Anmeldelse: Lee Child - Værd at dø for

Forlagets beskrivelse:

Der er dødbringende problemer i bondelandet Nebraska… og Jack Reacher havner midt i dem. Først lægger han sig ud med familien Duncan, en lokal klan, der har skræmt en hel egn til underkastelse. Men det er en gammel uløst sag om et forsvundet barn, der for alvor fanger Reacher.

Familien Duncan vil af med Reacher – og det er ikke kun hemmeligheder fra fortiden de forsøger at skjule. For deres egen farlighed til trods, er de blot den nederste led i en vidtforgrenet forbryderisk fødekæde. Det vil give meget mere mening for Reacher, at styre fri af de massive problemer hans indblanding vil medføre. Men det er umuligt for ham.

Og Reacher får i aller højeste grad blandet sig selv ind i den lille bys problemer. Som i den forrige bog jeg læste af Lee Child, udspillede der sig også i ”Værd at dø for”, en seriøs actionfilm i min indre biograf. Og Jack Reacher er sej – møghamrende sej. Og jeg elsker det. På et eller andet plan, er det nok en bog jeg vil beskrive som en rigtig mandebog, med action, rå vold og ”superhelt” ud over det hele. Alligevel taler den også til mig som kvindelig læser, fordi der hele tiden er en underliggende følelse af, at nogen bliver behandlet uretfærdigt, at noget forfærdeligt er sket og nogen ikke skal slippe ustraffet for at bortføre et barn og underkue en hel by i årevis. Udover at Jack Reacher er opvokset i militærmiljø og har deltaget i kamp et utal af gange, så er det som om han på en måde er usynlig. Som om han kan gøre hvad der passer ham og derefter forsvinde up in the air.

Specielt hen imod slutningen tog handlingen fart og spændingsniveauet steg. Indtil vi nåede dertil, synes jeg ind imellem bogen blev en smule kedelig. Vi følger forskellige grupper mennesker og ja det er nødvendigt for handlingen, men alligevel tog jeg mig selv i at læse sporadisk og hurtigt hen over de afsnit. Derfor lander Værd at dø for, på kun tre krimiperler ud af 5, selvom selve essensen af bogen er fængende og selvom jeg glæder mig til næste bog på dansk, af Lee Child, som udkommer i efteråret '16.

For at følge Frk. Krimitanker på Facebook - klik H E R

Anmeldelse: Lee Child - 61 timer

Lee Child.. det navn har jeg hørt tit, men aldrig læst noget af ham og kendte intet til hans forfatterskab. Hovedpersonen hedder Jack Reacher.. hmm nååååh, Tom Cruise :) :) Så ringede der en klokke alligevel. Behøver jeg at sige, at jeg også så Tom Cruise i min indre film imens jeg læste bogen - også selvom Jack Reacher er beskrevet som lyshåret, næsten 2 meter høj og med hænder på størrelse med grillkyllinger. Men pyt, det var en pæn indre film jeg så ;)

Når jeg tænker på Tom Cruise, så er det også actionfilm der popper op og 61 timer, er nok også mest hvad man kan beskrive som en actionbog. Det underlige er, at selvom tempoet egentlig er højt, så føles det samtidig som om det hele foregår lidt i slowmotion, fordi handlingen udspiller sig i snestorm og bidende kulde. Når dén scene er sat, så kan det bare ikke gå stærkt.

61 timer, starter med en touristbus der passerer igennem byen Bolton i South Dakota. Sneen fyger og bussen skrider og lander i grøften. Bussen er fyldt med en gruppe pensionister... og Jack Reacher. Bussen er ødelagt og gruppen bliver samlet op af Boltons politi og bragt til den lokale politistation. Her hersker der kaosagtig stemning, da der netop er sket et mord i byen. Det varer ikke længe før både Jack og buschaufføren er under mistanke. Jack er enspænder og har sin baggrund i hæren. Hans nysgerrighed er stor og han får snart stukket sin næse dybt i sagen. Igennem hele bogen foregår der en nedtælling fra 61. Uanset hvem vi følger, så sluttes der af med en opdatering på, hvor mange timer der nu er tilbage. Det virker ret godt og jeg var nødt til at læse videre, for at finde ud af hvad det var der blev talt ned til. Jeg havde mange forestillinger om, hvad det kunne være, men jeg havde aldrig regnet ud hvad det var.

Jeg læste bogen i bilen på vej hjem fra Italien og den egnede sig perfekt til sådan et "road trip". Den formåede at fange mig fra første side og sådan blev det ved. Hen imod slutningen blev den en lille anelse langtrukket og den indre actionfilm jeg så, begyndte at blive lidt ensformig, men det varede heldigvis ikke så længe før der var masser af aktion igen. Jeg var ret vild med den her bog og jeg kan rigtig godt li Jack Reacher. Jeg glæder mig til fortsættelsen, selvom det for mig var mere en indre actionfilm end en egentlig krimi.

Klokken er lige nu 21.40. Det er sommerferie, børnene er puttet, jeg har lavet en kande the og fundet Jack Reacher (the movie) på nettet, så min aften er kørt i stilling.

Lee Child, Jack Reacher og Tom Cruise, får 4 krimiperler fra mig. 

 

Følg MEGET gerne Frk. Tines krimitanker på Facebook :)