For et stykke tid siden, så jeg en anmeldelse af The Chalk Man
på en svensk bogblog. Jeg fik straks lyst til at læse den og da den ikke er
udgivet på dansk, så købte og læste jeg den engelske version. Siden har jeg
fundet ud af, at den udkommer på dansk i april 2018, hos forlaget Gyldendal.
The chalk man – eller Kridtmanden, som den kommer til at
hedde på dansk, er en meget anderledes bog end de krimier jeg ellers har læst.
Den har en jeg-fortæller, som skiftevis springer imellem nutiden (2016) og
datiden – 1986 – hvor han var 12 år gammel. I 1986 følger vi drengen Eddie og
hans gruppe af bedste venner bestående af tre andre drenge og en pige. De bor i
en lille by på Lars Tyndskids og der sker ikke meget andet end det de selv
finder på … og så sker der pludselig en hel del mere, som ryster den lille by. En
sommerferie hvor varmen og kedsomheden hærger, begynder gruppen at tegne
kridtmænd til hinanden. Kridtmænd med forskellige tegn, som børnene bruger, til
at sende forskellige hemmelige budskaber til hinanden. Farven på kridtmanden
indikerer hvem der har tegnet den. En dag dukker der pludselig kridtmænd op i
en farve, som ikke tilhører nogen af børnene - kridtmænd som varsler grufulde
hændelser.
I 2016 bliver Eddie opsøgt af en af vennerne fra fortiden.
Et besøg som ripper op i alle sårene fra dengang og som åbner for æsken med
ubesvarede spørgsmål. Eddie begynder at rode rundt i den gamle sag og det
bliver skæbnesvangert.
Det her er ikke den typiske krimi med en sag og en opklaring
fortaget af et hold betjente. Det er spekulationer og handlinger foretaget af
en enkelt person på to forskellige steder i livet. Det er en bog hvor det
uventede sker på de mest uventede tidspunkter. Den er på mange måder voldsom
fordi hændelserne er så grufulde og ind imellem følelsesladede. Flere gange
holdt jeg vejret og fik en knude i maven og jeg har virkelig meget lyst til at
fortælle jer hvorfor. Det er bare sådan med den her bog, at det meste kommer
som overraskelser. At give jer spoilere, ville ødelægge oplevelsen, så jeg
holder dem for mig selv.
Det er en bog der berører følelserne. Den vender emner lige
fra Alzheimers til dominoeffekten. Hvordan en handling fører til en hændelse,
som får skæbnesvangre konsekvenser for andre.
Det er en af den slags krimier, hvor uhyggen hele tiden
ligger og lurer i baggrunden. Følelsen af at noget kommer til at ske.
Kridtmanden er en af den slags bøger, som fulgte mig når jeg ikke læste og som
kommer til at følge mig længe efter sidste side er vendt. Indrømmet, den havde
lige en midtepart der blev lidt langsommelig, men det vendte heldigvis igen og
selvom jeg var sikker på jeg havde regnet slutningen ud, så kom den med endnu
en overraskelse og efterlod mig med flere spekulationer. Faktisk spekulerer jeg
stadig.
“NEVER ASSUME. QUESTION everything. Always look beyond the obvious, because
assume will make an ASS of U and ME”
Jeg giver den 5 kridttegnede krimiperler. Fire for selve
krimidelen og én for originalitet. En virkelig overlegen debut!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar