På bagsiden står der:
Et par 13-årige tvillingepiger forsvinder på vej hjem fra
fritidsklubben og der er ingen spor efter dem. Journalist på Regionalavisen
Nordsjælland, Line Lyng, dækker sagen og kommer efterhånden meget tæt på moren,
der slides op af sorg, håb, angst og uvished. Efterforskningen trækker ud, Line Lyng bliver mere og mere personligt involveret i sagen, og derhjemme mistrives hun i forholdet til sin flotte men fordrukne kæreste.
Tvillingesagen er en krimi fra de små Nordsjællandske lokalsamfund, hvor hverdagen ellers var så tryg. Samtidig er det historien om den svære kunst, at bryde de dårlige vaner uden at miste sig selv.
Om det kan betegnes som en krimi, ved jeg ikke helt. Der er intet opklaringsarbejde overhovedet. I hvert fald ikke noget vi involveres i og opklaringen tilsidst, beror da også udelukkende på tilfældigheder. Det er lidt som om forfatteren vil lidt for mange ting med denne bog. Sagen om de forsvundne tvillinger er i sig selv spændende og når man selv har børn, så rører den dybt. Måske endnu mere, når ens egen datter deler navn, med den døde pige der findes først :) Det satte en del tanker og følelser igang i mig. Men udover at koncentrere sig om sagen, så kommer vi også ind omkring incest og en hel del omkring alkoholisme. Yderligere skal vi også lige berøre emnet racisme. For mig blev det lidt for meget, da jeg egentlig helst vil høre om krimidelen i en bog og er lidt ligeglad med personernes parforhold og familieliv. Forstå mig ret, det er selvfølgelig helt fint, at vi får del i hovedpersonens baggrund, følelser osv, men her kommer Lines parforhold og ikke mindst hendes sexliv, til at fylde alt for meget.
Tvillingesagen, er hvad jeg vil betegne som en rigtig
hyggekrimi. Den bliver aldrig super spændende, men heller ikke kedelig og er
man til forfattere som Mari Jungstedt, er jeg sikker på, man også vil være vild
med Tvillingesagen. Den er letlæst og perfekt til en kold efterårsweekend :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar