Anmeldelse: Chris Carter - Skrevet i blod

Æj hvor var det fantastisk, endelig at bruge tid med Robert Hunter igen. Og Carlos Garcia. Og kriminalkommisær Blake. Jeg har savnet dem alle sammen. 

Det kræver ikke mange siders læsning før det bliver grumt. Præcis som jeg kan lide det. Jeg holdt vejret gang på gang gennem hele bogen. For mig, er dét en indikator på en virkelig god historie. 

Ved et tilfælde, bliver en morders dagbog leveret til LAPD Special Crime Unit. En dagbog fuld af detaljerede beskrivelser af grusomme mord. Det tager ikke Hunter og Garcia lang tid, at slå fast, at dagbogen er ægte og skrevet af en seriemorder. Og så begynder jagten!

Som nævnt, er det her alt det jeg sætter pris på i en krimi. En rigtig god brutal serial killer thriller, hvor der ikke er lagt fingre imellem de detaljerede beskrivelser og hvor forfatterens fantasi ikke er til den blide side. Et plot twist, som lader mig gætte med, men som samtidig ikke er til at regne ud og som først afsløres til aller sidst. En intelligent morder, som snyder ikke bare betjentene, men også læserne. Det bliver simpelthen ikke meget bedre end det her. Det eneste minus ved bogen, er at vi ikke får de brutale detaljer fra hvert eneste mord i dagbogen - jeg ville godt have haft, at samtlige var beskrevet ... haha, ja det er nok en smule twisted :) 

Denne bog var bestemt ventetiden værd. Chris Carter skuffer heller ikke denne gang. Som altid når jeg afslutter en Carter-bog, følte jeg en form for tomhed efterfølgende. Som at savne en ven. Jeg er nødt til at vente et par dage med at starte på en ny bog, for den skal lige have tid og plads til at bundfælde sig. 

6 store flotte krimiperler til “Skrevet i blod”

Du kan også følge Tine Krimitanker på Instagram og Facebook

Kend din krimiforfatter: Chris Carter

KEND DIN KRIMIFORFATTER: Chris Carter

1.    Where were you born and raised?

Brasilia, Brazil

2.    May we see a picture of you as a child (or young? – if yes, attach a picture with your answers)

I really don’t have one.  No jokes

3.    How was your family relations (Parents – what does/did they work with, older younger siblings – how many?

My dad was a doctor.  My mom a housewife.  I had an older brother who passed when I was 3 years old.  After that - an younger brother and a younger sister.

4.    Where did you go to school?

The American School in Brasilia

5.    What was your favorite subject?

Physical education and Biology.

6.    What was your worst subject?

Physics.

7.    If your friends from back then were to describe you, what would they say?

Loser.

8.    How was your youth? If you could give your 18 year old self a good advice – what would it be?

Don’t ever fall in love.

9.    Are you in a relationship (fx. married and to whom) or single?

Not anymore.  No.

10.  Do you have children? (How many, how old, gender)

No. None

11.  Do you prefer coffee, tea or something else?

Whisky, but in this question – coffee for sure.

12.  What is your favorite dish?

Steak.

13.  Which music is your favorite? (song, genre, group, soloist … whatever comes to mind) Do you use music in your books?

Metal, several different kinds.  Yes, I do use music n my novels.

14.  What are you passionate about other than being a crime fiction writer?

Music.

15.  What were you working with before becoming an author?

I was unemployed.

16.  What got you started on writing crime fiction?

A dream.

17.  How did it make you feel when you published your first book? How did you celebrate?

I felt great and quite scared at the same time.  My agent took me out for dinner.

18.  Something that everyone seems to like, but not you (music, food, books … anything that comes to mind)

TV series.  I hate watching series, but I guess it became a thing.

19.  Something that everyone seems to hate, but not you?

In the UK – peanut butter and Jelly sandwiches

20.  When has life hurt you the most?

September 1^st 2019.

21.  When has life made you happy?

June 1^st 2014, I started dating Kara.

22.  Do you read books yourself? If yes, what genre and do you have a favorite book and/or favorite author?

I do read, but very little.  One of my favourite books of late is I Am Pilgrim.  I don’t have a favourite author.

23.  Is there anything in your authorship that you wish to try forces with, but not yet have done or had the nerve to?

No.  Nothing.

24.  Do you have a bad habit?

I do everything that is bad.  Trust me.

25.  What do you think that you are crazy good at? (other than writing)

Partying.

26.  What do you do when you have to relax and pamper yourself?

Listen to music.

27.  Which one of your books are you most happy about/proud off? Why?

I’m proud of them all, but the first one, The Crucifix killer has a special place because it was the book that started my career and saved me from poverty.

28.  What’s the best part about writing crime fiction and what’s important for you in your books?

I love everything about being a writer.  It’s hard to pick just one thing.  Everything is important to me in my books – the characters, the plot, the twists, the revelations...  I give everything the exact same importance.

29.  Name a fun fact or more about yourself.

I’m terrified of spiders.

30.  How do you keep track of the ideas you get for your books, once you are not by your computer writing?

In my head.  I don’t have any notes, ever.  Not before or during writing a book.  I keep everything in my head.

31.  If the people closest to you, were to describe you today, what would they say?

Idiot.

32.  What surprises people the most about you, once they get to know you better?

I guess people say that I am generous.

33.  Where do you work the best and the most focused when you write?

In my office.  In my house.

34.  May we see a picture of your desk/workspace? (if yes, please attach a picture with your answers)

Sure. 

35.  Is there a sport that you like and/or a team that you support?

Not really. I don’t follow any sports or support any teams.

