onsdag den 8. juli 2015

Anmeldelse: Stefan Ahnhem - Den niende grav


På min sommerferie i Italien sidste år, var der flere dage hvor min familie havde svært ved at komme i kontakt med mig. Jeg var fuldstændig og aldeles opslugt af Stefan Ahnhems debutkrimi ”Offer uden ansigt”. Jeg havde ingen forventninger til den da jeg gik igang, men den slog fuldstændig benene væk under mig. Af den grund, har jeg ventet ekstremt utålmodigt på næste del i serien om Fabian Risk og Dunja Hougaard.

”Den kan godt blive svær at leve op til, den her...” tænkte jeg, men lad mig med det samme slå fast, at jeg ingenlunde blev skuffet!

Stefan Ahnhem har skrevet endnu en suverænt god krimi, som hele vejen igennem holder et højt tempo og et spændingsniveau som gjorde mig næsten forpustet. Opklaringsarbejdet er igang hele tiden og brutale mord er der ikke sparet på. Alle er de beskrevet ned til mindste detalje og selvom jeg synes den slags beskrivelser er fantastiske, så må jeg tilstå, at jeg indimellem lå på grænsen til kvalme... men på den fede måde.. som i jeg er stadig vanvittigt begejstret-måden. Den niende grav er skruet sammen med masser af snørklerier og forfatteren beviser tydeligt at han ikke hopper over hvor gærdet er lavest og napper de nemme løsninger. Her er tingene tænkt grundigt igennem. Kun en enkelt ting driller mig en lille smule – hvordan får gerningsmanden slæbt alle sine ofre rundt rent fysisk og det helt uden at gøre sig det mindste bemærket? Det er så en af de ting man ikke skal spekulere så meget over og kan man se bort fra det, så betyder det intet for historien.

Jeg åbnede Den niende grav, uden at have læst et eneste ord om handlingen. Sådan kan jeg godt li det og derfor vil jeg heller ikke afsløre for meget for jer her. Jeg vil dog sige, at et af de gennemgående emner i bogen, er kærlighed. Jeg ved ikke om det er meningen, at vi til sidst skal kunne forstå og føle sympati med morderen i bogen fordi vedkommende handler i kærlighed og udfra noget helt utilgiveligt, som er tilstødt dennes elskede. Sympatien ramte ikke mig – ikke sådan rigtigt i hvert fald. For mig at se, er morderen helt syg i hovedet og sympatien ligger hos ofrene, selvom de heller ikke har handlet efter god moral. Så har jeg vist ikke sagt for meget :)

Flere gange undervejs, overvejede jeg, at lukke bogen og udsætte læsningen, alene af den grund, at jeg ikke ønskede den skulle slutte. Mon ikke Stefan Ahnhem for alvor har fået sit navn og sit forfatterskab slået fast med denne bog? Jeg tror det!! Jeg er allerede igang med at glæde mig til bog nr. 3 :)
Selvom Den niende grav, er 2. del i serien, så foregår den tidmæssigt 6 måneder før dens forgænger. Den kan altså med fordel læses først, uden at det gør noget!! 


 
Billedet er taget på Krimimessen i Horsens 2015 :)

Du kan også følge Frk. Tines krimitanker på Facebook :)


 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar