Anmeldelse: Kim Juul - I et fravær af nærvær

Så smuttede jeg lige tilbage i Lars Norholms verden. Jeg glædede mig ganske enkelt alt for meget til at vide hvordan det gik ham, til at lade bogen stå for længe. Uden at komme til at røbe noget af handlingen fra forgængeren, kan jeg godt afsløre, at jeg lidt frygtede, at Lars Norholm nu ville være en af de psykisk ustabile hovedpersoner, som vi er stødt på en del gange efterhånden. Heldigvis var det ikke tilfældet, hvilket var en rigtig god overraskelse.

I ”I et fravær af nærvær” blir Norholm rodet ind i drabet på en af sine gamle venner. En ven som nåede at give ham nogle regnskaber der skulle kigges igennnem. Kort tid efter findes vennen død med en kugle i panden. Sagen viser sig at bunde i noget software som den dræbte ven har udviklet. Noget software, som de amerikanske efterretningstjenester var interesserede i at betale rigtig mange penge for. Software som andre var villige til at slå ihjel for. Lars Norholms bror, ser ud til at være indblandet i opfindelsen, sammen med en mand, som ingen helt ved hvem er.

Sideløbende med det hele, forsøger Norholm at finde Libaneseren, som vi stiftede bekendtskab med i forrige bog. Om det lykkedes ham, skal være usagt.

Der er ikke noget hæsblæsende over denne krimi, ligesom der heller ikke er noget nervepirrende. Til tider bliver bogen en anelse langtrukket med for mange tanker og/eller beskrivelser. Det gør den lidt til en "hyggekrimi".  Alligevel er det en virkelig god bog, som er skrevet i et fint og humoristisk sprog og med et godt plot, som slet ikke er, som man lige skulle tro. Personerne er så levende beskrevet, at jeg egentlig synes jeg kender dem ret godt, efter kun to bøger. Det er i hvert fald ikke dér vi finder et fravær af nærvær :)

Norholm er en person man næsten kun kan holde af og jeg glæder mig super meget til, at læse mere om ham og hvad der sker i hans liv fremover!

På bagsiden af bogen står der, at dette er en selvstændig bog. Det ved jeg ikke om jeg er enig i, da man vil halte ret langt bagefter, hvis man ikke først læser bog nr 1 i serien,  ”I et vægtløst sekund”.

I forhold til forgængeren, er der strammet en del op på redigeringen af slåfejl, men der er desværre stadig plads til forbedringer.