Kend din krimiforfatter: Jens Strandbygaard

KEND DIN KRIMIFORFATTER: Jens strandbygaard

1. Hvor er du født og vokset op? Jeg er født i 1970 på Egvad Hospital i Vestjylland, og vi flyttede da jeg var 5 fra Skjern til Stauning, hvor jeg i de første år ikke forstod, hvad de sagde, selvom det kun var 8 kilometer fra Skjern. Men de talte meget vestjysk derude.
2. Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 
   
3. Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange? Jeg har 3 søskende.En storesøster, Pia og to yngre brødre, Ole og Per, der er tvillinger. Min far drev et trykkeri, som min bror Ole nu driver og min mor var sygeplejerske foruden mange andre mærkelige beskæftigelser over tid. Hun lavede bandt andet smykker, spil og meget andet.
4. Hvor har du gået i skole? I Stauning, senere Skjern og så på gymnasiet i Tarm.
5. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor? Dansk. Jeg elskede at skrive historier.
6. Hvad var det værste fag og hvorfor? Håndgerning. Jeg skulle altid strikke vanter, og jeg hadede at strikke.
7. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige? Jeg var lidt af en nørd, tror jeg. Jeg spillede golf som en af de eneste på skolen og rodede med elektronik i fritiden. Meget mærkelig egentlig.
8. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18~årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være? Den var festlig. Og skulle jeg give et råd ville det nok være at slappe af, bruge masser af penge og at købe aktier i Google, så snart de blev børsnoteret.
9. Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single? Jeg er gift med Charlotte, der er personlig træner og driver Strongwomen.dk.
10. Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn) Jeg har Anna, der er 17 og går i 2.g. på Aarhus Statsgymnasium.
11. Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje? Kaffe. Sort. Stærk.
12. Hvad er dine livretter? Det er nok spaghetti og kødsovs. Men jeg spiser stort set alt på nær koriander. Jeg bryder mig virkelig ikke om koriander.
13. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger? Jeg er stor Motown fan foruden funk og R&B. Jeg bruger lidt musik i mine bøger, hvis jeg mener, det kan være relevant for at få et subtilt budskab igennem. I Jihadbruden refererer jeg for eksempel til Unchained Melody fra Righteous Brothers. Det er et vink med en vognstang til den opmærksomme læser om, hvad der foregår i Daniels hoved.
14. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab? Mit arbejde som direktør for Gekkobrain.
15. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter? Jeg har været iværksætter siden 1995 med forskellige firmaer bag mig. Nogle mere succerige end andre.
16. Hvad fik dig igang med at skrive? Jeg har altid skrevet. I gymnasiet ernærede jeg mig som klummeskribent og skrev desuden nogle halvdårligt researchede artikler for Ringkøbing Amts Dagblad.
17. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? Hvordan fejrede du? Den første var en fagbog i 2010 eller 2011. Det var en dejlig følelse, en slags mission accomplished. Anden gang var i 2017 med Mekkalinjen, og det var en stor oplevelse at se en roman med mit eget navn på og min egen titel. Jeg fejrede det sikkert med en kold IPA. Jeg husker det ikke helt.
18. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger eller hvilket som helst andet) Fodbold i TV.
19. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan? At være alene.
20. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det? De gange, jeg har mistet nogle, jeg holder af og de gange, hvor jeg er blevet snydt af folk, jeg stolede på.
21. Hvornår har livet gjort dig mest glad? Når ting lykkes. At blive gift. At få Anna. At få en stor ordre. At sælge en virksomhed. At få en bog udgivet. Men det kan også være i det helt små, når jeg er på jagt, hører fuglene synge, ser solen stå op og dyrene titter frem. Så er jeg meget glad.
22. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter? Jeg læser alt muligt. Jeg læser udenlandsk litteratur, dansk litteratur, krimier, spændingsromaner, sjove romaner og eftertænksomme romaner. Jeg læser både på dansk og engelsk og altid på min Kindle.
23. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort eller turdet? Ja. Jeg har en bog, der kan læses forfra og bagfra i tankerne. Den er weird.
24. Hvad er din dårligste vane? Jeg damper.
25. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til? At holde tale.
26. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv? Så sidder jeg i udestuen med familien og får en IPA og hygger. Og har jeg lidt bedre tid, kører jeg på jagt.
27. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor? Malaria. Det var en fed historie bygget på egne oplevelser. Og jeg lykkes med at få den skrevet, som jeg havde planlagt.
28. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger? Det er, at man kan slappe af og stresse ned, når man skriver på en roman eller tænker på plot, scener eller karakterer. Det river dig ud af hverdagen.
29. Nævn en fun fact eller flere om dig selv. Jeg spiser havregryn hver morgen. Alle ugens 7 dage. 365 dage om året. Kun havregryn med mælk og jeg elsker det.
30. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer og er igang med at skrive? Det gør jeg heller ikke Af og til smider jeg en note ind på telefonen, men ellers prøver jeg at huske idéerne, hvad jeg dog ikke kan.
31. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige? At jeg er fokuseret.
32. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende? At jeg kan dødløfte 140 kg. Eller måske at jeg er ret flink. Eller måske begge dele.
33. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? På mit kontor eller på en fortovscafé, når jeg er ud at rejse.
34. Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 
    
35. Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med? Nej. Jeg dyrker selv sport, men jeg gider ikke se det i TV.
36. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier? Pædofili.
37. Hvor vil du helst holde ferie? I et jagtområde i de tyske bjerge.
38. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til vedkommende? Hovedpersonen i min kommende roman, Asger. Og jeg ville sige til ham, at hvis han betalte mig en million kroner, ville jeg til gengæld skrive en scene lige efter hans hoved.
39. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser? Min næste roman har arbejdstitlen Marmorhimmel. Den er ikke en fortsættelse i Poseidon-serien, som jeg lige lader hvile et øjeblik. Marmorhimmel er en krimi mere end en spændingsroman, og den er den sværeste men også bedste roman, jeg endnu har arbejdet på.
40. Det sidste spørgsmål er dit. Her må du skrive præcist hvad der falder dig ind. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet? Glæd dig til ”Marmorhimmel” - det bliver en stor læseoplevelse!

Tak fordi du ville lege med!

Anmeldelse: Jens Strandbygaard - Arvesynderen

Præst og tidligere frømand, Daniel Vest, er tilbage. I første del af serien, Jihadbruden, reddede han pigen Mathilde ud af Syrien, hvor hun var havnet som jihadbrud. Mathilde og Daniel er tilbage i Århus og Mathilde virker til at være kommet sig over sin traumatiske oplevelse. Hun er glad for Daniel og nyder at besøge ham på gården, langt ude i Hvide Sande.

Daniel har en hemmelig identitet. Han kalder sig Poseidon og har en hjemmeside der hedder www.poseidonhelps.com, hvor folk kan bede ham om hjælp til forskellige problemer de er rodet ud i. Poseidon vælger en enkelt ud, som han gerne vil hjælpe. Denne gang med input fra Mathilde.

Eva, er damen de ender med at hjælpe. Hun har overtaget et vognfirma efter sin afdøde mand, men han har sat hende i en frygtelig situation, som hun ikke kan komme ud af igen. En situation, som involverer, rockere, rumænere og narko. Hvad der virker til at være en forholdsvis simpel mission for en mand af Daniels kaliber, viser sig at blive en hel del mere omfattende og voldsomt end forventet.

Bogen starter stille og roligt ud, med en spænding og god energi, som gjorde at jeg glædede mig til at læse videre. Den er skrevet i et dagligdags sprog, som flyder og gør bogen nutidig. Det kan jeg godt lide. Jeg kan også virkelig godt lide præsten, Daniel. Han er så rolig og nede på jorden og samtidig så vanvittigt cool i sin egenskab af soldat. MEN … for der er altså et men i den her historie. Hvad der starter som en spændende og realistisk historie, ender i et fuldstændig vanvittigt action-inferno. Det går komplet amok og skifter på et splitsekund til at virke urealistisk. Havde det nu været en amerikansk actionfilm, havde den nok været lige i øjet, men vi snakker om en præst fra Hvide Sande, som dræber til højre og venstre uden at blinke og uden nogen former for frygt for at blive anholdt for drab, selvom han bruger sit eget navn i flere situationer. Det bliver simpelthen for rodet og for maskulint for mig. Jeg ved godt, der er folk der stejler helt, når der tales om femikrimi og mandekrimi, hvis sidstnævnte begreb findes. Jeg vil dog vove den påstand, at denne bog, vil henvende sig hovedsageligt til mænd der er vilde med actionfilm som fx ”Die Hard” og ”Mission impossible”. Dermed ikke sagt, at der ikke findes kvinder der er vilde med den slags, ligesom der nok også findes mænd, der gerne vil læse om kvinder og deres udvikling gennem parforhold og familieliv. Og ja, jeg kan egentlig også godt være med på en action packed krimi med en superhelt af en hovedperson. I Arvesynderen, bliver det bare for urealistisk på for mange måder. Både til Århus og til Danmark i det hele taget. Lav den om til en amerikansk actionfilm og den er et pletskud.

