Lidt for stille..

Pyw ha, så gik der godtnok lige for lang tid uden nyt fra mig herinde. Det må da siges at være lidt for slapt! Min januar måned er gået med at være alt for træt, synes jeg. På mit arbejde var der drøn på efter juleferien, så jeg var helt brugt når jeg kom hjem om eftermiddagen. Yderligere har jeg problemer med nogle virkelig belastende bivirkninger af det medicin jeg får for hjernerystelsen, så jeg har fået mindre dosis for at se om det kunne hjælpe. Det har i stedet resulteret i mere hovedpine og dermed også mere træthed, men desværre ingen bedring med den irriterende bivirkning. Når jeg har hovedpine og er træt, får jeg ikke læst så meget og har heller ikke det store overskud til at få skrevet herinde, hvilket jeg er temmelig ked af. De næste par uger skal jeg helt ud af medicinen, for derefter at skifte over til en anden, så måske der fortsat bliver lidt stille, men jeg skal gøre mit bedste for at finde gode perioder og få læst og skrevet lidt alligevel :)

Jeg har da heller ikke ligget helt på den lade side med læsningen. I starten af januar gik jeg i gang med at læse en bog der hedder "Kommer aldrig mere tilbage" af Hans Koppel. Den udkommer først 17. marts, så derfor må I vente med en anmeldelse af den. Helt tilfældigt faldt jeg osse over en novelle af Chris Carter, som jeg ikke anede eksisterede. Det er en novelle som han har skrevet imellem "Dødens kunstner" og "Dødsshowet". Den er skrevet som værende den allerførste dag Robert Hunter møder op på sit job i LAPD Robbery Homicide Division og den første sag han får. Den er en hyggelig lille historie og det var sjovt at læse den. Jeg synes måske nok der gik lige lovlig meget McGyver i Hunter og han blev lige en tand for kløgtig, men til 12 kroner, så synes jeg såmænd den er pengene værd, hvis man er Carter-fan. Chris Carter siger selv, at han ikke bryder sig om at skrive noveller og har sagt nej til at skrive en nu, imens vi venter på hans næste bog, som kommer til august. Det synes jeg umiddelbart er et godt træk ;) Noveller er bare ikke det samme som en velskrevet roman. 

Tiden nærmer sig osse for årets krimimesse i Horsens, som i år ligger i weekenden d. 5. - 6. april.
Åh hvor jeg glæder mig som et lille barn!! Det er simpelthen årets højdepunkt hvad angår krimidelen i mit liv :)
På Krimifan.dk er vi godt i gang med at finde ud af hvad der skal ske på vores stand i år. Vi kender allerede til en række forfattere der kommer på besøg hos os og vi skal have styr på hvem helt præcis de forskellige forlag har med, så vi kan beslutte hvem vi mere skal invitere. Det er ikke så nemt, for der er ikke tid i programmet til alle de forfattere, som vi gerne vil have besøg af. Det er lidt øv. Det bliver super svært at vælge imellem dem, tror jeg. Der er jo virkelig mange gode!!
Vi kommer til at have konkurrencer på standen og folk kan møde forfatterne og få en snak, få taget billeder og signeret bøger. Jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig godt! :) :) 

Det endelige program for krimimessen kommer 5. februar..

Anmeldelse: Julie Hastrup - Portræt af døden

Egentlig er jeg ikke til krimier med alt for mange følelser personlige kærlighedsforhold osv. Denne her er sovset ind i lige netop dét fra start til slut. Og ikke bare kærlighed, men vi er ovre i den dér lidt barnagtige teenageforelskelse der fylder hele tankefladen hos hovedpersonen og overskygger vores mordgåde på den lidt irriterende måde.
Stik mig nogle bestialske mord og noget uhyggeligt gennemtænkt plot jeg ikke sådan lige kan regne ud, så er jeg sådan set ligeglad med det pladderromantiske.

Hvis vi så skræller alt det væk og kigger på selve krimidelen, så er det en rigtig god historie, synes jeg.  Liget af en midaldrende kvinde bliver fundet siddende på en bænk ved Lyngby sø, stærkt sminket, parfumeret og i tøj der ikke er hendes eget. Snart dukker endnu et kvindelig op – ca samme alder, samme sted og osse denne gang i tøj der ikke tilhører hende selv. Jagten er igang med Rebekka og Reza i spidsen og alt tyder på, at der er tale om, at kvinderne har haft gang i noget netdating, med en langt yngre mand.

Historien er spændende og flere steder ligefrem nervepirrende. Den har mange interessante personligheder med, hvis skæbner berørte mig på forskellig vis.

