Anmeldelse: Øbro & Tornbjerg - Pigen og vogteren

I denne 5. del i serien om kriminalpsykolog Katrine Wraa, skal vi en tur ind i psykiatriens verden. Psykoterapeuten Alice Milford findes myrdet i sit hjem og da Alice var fortaler for terapi frem for psykofarmaka, kan nogen i medicinalbranchen muligvis have interesse i, at skaffe Alice af vejen? 

Der var også mange kontroverser i hendes privatliv, hvor hun bl.a. datede direktøren for et stort medicinalfirma, hvilket ikke var velset i hverken hans eller hendes kredse. Hun var også i gang med at skrive en bog, sammen med sin plejedatter, hvilket gav problemer i forholdet til hendes biologiske datter, som altid har følt sig svigtet af sin mor. 

Katrine har det svært efter tabet af kæresten Jens, men er på vej til overfladen igen. Hun hyres derfor til at arbejde på sagen sammen med kriminalbetjenten Naja Skytte. Til at starte med er forholdet en smule anstrengt, men det viser sig hurtigt, at de to er et godt match.

I bund og grund, synes jeg, at det er et spændende emne der berøres i bogen her. At alt for mange børn og unge - ja alt for mange mennesker generelt, får udskrevet psykofarmaka, hvor samtaleterapi måske (måske ikke) kunne være vejen frem i stedet. Jeg var egentlig også rigtig godt underholdt gennem det meste af bogen. Jeg kan godt lidt Katrine Wraa og jeg kan rigtig godt li hendes nye makker, Naja. Men… desværre synes jeg, at historien og mordopklaringen, begyndte at trække i langdrag. Det blev meget det samme og jeg var desuden en smule skuffet over slutningen. Jeg havde lidt håbet på en anden morder, som havde været mere oplagt :)

3 krimiperler herfra 

Har du også lyst til at følge Frk. Tines Krimitanker på Facebook? 

Anmeldelse: Øbro og Tornbjerg - Det norske job

Jeg havde det lidt blandet med at skulle igang med Det norske job. Den er fjerde del af en serie og de forrige to havde jeg mildest talt pænt svært ved at komme igennem. Jeg synes de var tunge og halvkedelige, men samtidig kan jeg lide skrivestilen og persongalleriet. Jeg var klar til at høre fortsættelsen, men ikke helt parat til at småkede mig gennem læsningen. Man skal passe på med at være forudindtaget, kan jeg hilse og sige. Det skulle vise sig, at denne bog (i min verden i hvert fald) var alt andet end kedelig. Tvært imod havde jeg lyst til at læse videre hver gang jeg lige havde et ledigt øjeblik.

Vi følger igen kriminalpsykologen Katrine Wraa og hendes kollega og nu kæreste, Jens Høgh. Sammen venter de en baby. Denne gang, får de et tip om, at Jim Hellberg – forbryderen som de jagede i bog nr 2, Djævelens ansigt, er blevet set i Caribien. Det ligner en nem sag, at troppe op på tropeøen og hente ham, men der kommer noget amerikansk efterretningstjeneste ind over og planerne ændres.

I starten af bogen, afholder Katrine et foredrag for sine kollegaer. Oplægget handler bl.a om psykopatisk adfærd. Det fungerer så fint, da det medvirkede til, at jeg hele tiden havde fokus på, hvor psykopatisk en adfærd Jim Hellberg har, når han lyver og manipulerer med de folk der er omkring ham. Meget af tiden følger vi Jim og hans liv på øen. Vi følger hans tanker omkring mødet med den smukke norske Gry og gruppen af yogaentusiaster, som slår sig ned på hans strand. Begge dele, kommer til at fylde en stor del af hans hverdag – det ene er uden tvivl mere positivt end det andet for ham. Eller er det?? Da jeg lige havde læst om Jims første møde med yoga, ville skæbnen, at min træningsmakker, mente at det var en god idé, at vi prøvede yoga. Det er længe siden jeg har grinet så meget som den time det varede. Vi sad aller bagerst i lokalet og det var vist godt. Ingen af os kunne tage det seriøst og vi græd af grin så tårerne trillede – men helt stille indeni os selv, da folk tilsynesladende tog det yderst seriøst. Der var helt stille i lokalet bortset fra instruktørens monotone let nasale stemme og de snøftelyde der hørtes fra vores hjørne i lokalet. Vi priste os lykkelige for, at alle sad med lukkede øjne og bøjede hoveder. Herefter forstod jeg til fulde, Jim Hellbergs modvilje :) :)

Alt i alt synes jeg det er en super god bog som er spændende og til tider rørende. Jeg kan godt li bøger hvor alting ikke bare sker som forventet og med lykkelig udgang. Lige i det her tilfælde, må jeg så alligevel erkende, at dens slutning irriterer mig en lille smule. Ikke pga det der sker, men mere fordi jeg er ved at køre en lille smule træt i fordrukne eller psykisk ustabile hovedpersoner. Det kan næsten kun komme til, at gøre sig gældende i næste del af denne serie. Hvis der bliver en næste del altså, men det håber jeg :)

4 krimiperler får Det norske job.