Når det er sagt, så vil jeg endnu engang fremhæve, at jeg kan lide hovedpersonen og jeg kan lide den grundlæggende idé om præsten som er tidligere frømand og hjælper fremmede i nød. Jeg vil gerne læse næste del, men håber at der igen er droslet ned til noget lidt mere realistisk og knapt så mange personer at holde styr på.

Anmeldelse: Jens Strandbygaard - Jihadbruden

Okay, indrømmet … jeg var ikke sikker på om denne bog ville være noget for mig, for titlen lugter lidt af noget krig og terrorisme. Emnet i sig selv er vigtigt, men jeg bliver bare ikke fanget af det. Heller ikke på film. Mine bekymringer skulle heldigvis vise sig, at være helt unødvendige.

Hovedpersonen hedder Daniel Vest. Han er præst og tidligere frømand. Som en lille sidebeskæftigelse, hjælper han folk med forskellige problemer. De kender ikke hans rigtige navn, men kender ham som Poseidon. Han kontaktes via en hjemmeside –www.poseidonhelps.com – hvor folk kan skrive til ham og bede om tjenester. Hvad som helst, stort som småt. Poseidon udvælger enkelte, som han mener at kunne hjælpe. Hjemmesiden eksisterer i øvrigt i virkeligheden, så tag et kig. Der er bl.a. nogen der mangler 111 millioner 😊

Som titlen måske løfter sløret for, så vælger Daniel Vest, at hjælpe en mor, hvis datter, Mathilde på bare 15 år, er rejst til Syrien for at blive Jihadbrud. Unge vestlige kvinder, som konverterer til Islam og tager ned for at blive gift med syriske ISIS-krigere i troen på en lys fremtid fuld af rigdom, lykke og børn. Desværre er virkeligheden en anden.

Vi følger med i både Mathildes og Daniels rejser og tanker. Vi følger dem begge på den lange og svært fremkommelige rejse til Syrien. Vi er med når Mathilde ankommer og skal møde sin kommende mand for første gang, hvordan hun har det, når hun finder ud af, at fødderne er ved at blive kolde, men vejen tilbage er ikke-eksisterende. Daniel er cool og virker ikke til at være bange for hverken nogen eller noget. Han er skånselsløs og på grænsen til de actionhelte vi ser på film. Men det fungerer, for er de egentlig ikke bare ret kølige og velfunderede de dér frømandstyper? Jeg tror det. Men selv for en cool type som ham, kører tingene ikke altid som han ønsker. Om det lykkedes ham at få Mathilde ud af den situation hun har sat sig selv i, vil jeg ikke afsløre. Men jeg kan lide Daniel Vest og jeg glæder mig til at følge ham. Jihadbruden er første del i en planlagt serie, så der er heldigvis mere at se frem til.

Jihadbruden er både skræmmende og interessant læsning. Samtidig er den hjerteskærende og uhyggeligt virkelighedstro. Jeg tvivler ikke på, at den er gennemresearchet. De findes jo virkelig, de piger som Mathilde i bogen her. Det er ikke en krimi i den forstand, at der sker et mord eller flere, som nogen skal opklare, ligesom der heller ikke er isnende uhygge og en udspekuleret morder. Det er mere en spændingsroman, men til gengæld er den spændende på et højt niveau. Sproget er dagligdags og nutidigt på en måde jeg sætter pris på.

Jihadbruden er en spændende, velskrevet og uhyggeligt virkelighedstro bog. Jeg sender 5 krimiperler efter den og glæder mig til næste del i serien.