Det her er en anmeldelse, som er svær at skrive. Bogen og
dens historie, er fuldstændig fremragende. Intet mindre. Det som gør anmeldelsen svær
at skrive, er at selve plottet og bogens indhold, på ingen måde bør
spoiles. Jeg var nået et godt stykke ind i bogen, før det begyndte at gå op for
mig, hvad den egentlige handling gik ud på. Den overraskelse synes jeg også andre
læsere skal have lov at få.
Bogen starter med fundet af en dræbt familien Friis. De
sidder alle bundet til deres stole rundt om spisebordet. Ilde tilredt er de, og
hvor jeg til tider har ment, at Julie Hastrup var for ”pæn” i sine krimier, så
er der her skruet godt op for detaljen, så jeg nåede at få den dér følelse af
gru. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så vild med det lidt mere brutale og
billedligt ulækre i krimier. Måske netop fordi det ryster mig og fordi det
giver en krimi lidt mere kant, når det hele ikke bare er så pænt og ordentligt.
Resten af bogen holder sig uden mere ækelhed, men til
gengæld er der knald på spændingen og endnu mere på følelserne, hele vejen
igennem. Vi følger en masse forskellige tråde, som til at begynde med,
virker uden betydning for det drab der skal opklares. Man kan selvfølgelig
regne ud at der er en sammenhæng, men der er ingen rød tråd der indikerer hvad
den sammenhæng kunne være. Jeg brød virkelig min hjerne med at nå frem til hemmeligheden
og stille og roligt begyndte mistanken at spire for til sidst at være helt
tydelig. På daværende tidspunkt havde jeg godt luret morderen, men tvivlen nagende
alligevel til sidste side og der kom da også en overraskelse ind fra sidelinjen.
Blodspor er en bog der er så tankevækkende, at jeg her dagen
efter jeg er færdig med den, stadig spekulerer over den. Jeg var endda nødt til
at drøfte nogen etiske ting i den, med en veninde, som ikke læser krimi, så jeg
kunne godt afsløre alt for hende. Det føltes næsten som om det var en historie fra den
virkelige verden jeg fortalte hende, hvilket det på sin vis også er. Bogens
hovedtema er hentet efter inspiration fra virkelige begivenheder. De fleste af
personerne, er særdeles godt beskrevet og flere passager giver decideret ondt i
maven at læse om. Samtlige 445 sider vender sig selv og det er en af den slags
bøger man ikke vil hjem fra. Eller noget i den stil 😊 Hermed et nyt begreb opfundet - en Spies-krimi 😂
Blodspor er 7. del i serien om politiefterforsker Rebekka
Holm. Jeg tror faktisk, at jeg synes det er den bedste i serien indtil videre.
I de tidligere bøger i serien, har jeg anklaget Rebekka for at være for naiv og
teenageagtig i sine tankemønstre - specielt omkring hendes parforhold. I denne
bog, synes jeg hun er modnet en hel del. Jeg synes det klæder hende og jeg
synes endnu bedre om hende end jeg plejer.
Jeg er virkelig virkelig vild med denne bog. Den er
formidabel på den tankevækkende måde. Jeg drøner 6 store krimiperler lige ned i
blodsporet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar