Pyha altså, det er godtnok længe siden jeg har læst en bog
der var SÅ spændende fra start til slut som denne!! Jeg har været mere eller
mindre ukontaktbar de sidste par dage, for jeg har slet ikke kunnet løsrive mig
fra ”Den onde søster”. Jeg læste bogen færdig i går aftes og da jeg vågnede i
morges og havde været i bad, glædede jeg mig til at læse videre i den, indtil
jeg slukøret kom i tanke om at jeg var færdig med den. En af den slags bøger,
som gør det svært at starte på en ny umiddelbart efter. Den skal ligesom lige
have lov at synke ind før jeg er klar til at kaste mig over en ny bog.
Normalt er det seriemorderbøger med uhyggelige udspekulerede
mordere og twistede plots, som skræmmer mig og får mig til at gyse. Sådan en
type bog er ”Den onde søster” ikke. Langtfra faktisk. I stedet møder vi Rachel,
som har boet 15 år på et psykiatrisk hospital. Mest som en straf til sig selv,
fordi hun er af den fulde overbevisning, at hun har slået sine egne forældre ihjel.
Da hun bliver præsenteret for et bevis for at hun ikke kan have gjort det,
udskriver hun sig selv, for at vende tilbage til barndomshjemmet, i håbet om at
få sin hukommelse tilbage og huske den skæbnesvangre aften.
Hvorfor har hun så
tydelige billeder i hovedet, hvis det ikke er hende der har slået dem ihjel?
Sideløbende med Rachels nutidige fortælling, kører en historie
fortalt af hendes mor fra tidligere tider. En historie om et forældrepar, som kæmper
en ulige kamp med en datter, som besidder tydelige psykopatiske træk og som gør
både mennesker og dyr fortræd. Hvor langt er man som forældre villig til at gå,
for at beskytte sit barn fra at omverdenen skal opdage hendes mørke sider – eller for
at beskytte omverdenen fra selv samme. Mere vil jeg ikke fortælle, da jeg vil
være ked af at afsløre noget du selv skal have lov at blive overrasket og
forfærdet over når du læser.
Jeg er simpelthen blæst bagover af denne fremragende bog.
Jeg var skiftevis skræmt og forfærdet og havde konstant ondt i maven over de
mange frygtelige hændelser. Vi ved jo fra starten, at forældrene er døde, men
vi ved ikke hvordan det virkelig skete. Stille og roligt kommer sandheden frem bid
for bid og det bliver mere og mere grufuldt og hjerteskærende. Historien er
skrevet så snedigt, at der er lagt flere små hints ud til læseren, så vi kan
regne ud at ting kommer til at ske, men vi ved bare ikke hvornår eller hvordan.
Genialt simpelthen. Jeg kan slet ikke slippe historien igen. Jeg har tænkt på
den flere gange i løbet af dagen i dag og jeg har fortalt om den til kollegaer
og veninder.
Både personer og omgivelser er beskrevet, så jeg følte det
som om jeg så en film. I øvrigt ville det også være en fremragende bog for filmatisering
til en creepy psykologisk thriller.
Karen Dionne har også skrevet ”Dyndkongens datter”. Jeg skal
være ærlig og bøje hovedet i skam og tilstå, at jeg skuede bogen, ikke på dens
cover, men på dens titel. Derfor har jeg ikke læst den, men det bliver der
lavet om på nu.
6 kæmpestore krimiperler til ”Den onde søster” – jeg kan altså
simpelthen ikke anbefale den nok!
Her kan du følge min blog på INSTAGRAM
Ingen kommentarer:
Send en kommentar