Anmeldelse: Steen Langstrup - Tabu

Jeg har længe ønsket at læse noget af Steen Langstrup, da jeg flere steder har ladet mig fortælle at han er lidt af en gysets mester. Det var derfor med høje forventninger, at jeg gik i gang med at læse hans seneste bog, Tabu. Jeg skulle dog næsten halvvejs ind i bogen, før der begyndte at ske løjer.

Forretningsmanden Klavs har købt en forladt ø i Caribien. Han og hans hustru Jeanette har inviteret deres to voksne børn, Birk og Ulrikke, samt Ulrikkes kæreste David, til at holde jul på øen. Jeanette drømmer om en traditionel dansk jul med duft af julesmåkager, and, julemusik masser af familiehygge og hele pivtøjet. Men familien har gennemlevet en tragedie og derefter lagt låg på og man kan sige, at deres familiebånd er brudt. Jeanette nærer et håb om, at der kan rettes op på skaderne når de er omgivet af sol, varme, flamingoer og idyl. Så let er det bare ikke og da der varsles om storm i orkanstyrke, bryder både Jeanette og alle hendes planer om hyggelig familiejul sammen.

Oven i den dårlige stemning og den begyndende storm, ser flere af familiemedlemmerne en fremmed mand på den ellers øde ø. Det varer ikke længe, før det første mord bliver begået. Pga stormen, har familien ikke længere mulighed for at tilkalde hjælp fra fastlandet. Uvejret raser værre og værre efterhånden som mørket falder på.

Jeg er nødt til at starte med at sige, at jeg har det meget blandet med denne bog. Jeg gik i gang med at læse den i troen på at det var en krimi og i håbet om masser af uhygge. Som nævnt tidligere, skulle jeg næsten halvvejs ind i bogen, før der begyndte at ske noget der var bare lidt krimiagtigt. Og ja, der er elementer af uhygge når man kommer længere ind, men for mig var der ingen overraskelser hvad angår morderen og plottet sådan overordnet. Med undtagelse af ”hvorfor”, så havde jeg temmelig tidligt gennemskuet hvem der var morderen og de få små overraskelser undervejs, løftede ikke spændingskurven særlig højt.

MEN … denne bog er så meget andet end en krimi. Dens titel, Tabu, er vanvittigt rammende for indholdet. Den rørte mig og den fik mig virkelig til at spekulere. Specielt den midaldrende overklassefrue, Jeanette, er så optaget af sig selv og sine egne behov, at det på ingen måder går op for hende, at det ret beset er hendes skyld, at den familie hun forsøger at binde sammen, er faldet fra hinanden pga hende og hendes behov for at tie følelser ihjel. At begge hendes børn er følelsesmæssigt ødelagte og hun ikke aner hvad hendes mand foretager sig. At hun selv springer ud i grænseoverskridende handlinger i trods, uden de store skrupler over hvem hun sårer – i dette tilfælde sin egen familie. Jeg har stadig masser at sige og i dette tilfælde, kunne det have været godt at have haft en læsegruppe at dele alle tankerne med. Og vreden – for hun gjorde mig sgu sur 😊

Bogen er skrevet, så vi får alle personers synsvinkler, hvilket virker super godt.

Jeg er nødt til at give bogen 2 krimiperler, fordi jeg ud fra et krimimæssigt synspunkt finder den forudsigelig og uoriginal, men det gør samtidig lidt ondt i hjertet fordi den er så interessant og absolut anbefalelsesværdig. Især tror jeg den vil være meget egnet som læsegruppebog hvis gruppen sætter pris på et psykologisk aspekt. Det her er ikke en bog man lige sender ud af systemet igen efter endt læsning.