Åh altså... den hænger over hovedet på mig. Den sorte litterære samvittighed - som
en regnsky der ikke vil forsvinde. Ikke pga. én bestemt bog jeg ikke har fået læst, men pga. flere og fordi jeg har været nødt til at holde en lille pause fra bloggen og bøgerne.
Som nogen af jer nok ved, har jeg langtidsvirkninger efter en hjernerystelse, som jeg pådrog mig for hvad der nærmer sig tre år siden! Det har mange konsekvenser for mig i hverdagen, men jeg forsøger på bedste vis at leve med det så godt jeg kan. Indimellem bliver det hele for meget og mit hoved kan ikke rumme mere. Sådan en periode har jeg lige været igennem. Hver gang jeg forsøgte at læse, fløj mine tanker et andet sted hen - som om der simpelthen ikke kunne fyldes mere derind og hjernen bare havde brug for ro. Så det fik den og derfor har der været lidt stille fra den her kant et stykke tid :)
Jeg er så småt ved at få ro på igen og er gået i gang med at læse stille og roligt.
Helt fri for krimitanker har jeg selvfølgelig ikke været :) I lang tid har jeg spekuleret en del på det dér med, hvad det er der gør en krimi god eller mindre god. Det kom sig egentlig af, at jeg for længe siden, hørte om en der skulle holde foredrag om hvad der gør en krimi god. "Kan man egentlig dét"? tænkte jeg. For hvorfor synes nogen mennesker, at en krimi er helt fantastisk, imens andre er ved at kede sig ihjel over samme bog? Nogen kan godt lide en krimi med masser af personskildringer og familieliv og andre vil helst have rent plot og opklaringsarbejde. Nogen er mest til spænding og andre kan ikke få det uhyggeligt nok. Nogen har det fint med at vide, at der er fundet et lig, imens andre skal have udpenslet ligets tilstand helt ned i mindste detalje. Personligt bliver jeg fx helt træt hvis det er for politisk imens andre synes politisk er toppen. Nogen vil ha sexscener, andre gider dem ikke. Sådan kunne jeg blive ved.
Min konklusion må være, at vi alle kun kan komme med vores egen konklusion på, hvad der gør en krimi god eller mindre god. Selvfølgelig findes der en eller anden form for skabelon til, hvordan en krimi skal bygges op omkring plot osv., men overordnet set, så er det med krimier som med alt andet - smag kan ikke diskuteres, så enkelt er dét. Heldigvis. Og jeg har en rigtig god idé om hvad jeg gerne vil have af en krimi og især om hvad jeg ikke gider have. Alligevel kan jeg stadig blive positivt overrasket og det gør mig helt vildt glad hver gang. Faktisk sker det ret tit at jeg glæder mig over bøger og forundres over forfatternes evner med sproget. Krimiforfattere er noget helt særligt i mine øjne. Udover at styre det med sproget, så skal de også hitte rede i alle trådene og de løse ender i de indviklede plots de opfinder med deres fantasifulde hjerner. Hatten af og stående applaus herfra :)
Jeg håber snart at være klar med nye anmeldelser igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar