Det jeg havde hørt om Færgen inden jeg gik i gang, var at den var blodig og den indbefattede vampyrer. Jeg lægger ud med at slå fast, at begge dele indgår i rigelige mængder.
Færgen er en bog, som er meget anderledes end hvad jeg
normalt læser. Egentlig er jeg slet ikke til overnaturlige væsner og den slags,
men i denne bog snakker vi ikke romantisk anlagte vampyrer, som i fx
Twilight-serien. Her er de onde, modbydelige og drevet udelukkende af deres
trang til blod. De er beskrevet ud fra et realistisk billede. Som om det virkelig
kan forekomme, og menneskeheden endnu ikke har fattet, at det ikke bare er en
myte.
På mange måder er Færgen en rigtig fed bog. Forfatteren har
virkelig forstået at tegne et super realistisk billede af de mennesker eller
måske mere, af de personlighedstyper, der findes ombord. Der er tale om en
færge, hvor hovedformålet er karaoke, dans, druk og hor. Uden at være
fordomsfuld, så har vi nok alle et indre billede af, hvad det er for en type
mennesker, der tager sådanne ture. Mats Strandberg rammer spot on, og i mine
øjne, tangerer bogen også en del i retning af noget socialrealisme. På den fede
måde. Men… for jeg synes der er et men. På trods af de fede beskrivelser af
folk og på trods af de malende beskrivelser af de folk der bliver til vampyrer,
så går bogen hen og bliver langtrukket. Det har taget mig lang tid at komme
igennem den, fordi jeg følte det var det samme og det samme jeg læste, jeg kom
til at kede mig og der var ganske enkelt brug for pauser. På trods af de meget
store mængder af blod og drab, så lykkedes det ikke helt forfatteren at skabe en
stemning af uhygge, som var stærk nok, til at forplante sig i mig. Ikke desto
mindre, så var der noget der trak i mig for at blive færdig med bogen og for at
finde ud af, hvordan det kommer til at gå de mennesker vi følger. Jeg afslører
ikke for meget ved at nævne, at det her ikke er en bog fuld af happy endings -
forvent det uventede :)
Det korte af det lange: Socialrealistisk og blodig
vampyrhistorie på den fede måde – kunne godt have været kortet 100 sider eller
mere af. 3 blodige vampyrperler til Færgen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar