Anmeldelse: Lars Kepler - Lazarus

Efter at have læst Sandmanden af Lars Kepler, tænkte jeg at nu kan de ikke gøre det bedre, den her kan de ikke toppe. Hånden på hjertet, så har de ikke overgået den endnu, men for saddan hvor kommer de tæt på, bog efterbog. Lazarus er ingen undtagelse. Den er sindssygt velskrevet og samtidig en lille smule farlig for helbredet, fordi der gang på gang er lange passager, som er så spændende, at jeg tog mig selv i at holde vejret. Pulsen kommer så højt op, at fitnesscenter er overflødigt 😊

Lazarus, er ham i bibelen som genopstår og det er også tilfældet i denne bog. Joona Linna er i hvert fald ikke i tvivl, så han får fat på sin datter og går under jorden. Resten af holdet mener, at Joona er paranoid og lad os bare sige, at deres tvivl får grusomme konsekvenser. Måske du har regnet ud hvem der er tale om? Jep, du har ret - ingen ringere end Jurek Walter som vi første gang stiftede bekendtskab med i Sandmanden. Vi kan ret hurtigt regne ud, at der under alle omstændigheder er en forbindelse til Jurek, så det ødelægger ikke noget for læsningen at vide hvem der er tale om. Om det så virkelig er Jurek eller om nogen har overtaget hans frygtelige hævn over Joona Linna, skal jeg lade være usagt.

Både Joona Linna, Saga Bauer og Nathan Pollock, kommer under ekstremt stort pres. Denne gang er der bud efter dem personligt og hvem skal man lade det gå ud over, hvis man vi såre en person mest muligt? Dem de elsker allermest! Det er et modbydeligt og ondskabsfuldt net der bliver spundet omkring dem, og jeg blev rystet gang på gang.

Jeg synes Lazarus er en vanvittigt velskrevet bog. Jeg bliver altid imponeret over forfattere som formår at lave et snørklet plot med masser af twists undervejs. Et plot der ikke er til at gennemskue og hvor der brugt en kæmpe portion fantasi for at overraske os læsere. Sådan en bog er Lazarus. Den er spændende hele vejen igennem og jeg er vild med den måde den er skrevet i nutid på. Det medvirker til at gøre handlingen endnu mere nærværende og fuld af gru. Den får hele armen med detaljerne og det er bestemt ikke for sarte sjæle. Lige som jeg kan lide det.

Lars Kepler har skrevet endnu en brilliant bog i serien om Joona Linna. Den fortjener intet mindre end 6 gigantiske krimiperler.

Anmeldelse: C. J. Tudor - The Chalk Man

For et stykke tid siden, så jeg en anmeldelse af The Chalk Man på en svensk bogblog. Jeg fik straks lyst til at læse den og da den ikke er udgivet på dansk, så købte og læste jeg den engelske version. Siden har jeg fundet ud af, at den udkommer på dansk i april 2018, hos forlaget Gyldendal.

The chalk man – eller Kridtmanden, som den kommer til at hedde på dansk, er en meget anderledes bog end de krimier jeg ellers har læst. Den har en jeg-fortæller, som skiftevis springer imellem nutiden (2016) og datiden – 1986 – hvor han var 12 år gammel. I 1986 følger vi drengen Eddie og hans gruppe af bedste venner bestående af tre andre drenge og en pige. De bor i en lille by på Lars Tyndskids og der sker ikke meget andet end det de selv finder på … og så sker der pludselig en hel del mere, som ryster den lille by. En sommerferie hvor varmen og kedsomheden hærger, begynder gruppen at tegne kridtmænd til hinanden. Kridtmænd med forskellige tegn, som børnene bruger, til at sende forskellige hemmelige budskaber til hinanden. Farven på kridtmanden indikerer hvem der har tegnet den. En dag dukker der pludselig kridtmænd op i en farve, som ikke tilhører nogen af børnene - kridtmænd som varsler grufulde hændelser.

I 2016 bliver Eddie opsøgt af en af vennerne fra fortiden. Et besøg som ripper op i alle sårene fra dengang og som åbner for æsken med ubesvarede spørgsmål. Eddie begynder at rode rundt i den gamle sag og det bliver skæbnesvangert.

Det her er ikke den typiske krimi med en sag og en opklaring fortaget af et hold betjente. Det er spekulationer og handlinger foretaget af en enkelt person på to forskellige steder i livet. Det er en bog hvor det uventede sker på de mest uventede tidspunkter. Den er på mange måder voldsom fordi hændelserne er så grufulde og ind imellem følelsesladede. Flere gange holdt jeg vejret og fik en knude i maven og jeg har virkelig meget lyst til at fortælle jer hvorfor. Det er bare sådan med den her bog, at det meste kommer som overraskelser. At give jer spoilere, ville ødelægge oplevelsen, så jeg holder dem for mig selv.

Det er en bog der berører følelserne. Den vender emner lige fra Alzheimers til dominoeffekten. Hvordan en handling fører til en hændelse, som får skæbnesvangre konsekvenser for andre.

Det er en af den slags krimier, hvor uhyggen hele tiden ligger og lurer i baggrunden. Følelsen af at noget kommer til at ske. Kridtmanden er en af den slags bøger, som fulgte mig når jeg ikke læste og som kommer til at følge mig længe efter sidste side er vendt. Indrømmet, den havde lige en midtepart der blev lidt langsommelig, men det vendte heldigvis igen og selvom jeg var sikker på jeg havde regnet slutningen ud, så kom den med endnu en overraskelse og efterlod mig med flere spekulationer. Faktisk spekulerer jeg stadig.

“NEVER ASSUME. QUESTION everything. Always look beyond the obvious, because assume will make an ASS of U and ME”

Jeg giver den 5 kridttegnede krimiperler. Fire for selve krimidelen og én for originalitet. En virkelig overlegen debut!

Klik her for Frk. Tines krimitanker på Facebook og Instagram 

Anmeldelse: Blake Crouch - Dark matter

Forestil dig, at du er en glad lille fisk, som svømmer rundt og puster bobler i din sø, sammen med din fiskefamilie og alle dine fiskevenner. Det er her I bor, det er den verden du kender. Men så en dag, bliver du løftet ud af din sø og finder ud af, at der findes en hel anden verden. En parallel verden. Ikke fortiden, ikke fremtiden, men lige nu og her i en verden, hvor du har truffet et andet valg, på et afgørende punkt. Du er stadig dig, men dit liv er forandret.

Sådan kan Dark matter beskrives, hvis det skal gøres på et helt lavt plan. Vi har at gøre med kvantemekanik og vi har samtidig at gøre med en bog, som kræver tungen lige i munden, hvis man skal kunne følge med. Ikke hele vejen igennem, men for at forstå hvad det egentlig er der foregår. Alligevel er jeg ikke sikker på, at jeg helt har fattet det.

Jason Dessen er kvantefysiker. Han arbejder som lærer på universitetet og bor i Chicago med sin kone og søn. En aften bliver han kidnappet og injiceret med en sprøjte. Da han vågner, går det hurtigt op for ham, at han befinder sig i en anden virkelighed. En hvor han ikke er gift og har en søn. En hvor han er en kendt fysiker, som har fundet vejen til multiverset. Efter det går op for Jason, hvad der er sket med ham, bliver hans fokus, at finde tilbage til den virkelighed han kender. Der er dog stærke kræfter, som vil gå langt, for at forhindre ham i, at afsløre kriminelle handlinger der har fundet sted, for at opnå at springe mellem parallelle virkeligheder. Jason får hjælp fra uventet kant, og så begynder rejsen. Det er her, historien begynder at blive indviklet, og her den lille historie om fisken, bliver relevant.

Det lyder muligvis som en omgang tung læsning, men det er det ikke. Slet ikke. Bogen er skrevet i et meget letfordøjeligt sprog og historien er båret af kærlighed. Jeg har set den omtalt som science fiction, men det er jeg ikke helt sikker på, at jeg vil kalde den. Krimi er det heller ikke helt - thriller nok nærmest. Uanset hvad, så er det en bog, der fik mig til at glemme alt omkring mig. Den satte så mange tanker i gang, at jeg lige skulle bruge et par dage til at fordøje den, før jeg var i stand til at formulere en anmeldelse, eller starte på en ny bog.

Måske har du stiftet bekendtskab med filmen ”Sliding doors”, som har Gwynneth Paltrow i hovedrollen. Den Kører lidt i samme teori, omkring parallelle virkeligheder, hvor en lille ændring i vores handlinger, kan ændre de ting der sker, radikalt.

Jeg er sikker på der er nogen som vil mene, at Dark matter er en mærkelig bog. Jeg synes det er en ekstremt intelligent tænkt bog, vanvittigt spændende og dejligt anderledes. Den tvinger tankerne i gang, på en meget uhøjtidelig måde. Jeg så bogen som en indre film og har siden fundet ud af, at der faktisk er en filmatisering i gang. Jeg håber ikke de er for længe om at producere den, for jeg GLÆDER mig til at se den. Jeg er samtidig spændt på, hvem de vælger som Jason Dessen. I mit hoved, kunne det sagtens være Matt Damon, og han har jo desuden allerede øvet sig grundigt, på at spille en der hedder Jason… sååå.. 

At den foregår i Chicago, hvor jeg har boet i 1½ år, giver den lige det ekstra prik over i'et. 
Jeg håber heller ikke der går for lang tid, før der er nyt på dansk fra Blake Crouch. Jeg fornemmer, at det kommer til at blive et yderst interessant bekendtskab. 

Topscore til Dark matter. Læs den - for hvad nu hvis du ikke gør?? 😉

Den er for vild!