vi fik gjort standen fin og så væltede det ellers bare ind med krimiglade mennesker. Igen i år, havde vi konkurrencer på vores stand og som noget nyt prøvede vi at sælge bøger. Der kom også en del forfattere forbi og sagde hej. 

 

 Inger Wolf og Agnete Friis

Helle Vincentz og Claus Mørbak Højrup

Julie Hastrup

 

 Camilla Läckberg kunne ikke være der selv, så lidt improvisering måtte der i spil :)

Jeg stod størstedelen af tiden på standen, men fik også rig mulighed til at gå rundt og besøge alle de andre spændende stande og møde en masse forfattere. Jeg havde også et par interviews jeg gerne ville høre og jeg nåede da også de fleste af dem. De to vigtigste var Paul Cleave og Stephan Ahnhem. Begge var virkelig interessante at høre og jeg fik også hilst på dem begge. Paul Cleave's fantastiske bog, Samleren er netop udkommet og Stephan Ahnhems nye bog kommer 6. juni. Den har jeg svært ved at vente på :)

 

Stephan Ahnhem

 

 Paul Cleave

 Paul Cleave interviewes

Lørdag aften stod den på drinks og middag. I år sad vi fra Krimifan sammen med forlaget People's Press og alle deres forfattere. 

 

 

Jeg havnede mellem Inger Wolf og Jens Østergaard. Sidstnævnte var lidt en farisæer, men en sød en af slagsen, som efter min mening sagtens kunne høre under People's Press :) Virkelig hyggelig middag og virkelig søde mennesker! Bagefter gik turen i baren hvor der var god gang i drinks og snak.
 

Inger Wolf

 

Jens Østergaard

Kristian og Niels

Søndag gik som lørdag, med foredrag, interviews og masser af besøgende på standen. Jeg rundende dagen af med en omgang krimibingo og så var det tid til at pakke alting ned i kasser og kramme farvel med alle de søde dejlige mennesker som jeg kun ser to gange om året og som jeg er kommet til at holde rigtig meget af. Det er altid lidt vemodigt. 
 

Team Krimifan - Krimimessen Horsens 2015. Der mangler dog lige to skønne folk på billedet, nemlig Betina og Niels
 

 

Anmeldelse: Paul Cleave - Samleren

Jeg har været begejstret for Paul Cleave lige fra første bog jeg læste af ham. Mest vild var jeg med den første - ”Det syvende mord”, men jeg er faktisk lige ved at tro, at Samleren er hans bedste af dem der er udgivet på dansk til nu. Den er intet mindre end forrygende.

Oftest når jeg læser en bog, så har jeg det sådan, at fyldtekst mest bare er irriterende. Når det kommer til Paul Cleave, så kan jeg næsten ikke få nok. Han formår at flette virkelig meget humor ind i en vanvittigt seriøs tekst. Ofte er det hovedpersonens tanker der indeholder de tørreste kommentarer, men som samtidig bare er så geniale. Små observationer han gør sig undervejs og de tanker han gør sig når han svarer ét og tænker noget andet. Det er ret svært at forklare ordentligt – man er nok næsten nødt til at opleve det selv :)

I Samleren møder vi Theodore Tate, som er tidligere kriminalbetjent. Han er netop kommet ud af fængslet, efter at have afsonet 4 mdr. for drabet af den mand, som slog hans datter ihjel og forvandlede hans kone til en grøntsag. Bogen lægger hårdt ud med bortførelsen af pigen Emma Green og kort tid efter, opsøges Tate af hendes far. Han vil, at Tate skal finde hans datter og da han har en seriøs klemme på Tate, indvilliger han uden megen tøven.

Opklaringen fører os vidt omkring og viser sig at have sammenhæng med en anden sag, som kriminalassistent Carl Schroeder arbejder på. Schroeder mødte vi også i bog nr. 2 – Hævn – og sådan er der flere eksempler på, at personerne fra de to foregående bøger bliver nævnt og det derved bliver en helhed, uden alligevel at være det på nogen som helst måde. Alle tre bøger er uafhængige og kan læses selvstændigt. Det er dog lidt sjovt, at man ved hvad der hentydes til, men det har ingen betydning for handling eller forståelse.

Vi er ude i noget psykiatrisk patient og vi er ude i noget seriemorder. Hvordan det hænger sammen vil jeg ikke afsløre her, men jeg kan sige så meget, at der var mange følelser på spil imens jeg læste bogen. Jeg gik imellem sympati med bortføreren til at synes han var totalt syg i potten og så tilbage til sympatien. Jeg tog mig selv i at finde det temmelig svært, at finde ud af hvem jeg skulle holde med i alt det der skete. Nok i virkeligheden ikke rigtig nogen af dem og så alligevel lidt mere den ene end den anden. Samtidig midt i alt det klamme og det tragiske, så kom jeg jævnligt til at smile pga de førnævnte tanker som Tate gør sig. Bogen er ikke sådan lige at gennemskue på trods af, at vi følger flere forskellige personers tankerækker, men alt i alt, er det nok heller ikke rigtig meningen, at plottet skal være hemmeligt, selvom der kommer overraskelser undervejs. Tates tanker er skrevet i jeg-form og resten i 3. person. Det fungerer virkelig fint. Vi kommer tæt ind på livet af Tate og en enkelt anden. Resten er lidt mere periferiske, men det gør absolut ingenting.

Jeg er fuldstændig vild med Paul Cleave. Han skriver i det mest forrygende sprog og historierne er drønspændende og samtidig temmelig rørende. Jeg kan slet ikke få nok af hans bøger. I år gæster han Krimimessen i Horsens og jeg glæder mig vildt til at møde ham og finde ud af hvad han er for en :)