Som nævnt synes jeg der er for meget af Rebekkas personlige følelsesliv der får lov at fylde i den her bog. Det blev næsten lidt irriterende at læse om hendes usikkerhed på kæresten Niclas og jeg synes at noget af hendes coolness som politibetjent i drabsafdelingen går af hende, når hun opfører sig som en jaloux teenager uden selvværd. På den anden side, så er det lige præcist det der gør, at vi kommer ind under huden på hende og lærer hende så godt at kende og det er egentlig osse ret fedt.
Jeg synes der er nogle svipsere til sidst. Bl.a mht opklaringsarbejdet hvor der er oplagte muligheder for ting de kunne undersøge og vidner de kunne udspørge, men som de slet ikke overvejer. Det hele går lidt stærkt med anholdelse uden back up og den slags og så bliver vi efterladt med ufatteligt mange åbne døre og løse ender, som tæller alt lige fra Niclas og hans fortid, Rezas kæreste og nattens dronning til venindens underlige parforhold, Rebekkas fars operation og infektion og så den store bombe han springer tilsidst som jeg vil undlade at afsløre her.. det er næsten for meget. Jeg kunne godt ha ønsket mig, at vi enten havde fået opklaret noget af det eller måske dele helt havde været undladt.

Nu kommer det til at lyde så negativt det hele, hvilket egentlig er lidt synd, for faktisk sad jeg tilbage med følelsen af, at ha læst en rigtig god bog da jeg var færdig med den. Jeg synes den var lidt svær at komme ordentligt igang med, men da først det kørte, så vendte siderne næsten sig selv. Jeg synes rigtig godt om både Rebekka Holm og Reza og synes det er træls, at der går lang tid før jeg kan komme til at læse næste bog i serien. Jeg ønsker mig dog lidt mere krimi og lidt færre følelser næste gang :)

Portræt af døden er 4. del i serien om Rebekka Holm

Godt nytår 2014..

Rigtig godt nytår til jer alle sammen!!! 

Jeg håber I kom godt ind i 2014 på en sjov, hyggelig, festlig, dejlig, stille og rolig, vild eller en anden måde som var lige præcist som I ønskede jer at komme ind i det nye år.
Her i huset, kan man på en måde sige, at det blev på alle de nævnte måder, selvom det ikke var alkohol der satte dagsordenen. Det er det jo ikke med 3 mindre børn i huset, men vildskaben forstår de at fyre op under på en sådan måde, at det næsten kan blive for meget for forældrene ;) God mad, masser af hygge og virkelig godt selskab - hvad mere kan man så næsten ønske sig. Så tager jeg revanche på fest og farver, sammen med veninderne i det nye år :)

2013 har været et lidt anstrengende år for mig på det personlige plan. Hjernerystelsen har fyldt en hel del, med hovedpine stort set hver dag, medicinering for at kunne arbejde og læse og et renderi hos neurolog og kiropraktor. Jeg synes stadig jeg er langt bagud med nogle af de bøger jeg gerne ville have læst for længe siden, men jeg forsøger at lade vær at stresse over det og tænke, at jeg nok når det hen ad vejen. Hvem skulle ha troet, at en hjernerystelse kan tage så lang tid at komme over!! :( Man skal passe på med motion - det kan være farligt ;) Forhåbentlig bliver 2014 året hvor den forsvinder som dug for solen!
På krimisiden blev 2013 et forrygende godt år. På årets krimimesse i Horsens var jeg med på standen hos Krimifan og lavede miniinterviews med en masse forfattere. Her kan blandt andet nævnes Inger Wolf, Anna Grue, Elsebeth Egholm, Michael Katz Krefeld, Steffen Jacobsen, Simon Toyne, Jens Østergaard, Michael Lycke, Kaaberbøl & Friis, Peer Kaae, Helle Vincentz og Julie Hastrup. Se dét var stort for en krimifan, sådan at møde og interviewe alle de store og kendte forfattere :) 

 

 

 

 

 

Den helt store ultimative krimioplevelse i 2013, blev for mig at få lov at interviewe min yndlingsforfatter Chris Carter. Han deltog på årets BogForum og jeg havde nær aldrig fået det interview, ene og alene af den simple grund, at jeg ikke troede nok på mig selv til at turde spørge. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne finde ud af, at gøre det godt nok, når han sad overfor mig. Jeg havde lavet alle de små interviews på krimimessen, men det var sammen med de andre bloggere - alle spørgsmålene var ens og lavet på forhånd. Her ville det betyde, at jeg selv skulle til at udtænke kloge spørgsmål og så endda på engelsk. Jeg har boet i USA i 2 år, men alligevel... når jeg bliver nervøs, så kludrer jeg rundt i ordene og jeg turde ganske enkelt ikke. Heldigvis var der nogen dejlige mennesker, der gav mig et kærligt skub og fik mig til at tro på mig selv. Jeg spurgte forlaget som sagde ja og så endte det jo med at blive den største oplevelse for mig. Har I ikke allerede læst interviewet, kan I gøre det lige her. 