36.  What would you never write about in your books?

Paedophilia.

37.  Where would you prefer to go on a vacation?

Right now, anywhere would do.

38.  If you could meet a character from your books, who would it be and what would you tell them?

I wouldn’t. 

39.  What are you working on at the moment? Can you give us a bit of a teaser?

Nothing.  I have just finished "Written in Blood" and I was supposed to take some time off for myself, but Covid happened.

40.  The last question is yours. Is there anything you would like to say or to tell us about yourself or anything else? Here you can write whatever comes to mind.

Stay safe everyone.

Anmeldelse: Chris Carter - Nemesis

De fleste af jer, har jo nok efterhånden opdaget, at Chris Carters bøger er mine absolutte favoritter. Derfor kan jeg ligeså godt bare lægge ud med at sige, at jeg endnu engang imponeres over hvor P I S S E intelligente plots den mand evner at finde på! Det er altid snørklet og overraskende. Bedst som jeg tror jeg har regnet den ud, så upti wupti, så twister han balladen og jeg spærrer øjnene op i overraskelse. Også denne gang. Jeg nåede lige at tage mig selv i at tænke, at det måske ikke var så originalt tænkt som det plejer at være og så vendte bøtten.

Husker du Lucien Folter fra ”Ondskab”? Han er tilbage og denne gang vil han have hævn. Over Robert Hunter, som Lucien mener er skyld i hans 3½ år bag tremmer, samt tabet af hele hans ”forskningsprojekt”. Lucien er ikke psykopat – han er bare gennemsyret ond og helt bevidst om det. Samtidig er han også helt bevidst om, hvordan man slår et menneske ihjel, uden at slå det ihjel. Dræb alle de personer, som vedkommende elsker og holder af. Og tvivl ikke på, at det er det, Lucien Folter har tænkt sig at gøre.

Hunter, som ellers er en af de klogeste og skarpeste kriminalbetjente, kommer til kort her. Det er næsten lige før Lucien bliver en tand for overmenneskelig i sine evner, men også kun næsten. Når jeg kigger på hvad bogen ellers rummer af konstant spænding og gru, så gør det ikke noget, at både helten og den psykopatiske morder, bliver en smule for effektive.

Som sædvanlig giver Carter den hele armen med de blodige og detaljerede beskrivelser omkring mordene. Samtidig er der flettet en del true facts ind, som tilsætter grumsomhederne endnu mere realisme. Der er masser at glæde sig over, hvis man sætter pris på de modbydelige og blodige billeder, man kan danne i sin indre biograf. Der blev forholdsvis stille på personalestuen, da jeg gav mig til at fortælle mine kollegaer om detaljerne i et af de mord der bliver begået i bogen. Øjenæbler der er poppet pga overophedning, bragte ikke den store begejstring frem hos andre end mig 😊

Han har gjort det igen - så kort kan det siges. Grusomhedernes mester numero uno.

Anmeldelse: Chris Carter - Dødens galleri

Endelig endelig endelig nyt fra Chris Carter. Uden tvivl de bøger jeg venter med størst længsel på. Jeg var så heldig at få den tilsendt fra det engelske forlag allerede midt i december, så jeg har læst den på engelsk denne gang. Selvom jeg er god til engelsk, går det alligevel en anelse langsommere, at få den læst, men samtidig kan jeg godt lide, at læse en bog med forfatterens egne ordvalg.

Og hvad har han så fundet på denne gang?

Hunter og Garcia, står igen med et brutalt mord. En ung kvinde, fundet i eget hjem. Både hænder og fødder er fjernet. Uden at gå i detaljer, kan jeg fortælle, at gerningsstedet er yderst grotesk for alle at træde ind i. Omstændigheder gør, at betjentene får mistanke om en seriemorder. De søger databaser, men intet resultat. Herefter går der ikke mange timer, før FBI tropper op på deres kontor. Der er selvfølgelig en grund til, at FBI har skjult og monitoreret alle søgninger på bestemte mordmetoder og mordersignaturer, men den skal I selv have lov, at læse jer til.

I denne bog, arbejder LAPD sammen med FBI. Specialagenterne, har i første omgang ikke megen tiltro til betjentenes evner, men os der kender til Hunter, ved godt fra starten, at det kommer til at ændre sig 😊 Som sædvanlig med Carters bøger, er der masser af opklaringsarbejde og mulighed for os som læsere, at gætte med på, hvordan det hele hænger sammen. Det er dog ikke let, for der er twist på twist og også et par større overraskelser undervejs. Vi følger også morderens tanker undervejs, så vi får et par småbidder af hans intentioner og vi er med, når han strammer nettet om sine ofre.

Det er som om, Carter har skruet lidt ned for gerningsstedsdetaljer, uhygge og grusomhed i forhold til de forrige bøger i serien. I stedet har han skruet op for relationer og opklaring. Alt er selvfølgelig relativt, så at der er skruet ned, betyder i dette tilfælde ikke, at det ikke stadig er råt og brutalt.

Jeg synes ikke det her er Chris Carters bedste bog til dato. Jeg havde givetvis sat mine forventninger for højt, men de plejer at blive indfriet med Carter. Denne gang blev jeg ikke helt så medrevet som vanligt og jeg savnede den velkendte snigende uhygge, som gør det svært at lægge bogen fra sig. Dog er det med Carters bøger, som med sex og pizza – selvom det ikke er det bedste, er det stadig ret godt 😉

Dødens galleri slutter med en cliffhanger, som gør det rigtig svært at vente et år på næste bog.

Fem krimiperler fra mig

Følg med på Instagram og Facebook