Kender I det, at man læser en bog med en hovedperson som man
simpelthen ikke bryder sig om? Sådan havde jeg det med hovedpersonen i denne
bog. Kriminalinspektør Charlie Lager. Hun er sur og utiltalende, taler grimt
til sin kollega og er kold og utilnærmelig overfor fremmede, med mindre den
fremmede er en lækker fyr hun gerne vil knalde.
Charlie og hendes kollega Anders, bliver sendt til en lille by,
Gullspång, som også er Charlies barndomsby. En by med en masse dårlige minder og
et sted som bringer Charlie ud af fatning. En ung 17-årig pige er forsvundet.
Annabelle hedder hun. Charlie og Anders følger forskellige spor i den lille by,
men der er ikke meget at gå efter. Det er en lille by og alle kender alle.
Derfor er der også større grund til, at de er bange og forsøger at skjule deres
hemmeligheder og beskytter sig selv og hinanden.
Parallelt følger vi to helt unge piger – eller store børn
vel nærmest. Pigerne er veninder, men det står hurtigt klart, at den ene
kontrollerer den anden og tvinger hende ud i grovere og grovere handlinger. Vi
kender det med en sideløbende historie fra andre bøger, så vi ved også godt, at
de to piger fra fortiden, er nogen af dem vi følger i den nutidige historie.
Men hvem? Det får vi lov at gætte på helt til det sidste, ligesom vi også får
lov at bryde vores hjerner med, hvem der er skyld i Annabelles forsvinden.
Hen mod slutningen, er det også som om Charlie bliver i lidt
bedre humør, men så slutter bogen og det står uvist hen om hun ændrer sig. Jeg
må indrømme, at hun heller ikke er en, jeg har det store behov for at følge.
Det er en bog med masser af følelser. En interessant
historie og især den parallelle historie giver ondt i maven. Jeg vil betegne
bogen som psykologisk drama, men jeg synes ikke der er meget decideret
spænding, ligesom uhyggen er aldeles fraværende.
Annabelle må nøjes med 2 krimiperler fra mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar