Hvis der er noget jeg synes er vanvittigt skræmmende, så er
det sådan noget med en uhyggelig mand – krimier der hedder noget med ”-manden”
tiltrækker mig lige lidt ekstra og får mig til at gyse. Jeg ved ikke hvorfor. Givetvis
også derfor jeg tiltrækkes af voldsomt drabelige seriemorderbøger hvor en
intelligent og udspekuleret morder, dræber løs på bestialsk vis.
Udover at titlen er uhyggelig i sig selv, så er handlingen
også baseret på virkelige hændelser. Har du hørt om ”Slender Man”? En vandrehistorie
som handler om en ansigtsløs mand, der gemmer sig i skyggerne, som har dræbt
sin egen datter og som nu tager piger. For nogen børn, ville det være
vanvittigt skræmmende, men andre blev tiltrukket af manden og troede på
historierne om, at hvis man ofrede gaver til ham, ville man blive noget særligt
for ham og han ville komme tage én med sig ind i skyggerne. I 2014 var
historien om Slender Man direkte årsag til at to teenagepiger i Wisconsin slog
deres jævnaldrende veninde ihjel. "The Slender Man Stabbing"
Af den grund, var mine forventninger til ”Manden i skyggerne”
stor. Og bogen havde virkelig potentiale til at blive præcis så uhyggelig som
forventet, men det var den desværre bare ikke. Bogen er skrevet med flere
tidslinjer fortalt af forskellige personer, for til sidst at flette sammen i en
højere enhed med en overraskende slutning. Desværre kommer vi ikke rigtigt for
alvor ind under huden på nogen af fortællerne og alting bliver derfor lidt overfladisk.
Synd, synes jeg, for der er elementer af uhygge, som fik min puls op, men som
lige så hurtigt faldt fladt … vi når aldrig for alvor et klimaks, selvom slutningen
kom bag på mig. Samtidig er det også slutningen, som har efterladt mig med ubesvarede
spørgsmål, men ikke på den gode måde, der giver stof til eftertanke.
Tidslinjerne starter i 1999 hvor Sadie og Miles lige har
mødt hinanden og allerede venter barn sammen. Vi fornemmer, at der er noget i
gære, men vi ved endnu ikke hvad. Så springer vi i tiden hvor deres barn Amber
er født og Sadie vælger at forlade sin familie for at beskytte hende. 18 år senere
følger vi et filmhold, som er i gang med en dokumentarfilm om Amber Banner, som
netop er frifundet for mord. På hvem og hvorfor, ved vi heller ikke noget om før
til sidst, hvor det hele afsløres skridt for skridt.
Det er lidt en underlig følelse at have læst en bog, som
egentlig er okay god og med et særdeles interessant og vedkommende emne, men
som efter endt læsning, på ingen måde sidder under huden på mig. Det havde jeg
troet den ville gøre, for det er ikke længe siden, at min egen datter var
skræmt fra vid og sans af en vandrehistorie i stil med Slender Man. Husker du Momo?
En figur som er en blanding af en kvinde og en fugl. En figur som efter sigende
kontaktede børn via deres telefoner og skræmte dem til at gøre frygtelige ting,
hvis de ville undgå at Momo slog deres familier ihjel. Min egen datter har
aldrig fået beskeder fra Momo, men hun hørte historierne og hun så billedet af
den. Hun turde ikke være alene i en lang periode. Turde ikke sove alene eller
gå på toilettet alene. Det var en hård tid for familien, og vi gjorde alt for
at forklare hende, at Momo i virkeligheden bare er en figur på et museum og
ikke findes i virkeligheden. De historier sætter sig dybt i børn og jeg tror de
fleste voksne mennesker, undrer sig over, at nogen kan finde på at skræmme børn
i en så voldsom grad.
Så … hvad synes jeg så egentlig om ”Manden i skyggerne”? Alt
i alt en god og læseværdig bog, fordi baggrundshistorien er interessant og
skræmmende. Til tider røg min puls i vejret, men overordnet set, er det en slow
pace-bog i et meget langsomt tempo. Forvent en god historie, men forvent ikke
at komme under huden på personerne. Et par stykker af dem fra filmholdet, kunne
jeg godt tænke mig at følge videre, men jeg ved ikke om forfatteren Phoebe
Locke, har flere bøger på plakaten.
Er du til en stille og rolig psykologisk krimi, hvor puslespillet lægges stille og roligt brik for brik, så vil du sandsynligvis synes godt om denne bog. Den er da også kategoriseret som en spændingsroman, hvilket passer bedre på den end krimi.
Er du til en stille og rolig psykologisk krimi, hvor puslespillet lægges stille og roligt brik for brik, så vil du sandsynligvis synes godt om denne bog. Den er da også kategoriseret som en spændingsroman, hvilket passer bedre på den end krimi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar