Anmeldelse: Harlan Coben - Holdt for nar

Æj altså, jeg elsker, når jeg får fat på en bog, som fænger fra start til slut. Når jeg simpelthen ikke har lyst til at lægge den fra mig, for at gå på arbejde, lave mad eller andre praktiske opgaver. Sådan en bog er ”Holdt for nar”.

Vores hovedperson, Maya Stern, har lige mistet sin mand. For få måneder siden, mistede hun også sin højtelskede søster, Claire. Efter begravelsen af Mayas mand, Joe, forærer Mayas veninde hende et nanny cam. En fotoramme, med et indbygget skjult kamera, som skal hjælpe Maya, med at holde øje med babysitteren, når Maya er på arbejde. En dag ser Maya sin afdøde mand på en af optagelserne. Hun er rystet og går i gang med at undersøge sagens sammenhæng. Hun stoler ikke på nogen, så hun må arbejde næsten på egen hånd, med at finde den rette sammenhæng.

Holdt for nar, er ikke en uhyggelig krimi, det var ikke en krimi der fik mig til at gyse, men den var til gengæld spændende og intens fra start til slut. Som læser, aner man hele tiden, at historien kommer til at tage en drejning, at man rent bogstaveligt, bliver ”holdt for nar”. Jeg gættede og gættede og selvom jeg kom i nærheden, så havde jeg ikke regnet plottet ud. Som altid med Harlan Cobens bøger, er der indlagt små livsfilosofier, som får mig til lige at standse op og tænke. Ikke dybe filosofier, der forstyrrer læsningen, men lige akkurat nok til, at give bogen et ekstra løft. Jeg havde lyst til at læse i den hver gang jeg havde en ledig stund. Når jeg ikke læste i den, tænkte jeg på den. Den helt perfekte sommerferiebog 😊🌞

Harlan Coben, har skrevet rigtig mange bøger og størstedelen af dem, er ikke en del af en serie, så man kan bare springe på.

Hvis du har lyst, kan du læse mine anmeldelser, af andre Harlan Coben-bøger, lige HER

Anmeldelse: C.L. Taylor - Løgnen

I Løgnen møder vi 4 veninder. Emma, Leanne, Al og Daisy. De døjer hver især med forskellige problemer og da Al er ude af flippen over, at blive forladt af sin kæreste til fordel for en anden, beslutter de 4, at tage på en længere rejse til Nepal. Her ender de på et retreat højt oppe i bjergene og langt væk fra civilisationen. Hvad der skulle have været en afslappende ferie med udrensning af krop og sjæl, ender som et mareridtslignende ophold, som det er svært at se en ende på.

I en sideløbende historie, følger vi Jane Hughes. Hun arbejder på et dyreinternat og har sit drømmejob. Men Jane lever på en løgn. Historien foregår fem år efter de fire veninders rejse til Nepal. Tidligere i livet var Jane en af de fire veninder. Dengang hed hun Emma. Nu er nogen på sporet af hende og snart er Jane tilbage i tiden og frygter for sit liv – med god grund!

Jeg har aldrig før læst noget af C.L. Taylor om end aldrig hørt om hende. Jeg har læst mig til, at der har været en masse hype omkring denne bog i England, og jeg kan godt forstå hvorfor. Den er virkelig medrivende og vanvittigt spændende. Hændelserne på retreatet er så grumme, at det gav mig både åndenød og hjertebanken. Selvom der ikke er noget decideret opklaringsarbejde, spekulerede jeg hele tiden på sammenhængen. Vi ved jo fra begyndelsen, at i hvert fald vores hovedperson Emma, slipper levende derfra, men hvilke grusomheder hun og veninderne bliver udsat for inden, finder vi først ud af bid for bid.

Jeg vil skyde på, at Løgnen er en af den slags bøger der går under betegnelsen Domestic Noir, men jeg skal blankt indrømme, at jeg faktisk ikke er helt sikker på hvad definitionen på domestic noir helt præcist er. Selvom denne bog ikke udelukkende foregår indenfor hjemmets fire vægge, så er det trods alt i hovedpersonens nære omgangskreds, at uhyggen opstår. Vi har skiftende synsvinkler og vi har skjulte motiver. Samtidig fornemmes en konstant dyster stemning som gør bogen så gribende, at den er svær at give slip på.  

Jeg lander på 4 krimiperler, fordi der trods spændingen gennem hele bogen, alligevel manglede et twist tilsidst, som jeg bare ikke havde set komme.

Følg også meget gerne med på Facebook :)

Anmeldelse: Clare Mackintosh - Jeg lader dig gå

”Jeg lader dig gå”, hedder bogen, men at lade den gå, er nok ca. det eneste man ikke kan med den, efter sidste side er vendt!

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg skal beskrive den uden at røbe for meget, for den her bog har simpelthen det vildeste twist. Dén sætning der gør, at hele scenariet lige vender 180 grader, gav mig kuldegysninger over hele kroppen. Seriøst!

Jeg tror jeg giver jer bagsideteksten, for jeg kan ikke beskrive det bedre selv, uden at komme til at fortælle noget der ødelægger overraskelsen.

På et splitsekund er Jenna Grays verden blevet forvandlet til et mareridt. Hendes eneste håb for at komme videre er, at efterlade alt hun kender og starte på en frisk. Desperat efter at flygte flytter Jenna til en isoleret hytte på den Walisiske kyst, men hun hjemsøges af frygt, sorg og minder om en forfærdelig aften i november, som ændrede hendes liv for evigt.
Langsomt begynder Jenna at skimte muligheden for lykke i fremtiden. Men hendes fortid er ved at indhente hende og konsekvenserne vil være altødelæggende.

En lille dreng på bare 5 år, bliver dræbt af en flugtbilist. Der er ikke mange spor at gå efter, for moderen til drengen så intet og der er ingen vidner. Og så får I ikke mere for dén 25-øre :)

Jeg lader dig gå, er som sådan ikke en krimi og forlaget kategoriserer den da også som thriller. Den starter stille og roligt ud, dog uden på nogen som helst måde, at blive kedelig. Bogen er inddelt i tre fortælleformer, som hver indikerer tre forskellige personer. Det fungerer virkelig godt og når man starter på et nyt afsnit, ved man med det samme, om det er den ene, den anden eller den tredje person vi følger. Efterhånden som historien skred frem, blev jeg mere og mere stakåndet og fik mere og mere ondt i maven. I virkeligheden, nåede jeg omkring rigtig mange områder i følelsesregisteret undervejs. Vrede, lede, sorg, afsky, medfølelse… Den her bog er så grum og så ond og så trist. Jeg læste og læste og glemte alt omkring mig. Ønskede at kende slutningen og ønskede samtidig at bogen aldrig endte. Bedst som det ikke kunne blive værre eller mere intenst, så blev det det alligevel. Slutningen er jeg simpelthen bare nødt til at tolke på min helt egen måde, for ellers er det nærmest ikke til at bære.

Har du nogensinde set den film med Julia Roberts som hedder ”I seng med fjenden”? Kan du huske følelsen den film gav dig i kroppen? Forbered dig på den følelse x 10. Den her bog er ikke slut når den er slut. Den bliver hængende i tankerne længe efter!!

Vil du være med på Facebook?