Anmeldelse: Jakob Melander - Jeg er Sarons rose

Hvis du nu kun skulle læse én krimi denne sommer, så skulle du vælge den her! Fy for den lede, hvor er den god!

Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal starte. Eller hvordan jeg skal få alt det med jeg gerne vil sige. Det er som om jeg bare er vild med alt ved den her bog. Jeg er vild med, at den er skrevet i jeg-form, så vi kommer helt ind og mærker hvem hovedpersonen Christian Porsing er. Ham er jeg i øvrigt også vild med. Jeg er vild med Sigga Freitag, hendes lidt halvsure men alligevel varme væsen. At hun har nogen evner ud over det sædvanlige, men som på ingen måde kommer til at virke utroværdige. Der er ingen nemme upti-vupti-løsninger på baggrund af hende. Tvært imod er der ingen nemme løsninger overhovedet. Det virker som om alt er grundigt gennemtænkt. Der er masser af snørklerier, som giver læseren mulighed for at gætte med undervejs. Jeg troede jeg havde luret den flere gange, men det viste sig at jeg tog fejl. På en måde i hvert fald

Jeg var sådan helt ægte opslugt fra start og blev trukket fuldstændig og aldeles ind i historien. Jeg var meldt ud af familien i den tid det tog mig at læse den og det er længe siden jeg er fløjet SÅ hurtigt gennem en så forholdsvis lang bog - heller ikke selvom jeg forsøgte at læse langsomt, fordi jeg ikke ville have, at den skulle slutte. Jeg tænkte på den når jeg ikke læste og hvis man kan sige at man kan savne en bog når man ikke læser i den, så var det dét jeg gjorde.

Jeg har altid synes at der manglede noget power og uhygge i Jakob Melanders bøger. Det skal jeg da lige love for, at han har lavet om på her! Den er uhyggelig, brutal og blodig på den fuldstændig fremragende måde. Plottet er klamt og beskrivelserne er billedlige. Hele bogen er generelt meget billedlig. Som at se en film. Ikke bare det der sker lige omkring personerne, men som om et bredere perspektiv bliver foldet ud. Jeg så ikke bare bilen, jeg så hele pladsen og omgivelserne bilen holdt på. Giver det mening? At lykkedes med dét, uden at bruge ret meget mere end et par ord på beskrivelsen, er en bedrift i sig selv.

Bør jeg skrive lidt om handlingen? Det er slet ikke nødvendigt, for uanset hvad, er denne bog en must read. Jeg lægger et billede på af bagsiden, så kan du læse om handlingen dér hvis du vil.

Der er slet ingen tvivl om, at der skal 6 kæmpe krimiperler til Jakob Melander og “Jeg er Sarons rose”. Hvem eller hvad mon Saron er? Skynd dig at læse og finde ud af det.

Fuld perleplade

 

Anmeldelse: Pernille Boelskov - Brudzonen

Brudzonen er 3. del i Pernille Boelskovs serie om præsten Agnethe Bohn og hendes fætter, politibetjent, Lars Bohn Hansen. Jeg har læst begge de foregående (”Granitgraven” og ”Bornholmerdybet”), men af en eller anden mystifystisk grund, har jeg kun anmeldt Granitgraven. Alle tre bøger er gode og anbefalelsesværdige. 

I denne 3. del, er det ellers gode forhold mellem Lars og Agnethe sat på prøve. Normalt er de gode til at samarbejde, men af årsager jeg ikke kan nævne uden at afsløre vigtige begivenheder i de to første bøger, så er der altså kold luft imellem dem nu. Agnethe, som er præst og helst vil have tingene på det rene, forsøger at række hånden ud til Lars, men han er lidt af en træmand, så det er ikke nemt. I stedet koncentrerer hun sig om at hjælpe en ung mand, Tomasz, som lige er blevet far og i forbindelse med fødslen, mistede sin kone. Svigerforældrene ønsker forældremyndighed over den lille pige, fordi Tomasz er stum. Agnethe sætter sig for at rode i hans fortid som bådflygtning fra Polen, for derved at hjælpe ham til at begynde at tale igen.

Samtidig efterforsker Lars og hans kollegaer et mord på en ung mand, som ved første øjekast ser ud som en sexleg med dødelig udgang. Den dræbte viser sig at være forsker og have gravet i en fortid, som har at gøre med polske bådflygtninge og bornholmske fiskere under den kolde krig. Lars og kollegaerne går i hans fodspor for at finde ud af om der er en forbindelse. En mørk historie, begynder at tegne sig og der er helt tydeligt nogen, som vil gå langt for at undgå, at skandalen kommer frem i lyset.

Brudzonen er ligesom sine to forgængere i serien, ganske velskrevne. Fantasien hos forfatteren er god og plottet hænger godt sammen. Ganske vist, havde jeg tidligt luret hvem der var morderen, men det var skruet således sammen, at jeg ikke var sikker før til sidst.

Tempoet i bogen er stille og roligt og jeg må erkende, at jeg synes den var længe om at komme ordentligt i gang og jeg blev ikke for alvor fanget før til halvvejs igennem bogen. Slutningen er til gengæld både hæsblæsende og uhyggelig. Måske har det noget at sige, at alting foregår på en ø og omgivelserne på en eller anden måde føles lidt ”begrænsede”. Samtidig er det også netop de særlige omgivelser, der gør historien anderledes. Jeg er vist ikke nem at stille tilpas. Men uanset hvad, så er personerne virkelig fint beskrevet og alle er de sympatiske og meget ”menneskelige”. Jeg sætter pris på dem alle, måske lige med undtagelse af et enkelt røvhul, men lad os nu se hvordan dét ender 😊

Jeg er glad for denne serie og glæder mig til den næste.

4 af 6 krimiperler til Brudzonen.

Følg mig på FACEBOOK og/eller følg mig på INSTAGRAM

Anmeldelse: Phoebe Locke - Manden i skyggerne

Hvis der er noget jeg synes er vanvittigt skræmmende, så er det sådan noget med en uhyggelig mand – krimier der hedder noget med ”-manden” tiltrækker mig lige lidt ekstra og får mig til at gyse. Jeg ved ikke hvorfor. Givetvis også derfor jeg tiltrækkes af voldsomt drabelige seriemorderbøger hvor en intelligent og udspekuleret morder, dræber løs på bestialsk vis.

Udover at titlen er uhyggelig i sig selv, så er handlingen også baseret på virkelige hændelser. Har du hørt om ”Slender Man”? En vandrehistorie som handler om en ansigtsløs mand, der gemmer sig i skyggerne, som har dræbt sin egen datter og som nu tager piger. For nogen børn, ville det være vanvittigt skræmmende, men andre blev tiltrukket af manden og troede på historierne om, at hvis man ofrede gaver til ham, ville man blive noget særligt for ham og han ville komme tage én med sig ind i skyggerne. I 2014 var historien om Slender Man direkte årsag til at to teenagepiger i Wisconsin slog deres jævnaldrende veninde ihjel. "The Slender Man Stabbing"

Af den grund, var mine forventninger til ”Manden i skyggerne” stor. Og bogen havde virkelig potentiale til at blive præcis så uhyggelig som forventet, men det var den desværre bare ikke. Bogen er skrevet med flere tidslinjer fortalt af forskellige personer, for til sidst at flette sammen i en højere enhed med en overraskende slutning. Desværre kommer vi ikke rigtigt for alvor ind under huden på nogen af fortællerne og alting bliver derfor lidt overfladisk. Synd, synes jeg, for der er elementer af uhygge, som fik min puls op, men som lige så hurtigt faldt fladt … vi når aldrig for alvor et klimaks, selvom slutningen kom bag på mig. Samtidig er det også slutningen, som har efterladt mig med ubesvarede spørgsmål, men ikke på den gode måde, der giver stof til eftertanke.

Tidslinjerne starter i 1999 hvor Sadie og Miles lige har mødt hinanden og allerede venter barn sammen. Vi fornemmer, at der er noget i gære, men vi ved endnu ikke hvad. Så springer vi i tiden hvor deres barn Amber er født og Sadie vælger at forlade sin familie for at beskytte hende. 18 år senere følger vi et filmhold, som er i gang med en dokumentarfilm om Amber Banner, som netop er frifundet for mord. På hvem og hvorfor, ved vi heller ikke noget om før til sidst, hvor det hele afsløres skridt for skridt.

Det er lidt en underlig følelse at have læst en bog, som egentlig er okay god og med et særdeles interessant og vedkommende emne, men som efter endt læsning, på ingen måde sidder under huden på mig. Det havde jeg troet den ville gøre, for det er ikke længe siden, at min egen datter var skræmt fra vid og sans af en vandrehistorie i stil med Slender Man. Husker du Momo? En figur som er en blanding af en kvinde og en fugl. En figur som efter sigende kontaktede børn via deres telefoner og skræmte dem til at gøre frygtelige ting, hvis de ville undgå at Momo slog deres familier ihjel. Min egen datter har aldrig fået beskeder fra Momo, men hun hørte historierne og hun så billedet af den. Hun turde ikke være alene i en lang periode. Turde ikke sove alene eller gå på toilettet alene. Det var en hård tid for familien, og vi gjorde alt for at forklare hende, at Momo i virkeligheden bare er en figur på et museum og ikke findes i virkeligheden. De historier sætter sig dybt i børn og jeg tror de fleste voksne mennesker, undrer sig over, at nogen kan finde på at skræmme børn i en så voldsom grad.

Så … hvad synes jeg så egentlig om ”Manden i skyggerne”? Alt i alt en god og læseværdig bog, fordi baggrundshistorien er interessant og skræmmende. Til tider røg min puls i vejret, men overordnet set, er det en slow pace-bog i et meget langsomt tempo. Forvent en god historie, men forvent ikke at komme under huden på personerne. Et par stykker af dem fra filmholdet, kunne jeg godt tænke mig at følge videre, men jeg ved ikke om forfatteren Phoebe Locke, har flere bøger på plakaten. 
Er du til en stille og rolig psykologisk krimi, hvor puslespillet lægges stille og roligt brik for brik, så vil du sandsynligvis synes godt om denne bog. Den er da også kategoriseret som en spændingsroman, hvilket passer bedre på den end krimi. 

3 krimiperler til Manden i skyggerne

Anmeldelse: Mari Jungstedt - Jeg kan se dig

Jeg havde egentlig lagt Mari Jungstedts bøger på hylden og besluttet at NU var jeg altså færdig med dem. Jeg var godt underholdt i starten af hendes forfatterskab, men så gik der simpelthen alt for meget parforhold og ulykkelig kærlighed i den. Derfor er jeg sprunget over de sidste par stykker, men da ”Jeg ser dig” kom ind ad min dør sammen med en invitation til et online bogbloggermøde med Mari, læste jeg bagsideteksten og besluttede, at den lød så tilpas interessant, at jeg tænkte den skulle have en chance.

Historien starter med 5 universitetsstuderende, som tager på hyggeweekend på en øde ø. Kort før afgang springer den ene fra, hvilket bliver hans held. Næste dag, findes de 3 døde og den 4. i chok. Frida som den overlevende hedder, har svært ved at genkalde sig hvad der skete – i hvert fald når hun taler med politiet, for når vi er med i hendes tanker, så står det forholdsvist klart, at hun husker en del mere end hun giver udtryk for. Men hvorfor? Og var det held eller tilfælde, at hun blev skånet på øen? Er hun stadig i fare?

Karin og Knutas, skal finde hoved og hale i mysteriet. Vi er med på sidelinjen og følger deres tanker i opklaringsarbejdet, hvilket giver os rig mulighed for at gætte med. Jeg elsker at gætte med! Jeg havde et par bud undervejs, men var ikke sikker i min sag. Desværre afslørede forlaget tematikken i bogen, inden jeg var færdig med at læse, så derfor kunne jeg godt regne ud, hvilken retning jeg skulle kigge efter morderen. Det ødelagde heldigvis ikke læseoplevelsen og jeg er glad for at jeg gav bogen en chance.

Størstedelen af de foregående bøger, har været én stor omgang problemfyldt Johan/Emma og Karin/Knutas ulykkelig problemfyldt kærlighed. I ”Jeg kan se dig”, er det hele ligesom faldet til ro. Karin og Knutas er et par og alt kører uden det store hurlumhej. Johan og Emma har det tilsyneladende godt og han spiller faktisk kun en mindre rolle i bogen her, sammen med fotografen Pia Lilja. I det hele taget er det dejligt forfriskende, at det endelig er drabssagen der er i fokus.

Bogen er ikke så lang – kun 276 sider, men det er god underholdning fra start til slut. Vi er ikke med når selve mordene sker, men vi er med i tiden lige op til - uhyggen og det snigende ubehag kom krybende ind under huden på mig. Det er ikke en fastpace historie, men heller ikke en langsommelig. Den ligger et sted lige midt imellem med et fint spændingsniveau og en god historie som fangede mig og holdt fast i min læselyst hele vejen igennem. Jeg er glad for at jeg gav den en chance og selvom jeg manglede at læse de foregående bøger i serien, så havde jeg ingen problemer i at følge med. Tvært imod, var det som at komme tilbage til et gammelt bekendtskab.

Kend din krimiforfatter: Nis Jakob

1. Hvor er du født og vokset op?

Jeg er født i 1961 på Toften lige ud til Roskildevej i Albertslund og flyttede over på den anden side af Roskildevej som 5-årig til et nyopført parcelhuskvarter på en bar mark. 

2. Må vi se et billede af dig som barn eller ung? 

3. Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange?

Vi var fire søskende i familien. Tre brødre med få år imellem os og en lidt ældre søster. Jeg er den ældste af brødrene. Mine forældre var begge skolelærere. Min mor var desuden bladtegner og tegnede blandt andet for BT. Mine forældre skrev pædagogiske bøger om, hvordan man lavede alle mulige hobbyaktiviter for børn. Vi var forsøgskaniner i den forbindelse og havde i perioder huset fuld af kæledyr i alle afskygninger fra akvariefisk over jordegern til kaniner og beostære. I huset kælderetage måtte vi rode og regere så tosset, vi ville. Men i overetagen stod den på PH-lamper, Wegnerstole og moderne kunst på væggene.

4. Hvor har du gået i skole?

Jeg gik i folkeskole på Egelundskolen, hvor min kamptræning hjemmefra med to mindre brødre, der skulle holdes nede, gjorde mig ret god til brydning i skolegården. Jeg slog dog aldrig på nogen. Jeg var på den måde en gentleman. Nøjedes med at give ”skurkene” en slyngtur, hvis de absolut ville slås. Jeg husker stadig, hvordan jeg blev løftet op i luften i livremmen af en gårdvagt i første klasse, fordi jeg i slagsmål med en gut fra a-klassen. Så hang vi begge to dér og kiggede på hinanden, mens gårdvagten fortalte, at man ikke måtte slås i frikvarteret.

5. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor?

Matematik kunne jeg godt lide. Det var logisk og så alligevel ikke. Matematik indeholder en del intuition.

6. Hvad var det værste fag og hvorfor?

Dansk var kedeligt. Analyserne dræbte teksterne. Det værste var dog at skrive disposition til en stil. Den skrev jeg altid bagefter, når jeg vidste, hvad det hele gik ud på. Senere kom jeg også til at holde af danskfaget. Det var, da jeg fandt ud af, at jeg måtte aflevere digte som dansk stil. Det tog et øjeblik at skrive et digt, og jeg fik topkarakter hver gang. Det var noget jeg kunne forstå. At lade fantasien flyde og få det hurtigt overstået.

7. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige?

Mine venner dengang ville nok sige, at jeg altid havde de rigtige meninger og så godt ud. Med andre ord en højrøvet pain in the ass.

8. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18-årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være?

Mit 18-årige jeg skulle måske ikke tro så meget på, at han havde regnet verdens indretning ud. Han var lidt for sikker på, at han havde styr på det hele og kunne redde verden. Det ville jeg fortælle ham, hvis jeg mødte ham nu.

9. Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single?

Jeg er gift med Ulrikka Strandbygaard, som også er forfatter.

10. Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn)

Vi har to døtre på hhv. 23 og 15 år. Den ældste læser på uni og maler nogle ret fantastiske billeder. Den yngste går i 8. klasse og spiller fodbold på højt plan.

11. Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje?

Kaffe er det, der får mig i gang om morgenen. Til gengæld må jeg ikke drikke kaffe efter kl. tre, hvis jeg skal kunne sove om natten.

12. Hvad er dine livretter?

Hjemmebagte grovboller med ost og en god kop te. Jeg går heller ikke af vejen for at indtage store mængder lasagne med laks og spinat.

13. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger?

Musik har altid betyder noget. Men jeg har aldrig haft eget et stereoanlæg og en pladesamling. Min musikalske opdragelse er sket gennem morgenradioen op gennem min barndom og ungdom.

Jeg har været forsanger i et band i 90-erne, som var hypet blandt anmeldere på de københavnske dagblade. Return of Andy hed bandet. På det tidspunkt blev min stemme sammenlignet med Bone fra U2, David Bowie, Leonard Cohen og Lou Reed. Musik bruger jeg i mine bøger til at sætte en stemning, som folk kan koble sig på. Ofte med et citat fra en sang som optræder i en specifik scene.

14. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab?

Udover at skrive går jeg ret meget op i at cykle mountainbike. Jeg cykler 500 km om måneden. Jeg har faktisk skrevet en bog om det, som hedder Kriger på mountainbike.

15. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter?

Før jeg blev forfatter, var jeg bladtegner og i en kort overgang tekstforfatter i reklamebranchen. Men hånden på hjertet, jeg har altid været forfatter. Men det var som sanger, at jeg forstod, hvad det vil sige at have fundet sin stemme. Jeg var i princippet en dårlig sanger, sådan teknisk set. Men ved at synge fra hjertet uden filter, i bogstaveligste forstand, fik min stemme vinger på sin helt egen måde. Når du har fundet din stemme, kan du blot konstatere, at det er sådan du lyder. Nogen elsker den, andre hader den. Men du er den, du er, og det kommer fra hjertet. Derfra er der kun en vej frem.

16. Hvad fik dig igang med at skrive?

Jeg har altid villet skrive. Jeg skulle bare lige øve mig i 35 år, inden jeg kunne debutere. Da det endelig skete var det helt naturligt på den ene side og også lidt vildt efter de mange prøvelser, der var gået forud. Ikke mindst alle de tåbelige afslag fra forlag, der mente at vide, hvad der var godt og skidt.

17. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? Hvordan fejrede du?

Jeg fejrede ikke min første udgivelse, der var thrilleren, Syv Dage i District Copenhagen. Jeg havde travl med den næste roman Hjerteblod, og vi havde desuden lige fået vores ældste datter, som skulle passes, så det gik over stok og sten.

18. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger eller hvilket som helst andet)

Flødeskumskager. Folk elsker flødeskumskager. Jeg synes de er klamme. Krimier i bogform. Folk læser en masse krimier. Det gør jeg ikke. Men jeg ser til gengæld en masse krimier på Netflix.

19. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan?

Folk kan ikke lide døden. Jeg mener døden rummer svaret på alle livets spørgsmål.

20. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det?

Livet er fyldt med besværligheder. Når man acceptere dette, forsvinder besværlighederne. Så når man er ked af det over noget, er det fordi, man ikke har indset, at livet er fyldt med sorg. 

21. Hvornår har livet gjort dig mest glad?

Glæden kommer i det øjeblik, det går op for en at livet er fyldt med besværligheder. Okay, helt nede på jorden. Når ens børn kommer til verden, kniber man sgu en lille glædeståre.

22. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter?

Jeg læser meget lidt. Tidligere læste jeg vildt meget. Nu skriver jeg selv hele tiden. Det er rigeligt med bogstaver og ord hver dag. Noget af det bedste, jeg har læst på det seneste, er Patrick Melrose-romanerne af Edward St. Aubyn.

23. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort eller turdet?

Jeg har for første gang kastet mig over en krimiserie. Det tredie bind hedder MISSIL og er udkommet i 2020. Jeg har skrevet 12 enkeltstående romaner inden for at øve mig lidt.

