torsdag den 26. maj 2016

Til møde med Jussi..


”Bedre sent end aldrig”, siger man vist, så her kommer et lille referat, af mit møde med Jussi Adler-Olsen :)

Fredag d. 6. maj, var jeg inviteret til Hjørring bibliotek. I samarbejde med min gode bloggerkollega Rikke, havde de arrangeret workshop for en gruppe bloggere, som mundede ud i, at Jussi Adler-Olsen kom forbi til en snak med os.

Til at starte med, var vi inddelt i to grupper, hvor vi skulle snakke om, hvordan vi kunne optimere vores blogs, hæve besøgstallet, gøre dem mere interessante med flotte billeder osv. Afslutningsvis, skulle vi lave en anmeldelse af Jussis kriminovelle ”Sprækken” samt tage et billede af den til brug i blogindlægget. Ingen af grupperne nåede dog at få lavet en anmeldelse, men til gengæld fik vi en rigtig god debat. Hvad der virker for den ene, føles ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Konklusionen blev, at det vigtigste er, at være tro mod sig selv, at have sig selv med når man blogger, for på den måde virker det også mest autentisk på vores følgere.



Tilbage i gruppelokalet igen, kom kaffe og kagemand på bordet. Rikke havde nemlig fødselsdag. Det var også her Jussi dukkede op. Imens vi drak kaffe og spiste kage, fortalte han om sine bøger, sit arbejde og om sit forhold til bloggere som os.





Han talte meget varmt for bogbloggere. At man kan være sikker på, at vi skriver vores mening i de anmeldelser vi laver, fordi der ikke er penge imellem os og forlag + forfattere, som det eksempelvis forholder sig med de professionelle anmeldere på aviser og blade. Vi bogbloggere læser det vi har lyst til og vi skriver vores ærlige mening om det.

Vi havde Jussi på 8-mandshånd i en god time og herefter var der en hel sal fuld af forventningsfulde mennesker der ventede på at møde ham. Herinde talte han også i bedste stand up-stil i en god halvanden time. Super interessant og meget underholdende. Jeg lærte også en masse som jeg ikke vidste i forvejen om både Jussi og hans bøger. Fx har jeg nok været temmelig ignorant, når det aldrig er gået op for mig, at alle hans bøger har magtmisbrug som tema… ej heller anede jeg, at hele serien om Carl Mørck og Afd. Q, er en planlagt serie på i alt 10 bøger, som Hr. Adler-Olsen allerede kender afslutningen på! I øjeblikket skriver Jussi på bog 7 i serien om Carl Mørck. Den er planlagt til at udkomme engang i oktober. Vi var heldige, at få læst hele to passager op fra bogen. Spændende hvad den kommer til at byde på, men jeg kan afsløre, at hovedpersonen næste gang er Rose. En meget forvirret Rose.



Alt i alt, var det en super god dag. Jussi er en virkelig sød og behagelig mand. Helt nede på jorden og meget åben og hjertelig. Til sidst var der både uddeling af autografer, selfies og krammere. Høj på oplevelser, kunne jeg vende snuden tilbage til Aalborg og det fodboldstævne, som mine to ældste piger var deltagere i.






fredag den 20. maj 2016

*K O N K U R R E N C E*

Skal du være den heldige vinder af denne bog? Smut over på bloggens Facebookside og deltag i konkurrencen :)



tirsdag den 17. maj 2016

Anmeldelse: Robert Pobi - Blodmanden


Jeg havde aldrig hørt om Robert Pobi, men jeg så en anbefaling af Blodmanden, på en af de mange grupper om bøger jeg følger på Facebook. Jeg skylder en tak til vedkommende!  

Til at begynde med, starter den lidt rodet og en anelse langsommeligt på en måde. Jeg mistede fokus, på trods af en mor og hendes barn, som er blevet flået levende, men det varede ikke længe, før spændingen steg og jeg bare var nødt til at vide, hvad der kom til at ske.

FBI agent Jake Cole, ankommer til Long Island for at hjælpe sin far, en berømt kunstmaler, som har sat ild til sig selv og er sprunget gennem et vindue. Jakes forhold til faren er yderst anstrengt og de har ikke set hinanden i 33 år. Samtidig findes en kvinde og hendes lille barn myrdet. Begge er blevet flået levende. Jake har fotografisk hukommelse og bliver sat på efterforskningen, som dog snart viser sig, at have en forbindelse til Jakes fortid. Hans mor blev fundet myrdet på samme måde da Jake var en lille dreng. Midt i opklaringsarbejdet, er en orkan i kategori 5 på vej direkte mod Long Island. Alle skal evakueres, så tiden er knap.

Engang imellem sker det, at jeg får fingrene i en bog der er så spændende og medrivende, at jeg har lyst til at fortælle om den til alle jeg er sammen med. Sådan var det med Blodmanden.. da den først havde bidt sig fast, var den ikke til at slippe. Den har det vildeste twist tilsidst, som efterlod mig uden ord, men fuld af tanker. En af den slags bøger, som lige tager et par dage for mig at komme over, før jeg har sluppet den nok, til at starte på en ny. Ganske enkelt fremragende og jeg kan ikke anbefale den nok!

Jeg skal helt sikkert have læst de næste bøger af Robert Pobi.  5 kæmpe perler til Blodmanden fra mig




søndag den 1. maj 2016

Anmeldelse: Carina Bergfeldt - Fotografiet


Færdig med Fotografiet og jeg sidder tilbage med en følelse af, ikke at være kommet ordentligt ind i historien. Vi følger både den ene, den anden og den tredje og vi springer fra person til person i ét væk. Indimellem følger vi også lige tankerne hos en fjerde og femte person… jeg synes det blev rodet og usammenhængende.

En kvinde kontakter politiet, da hendes mand ikke er kommet hjem efter en tur i byen. Anna Eiler bliver sat på sagen og til at begynde med, tager hun det ikke så alvorligt og forventer, at manden snart dukker op. Det gør han selvfølgelig ikke og da hans afskårne hoved bliver fundet i en sø, må Anna og hendes kollegaer i gang med opklaringsarbejdet. Annas veninde, Julia Almliden, er journalist og er hurtigt på pletten ved findestedet. Julias egen far forsvandt for et år siden og da der findes endnu et parteret lig i søen, frygter hun, at det er hendes egen far.

”Omgivet af åkander, bliver et parteret lig fundet i en sø…” Sådan lyder det i bagsideteksten og det lyder jo godt i ørerne på en der kan li de makabre krimier. Desværre bliver denne bog aldrig hverken makaber eller uhyggelig. Det er lige før jeg vil sige, at der er mere ulykkelig kærlighed og brændte sjæle end der er mord og egentlig krimi. Måden de (specielt journalistens måde) opklarer hvem morderen er, er også en anelse tam og slutningen som nok var tænkt som en stor overraskelse, faldt ligesom lidt til jorden. Denne bog, tror jeg, er 2. del af en serie. Det var i hvert fald det indtryk jeg fik da jeg læste – som om der var sket noget imellem personerne, i en tidligere historie. Måske er det derfor jeg finder det hele lidt rodet og aldrig rigtigt var i stand til, at leve mig ordentligt ind i historien.

Jeg håber du har lyst til at følge med på Facebook også. Klik lige HER :)