Meget apropos Chris Carter og mine problemer med at tro på egne evner, så lagde lige præcist han, dette billede, på sin Facebookside nytårsaftensdag: 

I det hele taget var årets BogForum en dejlig oplevelse i år. Jeg fik tid til at være sammen med nogen af de andre bloggere fra krimifan.dk, som jeg ikke ser så tit og jeg spiste middag med Inger Wolf fredag aften og Chris Carter lørdag aften... to af mine yndlingsforfattere som faktisk deler reolrum hjemme i min stue :) 

Den weekend mødte jeg så mange fantastiske mennesker, som gjorde mig så glad, at den følelse blev siddende i kroppen længe efter!!

 

Og hvilke bøger glæder jeg mig til i 2014? Uh der er faktisk virkelig mange!! Allerede her i årets første måneder, kan vi se frem til nyt fra Michael Lycke og Jens Østergaard. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Omkring maj måned kommer der endelig ny bog fra Inger Wolf :) Simon Toynes 3. bog i Ruin-trilogien, glæder jeg mig osse vildt til og så ved jeg at Chris Carter lige nu sidder og gennemlæser sin seneste bog, inden den ryger afsted til forlaget. Desværre for os læsere, udgiver de den først til august. Jeg har besluttet, at jeg denne gang, vil læse den på engelsk først. I det hele taget ser det ud til at blive et super godt krimiår, når man kigger rundt omkring. Jeg glæder mig til at komme i gang med alle de fantastiske og forhåbentligt møguhyggelige bøger!! :) :)

Må 2014 bringe glæde til os alle. Godt nytår!! 

 

Juleferie..

Alle julegaver er købt og endelig fik hele familien juleferie. Jeg har lavet en kande the og er landet i sofaen med min bog. Ungerne leger sammen i skøn forenelighed uden skænderier. Det er lige før englene synger. For bare en halv time siden, så det helt anderledes ud. De to ældste skændes om alt og den yngste hylede uafbrudt og blev ved at råbe til mig at jeg var dum. Jeg overvejede at spendere weekenden på hotel! Nu satser jeg på at julefreden har sænket sig over det lille hjem og så skal der bare hygges igennem. 

Rigtig glædelig jul til jer allesammen!!!

Anmeldelse: Lars Kepler - Sandmanden

Det var ikke mange minutters fred og ro jeg fik i min grundvold, imens jeg læste den her bog!! Pyw ha altså... Jeg følte, at jeg konstant sad og holdt vejret eller havde iskold rislen ned af ryggen. Sandmanden er en af den slags bøger, hvor forfatteren (i dette tilfælde forfatterne) formår, at få mig til at få dén dér følelse af, at der står en lige i nærheden og iagttager mig. En følelse af total uhygge der fylder kroppen!

Sandmanden starter hvor Ildvidnet slutter. Vi følger fangen Jurek Walter på den topsikrede lukkede hospitals-/fængselsafdeling hvor han sidder fængslet for de mord han har begået. Da Mikael Kohler-Frost pludselig dukker op, efter at have været forsvundet i 13 år, står det klart, at Jurek Walter har en medhjælper – noget som Joona Linna har haft mistanke om i alle disse år. Der bliver dannet en hemmelig mission under Rigskriminalpolitiet og de sender en agent ind undercover til Jurek Walter. En som skal kunne nå ind til ham og få ham til at afsløre sine hemmeligheder. Hvem andre end Saga Bauer kunne sættes på denne opgave. Saga får en opdigtet diagnose og bliver sendt ind som patient og fange på lige fod med Jurek. End ikke lægerne på afdelingen kender hendes sande identitet.

Faktisk er det lige præcist Saga Bauers ophold på Den retspsykiatriske sikringsenhed på Löwenströmska Sjukhuset, som gør Sandmanden så afsindigt spændende. Hver gang vi hoppede hen og hørte om andre personer i bogen, sad jeg og ventede på, at vi kom tilbage til Saga. De ting hun bliver udsat for og de ting der foregår i det forholdsvist korte ophold på afdelingen, er beskrevet så jeg konstant vekslede imellem kvalme og nervøsitet. Osse Joona bliver udsat for umenneskelige ting i denne bog og slutningen efterlader os med en tomhed, idet den lidt kan være enten den totale slutning for Joona Linna eller en helt ny begyndelse. Så har jeg vist ikke sagt for meget. Under alle omstændigheder, så håber jeg på den nye begyndelse, for Sandmanden var så suveræn en bog, at det ville være synd hvis de stoppede her. Jeg vil ha mere Joona Linna og jeg vil osse ha mere Saga Bauer.

Skal jeg alligevel smide et minus på bordet, så bliver det samme minus som jeg nævnte da jeg skrev anmeldelse om forrige bog i serien ”Ildvidnet”. Hele bogen er skrevet i nutidsform, hvilket jeg lige skulle vænne mig til, da det er anderledes end jeg er vant til, men så virker det faktisk ret godt. Da bogen nærmer sig slutningen og morderen er fanget osv, så finder forfatterne det af en eller anden grund nødvendigt, at skære hele plottet ud i pap for os. De slår pludselig over i datid og tegner og fortæller ned til mindste detalje hvordan alt er foregået. Ting som jeg i hvert fald ikke havde skænket en tanke og som ikke havde været nødvendige at få at vide, for at plottet alligevel var plausibelt for mig. Det ødelagde mere end det gavnede og jeg synes det er voldsomt ærgerligt at de gør det. Det skal de lade vær med!!

Jeg er ærlig talt lidt træt af, at den her bog er slut. 5 krimiperler herfra!!!!!

Lig gemt i thebutik

Så var jeg ude at købe the idag... lignede det ikke bare lige mistænkeligt meget, at de forsøgte at skjule et lig midt i butikken - eller hvad??? Det tror jeg nok det gjorde!! Stod i vejen gjorde det osse, men jeg turde ikke bede manden flytte liget. Skulle jo nødigt henlede hans opmærksomhed på, at jeg var klar over hvad de havde i kassen. Mon han undrede sig over mit flakkende blik og skriget jeg gav fra mig da han langede posen med the over disken og jeg spurtede ud af butikken? Jeg tror det næppe... :) 

The Body Farm

Vidste I, at der findes et sted i USA, som hedder The Body Farm? Det gjorde jeg ikke før jeg så et program om det i TV. Jeg har blogget om det tidligere på Krimifan, men det er ved at være længe siden og jeg synes det er et spændende emne, som godt kan tåle at blive luftet en gang mere. 

The Body Farm ligger få kilometer fra downtown Knoxville, Tennessee. Det er et stort udendørs område, hvor lig ligger spredt ud over det hele. De er placeret i forskellige stillinger. Nogen ligger, andre sidder og der er sågar lavet forsøg med hængning.  Nogen af ligene  er overdækket med plastik, imens andre bare ligger frit. Nogen lig er nøgne imens andre er fuldt påklædte.  De fleste er placeret udendørs, men der er osse små huse hvor der er placeret lig.

The Body Farm, er en forskningsenhed hvor antropologer studerer ligenes forrådnelsesproces. De ansatte tager billeder af ligene hver dag, for derved at studere og dokumentere deres forrådnelsesproces i forskellige omgivelser, vejrforhold, årstider osv. I programmet får vi lov at se lig i forskellige stadier. Bl.a. ser vi et lig der har ligget i 3 dage. Det er overdækket med plastik og opsvulmet. Maddikerne vælter rundt over hele liget. Andre lig er indtørrede og sorte.

Lyder det makabert?? Det synes jeg på en måde det gør, men det er jo brugbar forskning og folk står i kø for at donere deres kroppe til stedet!  (Personligt ville jeg ikke bryde mig om at ligge og rådne for øjnene af en hel flok studerende). Selvom jeg synes det er lidt noget underligt noget, så synes jeg samtidig, at det var vildt fascinerende at se. Jeg har læst så mange krimier, med levende beskrivelser af forrådnede lig. Billeder som jeg indtil nu, har måttet bruge min fantasi til at forestille mig – nu kender jeg detaljerne ;)

Hvis I skulle ha lyst til at se flere billeder derfra, kan I Google The Body Farm. Der ligger en hel del billeder. Nogen meget klamme, andre knapt så meget. Jeg har forsøgt at finde noget lige midt imellem til jer. Jeg synes ikke det ville være fair, at smaske et af de rigtig ulækre op i hovedet på jer, sådan helt ufrivilligt og uforberedte ;)