En dag skriver jeg Den Store Roman om Alting, om livet og døden og om kærligheden. Det er faktisk det jeg forsøger på, hver gang jeg går i gang med en roman. Og en dag sker det måske. :-)

24. Hvad er din dårligste vane?

Min dårligste vane er at tro, at alting er let, inden jeg går i gang med det. Det gør til gengæld, at jeg giver mig i kast med de vildeste projekter. Så det har også sine fordele. Jeg spænder buen hårdt.

25. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til?

Jeg er ret god til at se slutresultatet for mig. Jeg ved, hvor jeg vil hen. Om det så er at bygge et hus eller skrive en roman. Der er ikke den store forskel.

26. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv?

Et glas rødvin og en god serie på Netflix eller en fodboldkamp være effektivt.

27. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor?

Jeg er ret stolt over, at jeg har fået en succesfuld krimi-serie op at køre, nu med tre bind. En serie, hvor jeg kan spille på hele det klaviatur af litterære greb, stemninger og temaer, jeg har trænet og opdyrket gennem et langt forfatterliv.

28. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger?

Det bedste ved at skrive krimier er at fortælle alle mulige store og små historier fra livets mørke sider og kringlede kroge og vide, at det hele bliver serveret i en effektiv underholdningsmaskine, der hele tiden holder dampen oppe og læserne i et jerngreb. Hvis du som forfatter udelukkende vil være livsklog og litterær med smukke sætninger og referencer til verdens litteraturen, skal du være af en særlig støbning for at nå bredt ud. Dér er jeg ikke lige nu. Måske en dag?

29. Nævn en fun fact eller flere om dig selv.

Hvis jeg skal nævne en fun fact om mig selv, er det at jeg klipper mit eget hår. Det er forholdsvis let fordi der ikke er så meget af det. Men jeg gjorde det også som ung efter at have frekventeret byens dyreste frisør i en periode og afluret teknikkerne.

30. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer og er igang med at skrive?

Mine ideer kommer i små dryp, mens jeg skriver. Men inden jeg går i gang, skriver jeg et koncept på romanen og tegner cirkler og pile på et stykke papir for at se, hvor konflikterne ligger mellem de forskellige personer og den forestående handling. Det er lidt en matematisk opgave at få det hele til at spille perfekt sammen i plottet. Men selv da er der mange løse ender, som jeg først får på plads under selve skrivningen, hvor jeg ynder at skrive mig selv op i et hjørne og overraske med en vild løsning.

31. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige?

Mine nærmeste ville nok kalde mig effektiv og utålmodig. Men også sjov og underholdende.

32. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende?

Folk bliver nok overrasket over, at jeg ikke er så venstreorienteret, som jeg umiddelbart fremstår. Faktisk er jeg indimellem temmelig ukorrekt, når det angår det politiske. Jeg forbeholder mig ret til at tænke og forholde mig pragmatisk til virkeligheden. Også når det ikke lyder pænt i nogens øre. Det er ikke noget, jeg skilter med. Det giver ingen mening, eftersom jeg ikke engang selv er sikker på, hvad jeg mener. I det hele taget er faste synspunkter ikke min kop te, som det var i min revolutionære ungdom. Det er faktisk det fede ved at skrive litteratur. Jeg kan lade alle synspunkter komme til orde.

33. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? 

Jeg har skrevet alle mulige steder i mit forfatterliv. I toget, i sommerhuset, i min bil. Men det letteste er at sidde ved mit skrivebord. Men når jeg først skriver, er det lige meget, hvor jeg befinder mig. Så er jeg inde i bogen. Ikke noget konkret sted.

34. Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? 

35. Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med?

Foldbold betyder meget for mig, fordi min yngste datter er ret god til det. Så hendes kampe er de vigtigste, og det går der en del tid med. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg aldrig ville blive en soccer dad. Men min datter ville det anderledes :-)

36. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier?

Jeg ville aldrig skrive om mord og misbrug af børn. Ikke konkret i hvert fald. I det hele taget overvejer jeg altid med hvilket etisk perspektiv, jeg kan beskrive al den vold, der er i mine bøger. Vold er ikke bare vold. Nogen synes måske, jeg går til grænsen, men jeg forsøger at undgå kynisme og håbløshed. Volden må ikke blive til underholdning. Voldsporno. Volden skal bruges til at vise livets dybere værdier. Og de konflikter, vi møder som mennesker. Ellers kan det være lige meget.

37. Hvor vil du helst holde ferie?

Jeg holder helst ferie i mit sommerhus, som jeg selv har bygget. Det er enkelt. Ingen særlig transporttid og venten i lufthavne. Sengene er tip top, og havet fås ikke bedre noget sted i verden. Med andre ord: Jeg har rejst det, jeg gider. Det meste ligner det meste og er ikke besværet værd.

38. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til vedkommende?

Hvis jeg mødte Wolf fra mine krimi-serie, ville jeg sige til ham: Hør lige her. Måske skulle du tage og slappe lidt af. Du kan ikke ændre verden alligevel.

39. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser?

Lige nu arbejder jeg på bind 4 i min serie, som hedder Kaliffen. Vi har ISIS-terror, russisk mafia og hjemlige narkobander på menuen. Wolf og Inessa får nok at se til.

40.  Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind.

Til sidst vil jeg bare sige tak til alle jer læsere, der får mine romaner til at leve. Uden jeres forestillingsevner ville det hele blot være være en masse bogstaver og ord. Jeg ved at I hver især skaber jeres egen indre unikke forestilling. Det er det, der gør bøger så fantastiske.

Kend din krimiforfatter: Thomas Krohn

1. Hvor er du født og vokset op?
Jeg er født i Søborg i 1972, men boede i Hillerød fra jeg var 1 år til jeg var 11 år. Derefter flyttede
mine forældre til Jylland, hvor de købte et lille landsted mellem Randers og Viborg. Så er opvokset
midt i skoven og midt i naturen.

2. Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 

3. Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre
søskende - hvor mange?
Jeg er enebarn. Min mor var sygeplejerske og min far var forsker indenfor mælkekvæg.

4. Hvor har du gået i skole?
Gik først i skole i Hillerød på Marie Mørks Skole, og derefter et par år på Hammershøj Centralskole
før jeg tog de sidste to år på Randers Realskole. Gymnasiet var på Randers Amtsgymnasium

5. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor?
Jeg har altid haft biologien som yndlingsfag. Og derefter historie, specielt i gymnasiet, hvor der kom
mere kød på.

6. Hvad var det værste fag og hvorfor?
De sproglige fag har altid været en udfordring, og har måttet kæmpe med både tysk og fransk.

7. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige?
Jeg har nok altid været lidt nørdet og en enspænder. Jeg har aldrig dyrket det sociale meget.

8. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18-årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være?
Jeg tænker, den har været ganske udmærket. Jeg har ikke følt den som værende særlig
problematisk, eller haft behov for et stort oprør. Et råd skulle nok være at følge sine drømme, hvilket jeg i høj grad har gjort gennem hele livet.

9. Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single?
Jeg er i fast forhold med Heidi og har været det i de sidste 10 år.

10. Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn)
Jeg har to børn fra et tidligere forhold, Elizabeth på snart 16 år og Andreas på 12.

11. Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje?
Jeg er til kaffe, og det meste af tiden sort. Jeg kan dog godt nyde en cappuccino indimellem.

12. Hvad er dine livretter?
Oksekød er klart min favorit, og gerne i form af en steak eller en god steg. Og gerne med tilbehør i
form af grøntsager og en god chilibearnnaise. Men jeg er generelt ikke kræsen, så spiser det meste
med undtagelse af broccoli.

13. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger?
Musik er alt efter hvilket humør jeg er i, så har ikke nogen egentlig favorit. Til daglig er det oftest,
hvad der bliver spillet på P3. Ellers er jeg glad for de nye danske bands, såsom Jung, Katinka,
Ganger, samt sing-a-song-writere, som har noget på hjerte. Rock som Queen lytter jeg også gerne
til. Musik spiller en rolle i mine bøger, hvor U2 blev brugt i min bog ’Kampen om DRAGON’, mens min nyeste karakter Jacob Detlev er stor fan af Magtens Korridorer, da han er tidligere studiekammerat med forsangeren Johan Olsen. Så i bøgerne med Jacob Detlev bliver tekster fra Magtens Korridorer brugt undervejs.

14. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab?
Jeg er ølbrygger, og har brygget øl de sidste 5-6 år. Jeg brygger kun hvedeøl, men har altid 5-6
forskellige slags på lager.

15. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter?
Jeg er uddannet neurobiolog, og har en phd indenfor dyrevelfærd. Jeg arbejdede 12 år som forsker
og underviser på universitetet og i de sidste 8 år har jeg arbejdet i det private erhvervsliv med
medicinsk udstyr (i øjeblikket høreapparater).

16. Hvad fik dig igang med at skrive?
Da jeg forlod universitetet, hvor jeg årligt havde skrevet 2-3 artikler med forskningsresultater,
kunne jeg mærke at jeg savnede at skrive noget, som var mit. Så i 2012 udgav jeg min første bog,
nemlig børnebogen ’Ræven Sniff’.

17. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? Hvordan fejrede du?
Egentlig var det jo bare en bog som kom ud, så jeg gjorde ikke noget specielt. Så ingen fejring eller
noget. Den gang kendte jeg ikke noget til bogbranchen eller hvordan andre gjorde tingene.

18. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger eller hvilket som helst andet)
Den store bagedyst…jeg har svært ved at se, hvorfor man skal se på kager, når man ikke kan spise
dem.

19. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan?
Har ikke lige noget bud

20. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det?
Jeg er ikke den meget emotionelle type, men at miste gør altid en ked af det, og man ville ønske, at
man kunne gøre noget, så tingene var anderledes.

21. Hvornår har livet gjort dig mest glad?
Jeg glædes over, når tingene jeg har sat mig for lykkedes, men glæder mig også over andres succes,
når jeg ved, at det er noget, som de har kæmpet for.

22. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter?
Ja, jeg læser også selv. Ikke så meget, som jeg gerne ville, da det er svært at finde tiden til det med
et fuldtidsjob og fritiden bliver brugt på at skrive selv. Jeg er meget fascineret af den islandske forfatter Arnaldur Indridason, da han formår at få den islandske natur med i sine bøger på en meget mørk og dyster måde.

23. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort eller turdet?
Mit forfatterskab er stadig ungt, så der er givetvis mange ting, som jeg gerne vil prøve i årene frem.
Lige nu synes jeg, at jeg har hænderne fyldt og jeg stadig lærer.

24. Hvad er din dårligste vane?
Jeg bider neglerødder.

25. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til?
Jeg er en ganske habil håndværker og gør-det-selv mand.

26. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv?
Det er sjældent jeg gør det, men ellers må det være med en god film og et godt glas rom. Jeg har
fået øjnene op for, hvor fremragende og alsidig rom kan være.

27. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor?
Som tidligere nævnt, så er mit forfatterskab ungt, men er faktisk rigtig godt tilfreds med min
psykologiske thriller ’Med alle midler’, hvor det er lykkedes at få fremstillet en troværdig
hovedrolle, som de fleste læsere hader.

28. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger?
Det er, at man som forfatter kan lege med ideer og skøre indfald uden at skulle føre dem ud i livet.
Ingen kommer til skade i den virkelige verden, men kun i forfatterens fantasi og senere i bøgerne.
Jeg vil gerne have mine bøger fremstår som noget, der faktisk kunne ske i virkeligheden den dag i
morgen, og de på den måde udstråler realisme. Samtidig gør det ikke noget, hvis læseren også får
en smule faglig viden med, når han eller hun læser historien.

29. Nævn en fun fact eller flere om dig selv.
Har ikke umiddelbart nogen.

30. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer og er igang med at skrive?
Hvis jeg ikke er ved computeren, må jeg gemme det i hovedet. Ellers bruger jeg meget elektroniske
post-its og whiteboard, både elektronisk og fysisk.

31. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige?
Meget introvert, altid i gang med mange planer, der som regel bliver til noget

32. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende?
At jeg godt kan være social, og jeg har en stor viden om mange ting

33. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver?
Jeg skriver på kontoret ved skrivebordet. Der har jeg mine ting og noter.

34. Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 

35. Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med?
Nej, sport fylder ikke meget i min hverdag, men kan godt nyde en god landsholdskamp i håndbold.

36. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier?
Jeg tror ikke, jeg har nogen tabuer, som jeg ikke ville skrive om, hvis det passer ind i fortællingen.
Men jeg kan ikke umiddelbart se, at genfærd og monstre har en plads i mine bøger.

37. Hvor vil du helst holde ferie?
Jeg er meget begejstret for at rejse og se verden, så hele verden ligger åben, når jeg skal holde
ferie. Men ligesom resten af verden kan være spændende at udforske, så er der også mange steder
i Danmark, som kan give store oplevelser. Så jeg foretrækker at holde ferie i både udlandet og
herhjemme.

38. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til
vedkommende?
Jeg ville gerne møde Sara Neuville fra ’Med alle midler’, da hun er en meget spændende person og
en ægte Femme Fatale, som kunne være interessant at få en snak med om etik og moral.

39. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser?
Jeg er i gang med bog nummer to om Jacob Detlev. Den får titlen ’Virussen fra Rusland’ og er en
selvstændig opfølger til ’Døden fra Syrien’, som er udkommet i marts 2020.
Jacob står overfor en række udfordringer, som involvere russiske biologiske våben, et
Folketingsvalg og et indvandrerfjendsk parti.

40. Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind.






Har ikke nogen her.

Anmeldelse: C. J. Tudor - Dengang Annie Thorne forsvandt

Jeg ved ikke hvorfor det har taget mig så lang tid at læse ”Dengang Annie Thorne forsvandt”. Jeg var ret vild med forgængeren ”Kridtmanden” og glædede mig allerede dengang til at læse den næste.

Det har jeg så langt om længe om længe fået gjort og det startede virkelig godt.

Jeg valgte at lytte til bogen, fordi jeg havde et projekt jeg så kunne lave imens. Oplæseren er god og behagelig at lytte til. Meget positiv oplevelse.

Da Joe Thorne var barn, boede han i den lille by Arnhill. Efter hans søster, Annie, forsvandt for derefter at dukke op igen to dage senere, blev intet nogensinde det samme igen. Joe forlader byen, men mange år senere, nu som voksen og med en uddannelse som lærer, modtager han et anonymt brev, om at det sker igen. At børn er begyndt at forsvinde, for så at dukke op igen. Samtidig er en tragedie sket i byen. En mor har udryddet sin familie og tilsidst sig selv. Joe ansøger om job på byens skole og flytter ind i huset hvor tragedien skete. Det er hurtigt meget tydeligt, at der er folk som ikke ønsker Joe tilbage i Arnhill.

Som sagt starter bogen yderst positivt ud. Spændende, medrivende og en af den slags bøger, hvor jeg tager mig selv i at sidde og tænke, at det er dælme er godt skruet sammen. Fedt sprogbrug og generelt bare rigtig godt gennemtænkt. En jeg-fortæller, som jeg havde svært ved at gennemskue, hvor vidt vi kunne stole på. Det kan man sjældent med jeg-fortællere, er min erfaring, med mindre forfatteren bruger det for at tydeliggøre hovedpersonens personlighed, frem for at holde hemmeligheder skjult. I Joe Thornes tilfælde føltes det mest som det sidste. Jeg kunne næsten ikke vente til vi nåede slutningen, så jeg ville få opklaret hvordan det hang sammen. 

Men så … så tager historien en drejning, som jeg synes er møgærgerlig. Forfatteren vælger simpelthen mere eller mindre, at kopiere en meget kendt historie af gysets mester himself, Stephen King. Hvilken bog det er, vil jeg ikke afsløre, men for fanden jeg synes det er ærgerligt. Historien går fra helt i top på spænding, til bum, helt til bunds fordi det udover at være en efterligning, pludselig også er en bog med overnaturlige elementer. Det havde jeg på ingen måde ventet.

Nå, men med dét sagt, så var det jo faktisk stadig en ganske god historie. Jeg skulle lige bruge lidt tid på at sunde mig over overraskelsen i genreskiftet, men da jeg lige havde sat mig ud over min irritation, så var det jo faktisk en ganske god bog. Jeg glæder mig stadig til næste bog fra C. J. Tudor. ”The other people”, er den engelske titel.

Kend din Krimiforfatter: Jakob Melander

KEND DIN KRIMIFORFATTER: Jakob Melander

1. Hvor er du født og vokset op? Jeg er født og opvokset på Nørrebro i København. De første syv år boede vi godt nok i København K, men jeg er altså født i Griffenfeldtsgade:)

2. Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar. Ja, det her er et billede, der blevet taget til (og bragt i) Politiken i 1982 fra en demonstration til fordel for et ungdomshus. Jeg har tidligere brugt billedet i forbindelse med udgivelsen af De berusedes vej, som trækker på mine oplevelser fra den tid 
   

3. Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange? Mine forældre er stadig gift, så allerede der er det jo lidt specielt. Jeg har to mindre søskende. Min far er klassisk arkæolog og var til han blev pensioneret ansat på Thorvaldsens Museum. Min mor var uddannet pædagog, men skiftede til at skrive børnebøger og instruere film.

4. Hvor har du gået i skole? Lilleskolen 69 til tredje klasse og Øster Farimagsgades skole derfra. Derefter Christianshavns Gymnasium fra 1980-83

5. Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor? Dansk og historie - hvilket burde være tydeligt:)

6. Hvad var det værste fag og hvorfor? Det er længe siden, men mon ikke det har været matematik?

7. Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige? Formentlig lettere introvert og bogorm (surprise)

8. Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18-årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være? Den var hektisk. Det var jo i punktiden, hvor Michael Strunge (med en oversættelse af titlen på et Bowie-nummer - en oversættelse, jeg har henvist til flere gange) skrev om Livets hast. Masser af musik og koncerter og jeg spillede jo også selv. Hvis jeg skulle give mig selv et råd som 18-årig ville det nok være det gode gamle: Slap af. Du skal nok nå det hele.

9. Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single? Jeps, gift med Camilla, som jeg har kendt i tyve år.

10. Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn) Vi har to børn, en dreng på 15 og en datter på 12

11. Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje? Kaffe et par timer efter jeg er stået op og indtil ca. kl. 20. Ellers te eller (helst) isvand.

12. Hvad er dine livretter? Italiensk

13. Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig ind) Bruger du musik i dine bøger? Jeg kan lide alle genrer, der er noget godt i alle. Men der er jo altså også noget skidt, nogle gange meget skidt:) Og ja, jeg bruger i høj grad musik i mine bøger. Nok mest i Winkler-serien, hvor Lars (ligesom jeg) konstant har en playliste kørende og kan finde et tekstcitat, der passer til hver en situation. I Askehave-trilogien er Malin selv musiker, men der er meget få citater.

14. Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab? Min familie naturligvis, og nyheder/avislæsning

15. Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter? har arbejdet på et lager, fritidshjem, flygtningecenter, reklamebureau, arkæologisk udgravning, teatre, flaskedreng, avisbud, musiker, redaktør, annoncesælger, hos en der arrangerede stand-up turnéer, og har sammen med venner forsøgt at få et Netflix for teaterforestillinger op at flyve, forgæves desværre. Men jeg vidste fra jeg lærte at læse, at det var forfatter, jeg allerhelst ville være.

16. Hvad fik dig igang med at skrive? Som sagt har det ligget der altid, Så alt det ovenstående bliver nok det rigtige svar.

17. Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du? Hvordan fejrede du? Det var vildt. De to-tre uger inden kravlede jeg rundt på væggene. Jeg kunne slet ikke have det i mig. Og da først bogen var ude var jeg så umådelig træt. Vi havde en fin reception, bagefter var jeg ude at spise med min kone og så hjem på hovedet i seng. Siden har jeg lært at håndtere det bedre, bla ved altid at være igang med en ny bog, når den forrige udkommer. Så er man videre:)

18. En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger eller hvilket som helst andet)  Der er sikkert mange ting, men det kunne f.eks. være Babylon Berlin. Modsat Volker Kutchsers romanforlæg, der har en fin balance mellem handling og tidskolorit (Berlinerstemningen er TYK, selvom forfatteren er fra Köln), synes Tom Tykwer (instruktøren af tv-serien) at have forelsket sig så grundigt i tidsbilledet og optrinnene i natklubben, som jeg heldigvis har glemt hvad hedder, at han rent har glemt at fortælle en historie med rigtige mennesker i.

19. En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan? I firserne ville jeg have sagt ABBA, men de har jo efterhånden fået klassikerstatus, så den går ikke rigtig mere. Men aner ikke, hvad det skulle være nu

20. Hvornår har livet gjort dig mest ked af det? Udover de obligatoriske kærestesorger og bedsteforældres død er det nok, når jeg ikke lever op til mine egne forventninger i min måde at behandle andre på. Det sker desværre stadig en gang imellem

21. Hvornår har livet gjort dig mest glad? Helt klart tre (en halv) gange: Da jeg mødte min hustru og da mine børn blev født. Og så da Øjesten blev antaget:)

22. Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller forfatter? Selvfølgelig. Man kan ikke være skrivende uden også at være læsende. Og som med musik har jeg ingen genregrænser. Jeg har altid læst alt. Jeg prøver at skifte mellem at læse krimi og skønlitteratur, men er altid igang med en bog. Den sorte bog af Orhan Pamuk har i mange år været en af mine yndlingsbøger og en bog, jeg har lært ufattelig meget af. Men der er jo så mange ...

23. Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke har gjort eller turdet? Det er der helt sikkert, men som landet ligger nu er det uerkendt

24. Hvad er din dårligste vane? Det må du spørge min hustru om. Sikkert at jeg (alt for tit) forsvinder ind i mine historier

25. Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til? Åh gud. Det er det spørgsmål vi danskere frygter allermest. Men der er jo nogen, der godt kan lide mine bøger, så der kan jeg da et eller andet ...

26. Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv? Laver en historie (og en kop kaffe)

27. Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor? Der er noget i dem alle sammen, jeg er glad for/tilfreds med. I Serafine f.eks. titelpersonen og hvordan hendes længsel styrer alle de andre personers handlinger. I Ind i den hvide nat er det nok den underliggende struktur og pulsen i bogen, jeg er mest glad for (men den slags kan jo også ændre sig over tid. Om fem år er det måske noget helt andet, jeg er glad for i den bog:) 

28. Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine bøger? Det bedste er, at jeg laver det, jeg siden jeg var otte allerhelst har villet. Det er min drengedrøm, der er gået i opfyldelse. For mig er både personerne, intrigen, lokaliteter og stemning vigtige og det hele skal passe sammen, så jeg kan ikke rigtig vælge noget ud frem for resten

29. Nævn en fun fact eller flere om dig selv. I kan få denne her, som jeg også har på mit website:

Vidste du … 

• At jeg har spillet violin?
• At jeg deltog i de arkæologiske udgravninger af det antikke Chalkis i Grækenland  i 1999 og 2000?
• At jeg har deltaget i teaterfestivaler i Cairo og Istanbul for Betty Nansen Teatret?
• At jeg spillede på Roskilde Festivalens Orange Scene i 1991 med bandet Redlands? Og at vi året før spillede i den rockklub i Hamborg, Grosse Freiheit, der nævnes en passant i Serafines anden del

30. Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved din computer og er igang med at skrive? Jeg hylder det enkle princip, at hvis ikke jeg kan huske dem, når jeg kommer hjem, var de (ideerne) nok ikke særligt gode. Ellers har jeg en lille notesbog. Der er noget ved at skrive i hånden, som får tingene til at hænge fast (og dermed modsagde jeg jo så første del af svaret. Ak, ja.)

31. Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige? Fraværende, venlig, sjov. Arbejder for meget.

32. Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende? Min første redaktør sagde: Jakob, du har jo levet tre liv. Det er nok det, at jeg har lavet så mange forskellige ting. 

33. Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? Derhjemme. Jeg har et arbejdsværelse, så enten der eller i sofaen. Andre gange fungerer det fremragende at gå en tur og lade idéerne tumle sig frem.

34. Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) Jeps, kommer her.   
    

35. Er der en sport du går op i og evt. et hold eller flere, som du holder med? Nej, sport interesserer mig ikke. Jeg svømmer selv, men kun som motionist.

36. Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier? Det ved jeg ikke, hvad skulle være. Det kommer helt an på historien.

37. Hvor vil du helst holde ferie? Grækenland. Vi var tre uger på øerne sidste sommer, og skulle have været afsted to uger her til sommer. Det bliver jo desværre ikke til noget i år.

38. Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad ville du sige til vedkommende? Mon ikke det skulle være Nanna fra Ind i den hvide nat. Hende ville jeg sige til, at hun nok burde prioritere lidt anderledes. Men det er let at sige, når man har opfundet hende og ikke selv har den albanske mafia på nakken. 

39. Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser? Nej, det er faktisk dybt hemmeligt. Men arbejder, det gør jeg:)

40. Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind.

Kend din krimiforfatter: Inger Wolf

KEND DIN KRIMIFORFATTER:  Inger Wolf

1.    Hvor er du født og vokset op?  Jeg er født i Herning, men flyttede til Aarhus, da jeg var et halvt år. Her boede jeg, til jeg var 11 år, hvorefter jeg flyttede til Holsted i den sydlige del af Jylland.

2.    Må vi se et billede af dig som barn (eller ung? - hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen med dine svar) 

3.    Hvordan var dine familieforhold (forældre - hvad arbejder/arbejdede de som, ældre/yngre søskende - hvor mange? Min far er uddannet skolelærer og arbejdede som sådan de første 10 år af mit liv. Derefter blev han organist og arbejdede som musiker på forskellige måder. Min mor gik hjemme i starten, men havde siden diverse ufaglært arbejde. De blev skilt, da jeg var 8, og jeg boede hos min far. Jeg har også en lillebror, der er et år yngre end mig, som så boede hos min mor.

4.    Hvor har du gået i skole? Rosenvangskolen og Holme skole i Aarhus, Højmarkskolen i Holsted og Føvling skole.

5.    Hvad var dit yndlingsfag og hvorfor? Det var nok dansk, fordi jeg var god til det.

6.    Hvad var det værste fag og hvorfor? Idræt, fordi jeg var elendig til det.

7.    Hvis dine venner fra dengang skulle beskrive dig, hvad ville de sige? Forhåbentlig, at jeg var både klog og sjov. Men også lidt en rebel, der gerne ville være, hvor balladen var.

8.    Hvordan var din ungdom? Hvis du skulle give dit 18~årige jeg et godt råd, hvad skulle det så være? Min ungdom var rigtig mange fester, og der var ikke noget, der var særlig seriøst, før jeg flyttede sammen med min datters far, da jeg var 17. Råd til en 18-årig? Vær ikke bange for at fejle, for kun ved at afprøve tingene kan man finde ind til, hvad den rigtige vej er. Det hører med til succes, at man har fejlet mange gange undervejs.

9.    Er du i et parforhold (fx gift og med hvem) eller single? Jeg er single.

10.  Har du børn? (Hvor mange, hvor gamle, hvilket køn) Jeg har en datter på 24.

11.  Fortrækker du kaffe, te eller noget helt tredje? Jeg drikker nok lige dele kaffe og kold hibiscus/brændenælde/mynte-te.

12.  Hvad er dine livretter? Sushi, tunge salater og pandekager med is.

13.  Hvilken musik er din favorit (sang, stil, gruppe, solist ... hvad der lige falder dig   ind) Bruger du musik i dine bøger? Jeg er mest til pop, rock og deep house. Jeg hører   det, mens jeg arbejder, og det sker, at noget af det havner i mine bøger. Især Daniel   Trokic-bøgerne har mange musikreferencer.

14.  Hvad er du passioneret omkring udover dit forfatterskab? Planter. Jeg interesserer   mig for naturmedicin og naturlig sundhed og er lejlighedsvis cannabisaktivist.

15.  Hvad arbejdede du med, før du blev forfatter? Jeg har en BA i engelsk, som jeg har   brugt til at ernære mig som freelance oversætter i mange år. Men jeg har også arbejdet   på  kontor nogle år og tidligere på fabrik.

16.  Hvad fik dig igang med at skrive? Jeg har skrevet, siden jeg var omkring 11-12 år, og   det har måske været lige dele virkelighedsflugt og terapi i starten. Min dansklærer var   nok den første, der så et talent for at skrive. Hun lod mig skrive på en bog i   dansktimerne indimellem, hvis jeg lovede at sende den til et forlag, når jeg var færdig.

17.  Hvordan var oplevelsen i forbindelse med din første udgivelse? Hvad følte du?       Hvordan fejrede du? Jeg var meget, meget glad, men også meget sårbar i forhold til   kritik. Med tiden bliver man dog mere hærdet. Jeg husker at have fejret selve dagen med   min daværende redaktør på en restaurant på Østerbro. En god aften.

18.  En ting som alle andre synes at kunne lide, undtagen dig? (musik, mad, bøger   eller hvilket som helst andet) De fleste former for pølser. Nej tak.

19.  En ting som alle andre synes IKKE at kunne lide, men du kan? Sære DJ-mixes på   Youtube.

20.  Hvornår har livet gjort dig mest ked af det? Når jeg er blevet skilt fra en kæreste.

21.  Hvornår har livet gjort dig mest glad? Når jeg har rejst med min datter.

22.  Læser du selv bøger? Hvis ja, hvilken genre og har du en yndlingsbog- og/eller   forfatter? Jeg læser fra mange forskellige genrer, selvom det ikke er blevet til så meget   de senere år. Nogle af mine yndlingsbøger gennem tiden har været "Det jeg elskede" af   Siri Hustvedt, "American Psycho" af Bret Easton Ellis, "Øst for Paradis" af John Steinbeck,   "Forbrydelse og straf" af Dostojevski og "Ondskabens øjne" af Thomas Harris. Meget   drabeligt det hele.

23.  Er der noget i dit forfatterskab du ønsker at prøve kræfter med, men endnu ikke   har gjort eller turdet? Jeg vil gerne skrive noget andet end krimi, som f.eks. mere over   i spændingsgenren, og også gerne prøve kræfter med nogle filmmanuskripter.

24.  Hvad er din dårligste vane? Nikotintyggegummi. Det er virkelig pinligt her på snart 20.   år.

25.  Hvad synes du selv, at du er helt vildt god til? At få idéer og se muligheder.

26.  Hvad gør du, når du skal slappe af og forkæle dig selv? Så lukker jeg ned for verden   og binge-watcher en eller anden serie.

27.  Hvilken af dine egne bøger er du mest tilfreds med/stolt af? Hvorfor? Det er nok   Giften, fordi den har et interessant tema i form af klimaet, og det har været spændende   at arbejde med ekstremisme.

28.  Hvad er det bedste ved at skrive krimier og hvad er vigtigt for dig i dine   bøger? Det bedste er, når man får udtænkt en genial løsning, hvilket virkelig ikke er   nemt, og der er mange frustrationer, indtil man finder den rigtige. Det er nok mest vigtigt   for mig, at læseren har svært ved at lægge bogen fra sig, og at han eller hun kan li' mine   karakterer.

29.  Nævn en fun fact eller flere om dig selv. Jeg er engang blevet skudt. Godt nok kun af   et luftgevær, og haglet sad fast i min sweater, men alligevel.

30.  Hvordan holder du styr på de idéer du får til dine bøger, når du ikke sidder ved   din computer og er igang med at skrive? Jeg skriver dem ned i notesbøger eller et   notesprogram, som jeg har på telefonen. Og så rydder jeg op i dem indimellem og finder   ting, jeg kan bruge.

31.  Hvis dine nærmeste skulle beskrive dig idag, hvad ville de sige? Forhåbentlig, at   jeg er venlig, men sikkert også lidt et rodehoved med nogle ting.

32.  Hvad overrasker folk mest, når de lærer dig bedre at kende? Det er nok, at jeg faktisk er sådan forholdsvis skør og lidt lever på en anden planet mentalt. Jeg skjuler det bare godt.

33.  Hvor arbejder du bedst og mest fokuseret når du skriver? Når jeg er isoleret fra   andre mennesker, som f.eks. i et sommerhus. Som jeg lige hørte Joyce Carol Oates sige: "Konstante forstyrrelser ødelægger al kreativitet". Så det skal man helst undgå.

34.  Må vi se dit skrivebord/arbejdsbord? (Hvis ja, vedhæft gerne et billede sammen   med dine svar) 

35.  Er der en sport du går op i og evt et hold eller flere, som du holder med? Nej, jeg   ved ikke meget om sport. Men jeg kan da godt hive mig op til at se fodboldlandskampe,   hvis jeg er i godt selskab.

36.  Hvad ville du aldrig skrive om i dine krimier? Udpenslet sex. Jeg synes ikke, det   passer ind.

37.  Hvor vil du helst holde ferie? I det sydlige Spanien, hvor jeg har boet i fire år. Men jeg   kunne også godt tænke mig en rundtur i det vestlige USA.

38.  Hvis du kunne møde en person fra dine bøger, hvem skulle det være og hvad   ville du sige til vedkommende? Så skulle det nok være Sebastian Vinther, og så ville   jeg sige til ham, at han bare skulle holde ud.

39.  Hvad arbejder du på lige nu? Kan du løfte sløret for en lille teaser? Jeg er næsten   færdig med Pyromanen 3, som kommer til at hedde Hævnen. Vi satser på, den kommer   til sommer, men man ved aldrig i disse coronatider.

40.  Det sidste spørgsmål er dit. Er der noget du ønsker at sige, fortælle om dig selv   eller andet. Her må du skrive lige præcis hvad der falder dig ind. Det er til dem,   der gerne selv vil skrive: Man skal ikke lade sig slå ud af afslag eller andres negative   mening. Man skal bare blive ved, så kan man ikke undgå at blive bedre.