Tavse skrig er en af den slags bøger, som giver ondt i maven
imens man læser. Ikke sådan på kvalmemåden fordi det hele er penslet ud, men på
den der ”rørt dybt ned i maven-måde”. De skæbner vi møder – både de døde og de
levende … arg mand, hvor er det hjerteskærende!!
Jeg er vild med hovedpersonen, Kim Stone. Hun er på den ene
side iskold, ligeglad og utilnærmelig. På den anden side, er hun det varmeste
og mest omsorgsfulde menneske man kan forestille sig. Det lykkedes til fulde
for forfatteren, at koble de to sider af hende sammen, så hun bliver en yderst
troværdig person, som jeg glæder mig til at følge.
Liget af en kvinde findes. Hun er myrdet ved drukning i sit
eget badekar. Kim Stone er den ledende efterforsker, men da det viser sig, at
sagen trækker tråde til et nedlagt børnehjem for unge piger, bliver sagen
personlig for Kim. Hun har selv en fortid, på netop sådan et sted. Flere lig
dukker op, nye såvel som gamle og det står snart klart, at der er tale om en
kold og beregnende morder. Én som på ingen måde er nybegynder.
Vi følger hovedsageligt Kim Stone i hendes arbejde og i
hendes møde med forskellige kollegaer, men vi følger også nogen af ofrene, i
det øjeblik de bliver slået ihjel. Et par gange kommer vi endda med ind i
hovedet på morderen. Den er en af den slags bøger der giver mulighed for at man
gætter med og forsøger at regne ud, hvad motivet kan være. Jeg troede jeg havde
regnet den ud på snedigste vis, men sandheden viste sig, at være endnu
snedigere.
Jeg synes virkelig det her er en cool debut! Den er så
veldrejet og fint skrevet. Den har uhygge og den er spækket med følelser, men
samtidig er den støvsuget for kærlighed og parforhold 😊
Fem krimiperler får den af mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar