Anmeldelse: Anna Grue - I lige linje

Der er et eller andet helt særligt over Anna Grues skaldede detektiv, Dan Sommerdahl. Efter 7 bøger i hans univers, synes jeg, at være kommet til at kende både ham og resten af omgangskredsen af venner, politifolk, ekskone og børn, ganske godt.

Jeg kan virkelig godt lide Dan. Jeg synes han er en fornøjelse at følge, men jeg kan også virkelig godt lide en god krimi og det synes jeg ikke helt jeg fik da jeg læste I lige linje. Anna Grue skriver i et dagligdags sprog og om et dagligdags miljø, men denne gang, gik der bare også lidt for meget dagligdags i krimidelen. I hvert fald for mig.

Handling:

I den lille fiktive by, Christianssund, findes en garvet cykelrytter død efter at være kørt af vejen og ned i et hul. Manden er rytter gennem mange år og ingen forstår, hvordan det lykkedes ham at overse afspærringerne på vejen. Intet tyder dog på en forbrydelse, så sagen henlægges som uheld. Ikke lang tid efter, findes en anden mand dræbt. En som også kan kædes til byens cykelklub. Dan får mistanke om, at det hele på en eller anden måde hænger sammen, så han går i gang med at snuse rundt. Dan kommer langt omkring – faktisk hele vejen til Oxford, hvor han både skal finde en forsvunden pige og sin egen far.

Følelserne får lov at fylde en del i denne bog. Noget tyder på, at Dan igen er på vej ud i noget stress eller depression. Han er halvsur, han kan ikke sove om natten og samtidig er hans mor ramt af en blodprop, har mistet evnen til at tale. Han spekulerer på, hvad han har opnået i livet, om det er godt nok og på hvorfor han er endt alene på randen til ensomhed. Derudover, følger vi også et par SOSU-assistenter, som begge arbejder på det plejecenter, som Dans mor nu bor på. Begge kvinder har også en masse følelser i spil.

Mine tanker:

Når jeg går i gang med en Anna Grue-krimi, så ved jeg godt, at der er dømt hyggelæsning og jeg forventer ikke dybe plots, masser af blod, gru og uhygge. Hendes bøger plejer dog alligevel at indeholde lidt mere mordgåde og spænding end denne. Det blev simpelthen for tyndt for mig. Jeg tog mig selv i at blive irriteret over måden hvorpå Dan og Christianssund politi, hele tiden arbejder parallelt. Vi får på en eller anden måde, mange af tingene to gange. De opdager de samme ting på næsten samme tidspunkt og hvis Dan opdager noget først, holder han det til at starte på, for sig selv. Jeg lod mig også irritere over at vennen Flemming, som også er kriminalbetjent i byens politi, uden videre plaprer ud om fortrolige oplysninger omkring mordet, til både Dan og ekskonen Marianne og over hvordan Dan ser det som en selvfølge, at Flemming holder ham opdateret om hændelser, anholdelser osv. Det bliver simpelthen en smule for urealistisk, ligesom der også er lidt for mange tilfældige sammenfald.

I lige linje, blev en meget blandet læseoplevelse for mig, fordi jeg på den ene side kedede mig med handlingen og på den anden side hyggede mig i selskab med Sommerdahl-universet. Nu er det altså, det uhyggelige og uforudsigelige, der trækker mest i mig, så derfor lander jeg på to krimiperler denne gang. 

Har du lyst til, også at følge med på Facebook?

Status på Krimimessen 2014 :)

På billedet ses fra venstre: Niels fra Krimifan, Rikke fra Krimifan, Betina fra Krimifan, Egill fra Forlaget Jentas, forfatter Chris Carter og så mig ude på fløjen :)

Det er længe siden jeg har glædet mig så meget til noget, som jeg glædede mig til Krimimessen 2014!
Nu er det hele slut og jeg sidder tilbage med en blanding af vemod og boblende glæde i hele kropppen. Vemodet skyldes udelukkende, at det hele gik så stærkt og der nu går et helt år, før jeg igen skal på krimimesse. Det er lidt en kamel der er en anelse svær at sluge :) Når det så er sagt, så tror jeg nok, at jeg kan leve højt på de mange gode oplevelser jeg har haft den forgangne weekend, i lang tid fremover. 

Messen startede ud på bedste vis, med at jeg spiste morgenmad sammen med Chris Carter og Johann fra forlaget Jentas. Ganske hyggeligt. Derefter var der afgang til Fængslet hvor jeg mødtes med de andre bloggere fra Krimifan.dk. Det var dejligt at se dem alle igen. De fleste af os ses jo kun to gange om året, når der er Krimimesse og BogForum.
Vi havde inviteret en hel række spændende forfattere på besøg på vores stand. De skulle inteviewes af os - publikum var inviteret til også at stille spørgsmål. Det var meningen, at vi ville filme det til Krimifan.dk, men desværre lå vi på ydrefløjen helt oppe ved siden af scenen. Det betød, at vi ikke havde mulighed for at filme, da lyden fra vores gæster, blev overdøvet af snak på scenen. Pyt med det... vi optog med diktafoner og satser på, at hele herligheden kan høres, så alle læserne på Krimifan, kan få glæde af dem. Personligt skal jeg have renskrevet interviews med Inger Wolf, Jens Østergaard og Chris Carter. Det bliver der forhåbentlig snart tid til :) 
 

En af de forfattere vi havde besøg af på vores stand, var Jussi Adler-Olsen. Hold fast hvor er han en sød, charmerende og ikke mindst imødekommende mand! Glad og smilende hele tiden og gav sig masser af tid til sine maaaaange fans. Selvom jeg ikke er den største fan af hans bøger, så er manden selv da helt fantastisk. Måske jeg snart skulle ta mig sammen og få læst Marcoeffekten :) 
 

Jens Østergaard kom også på besøg. Selvom han netop har udgivet sin 3. bog, så er det ikke mit indtryk, at han endnu har fået slået sit navn ordentligt fast. Det er synd, for det fortjener han. Dygtig forfatter og virkelig sødt menneske. Og så er det nu jeg lige nævner, at han og Anna Grue, spillede Wordfeud imod publikum på Litteratursidens stand... og fik lammetæv :) :) Til deres forsvar skal siges, at de jo kun var to imod en hel flok garvede Wordfeudspillere, så de gjorde det faktisk ret godt. Fedt og anderledes indslag fra Litteratursiden! 
 

Jens Østergaard under sit interview på scenen.

Lørdag aften var vi Krimifanbloggere, blevet inviteret med til den årlige festmiddag sammen med alle forfattere, forlag og hvem der nu ellers deltog. Det var mange og det var en stor oplevelse. Dejlig mad og bagefter drinks i baren. Jeg fik talt med en hel del forskellige forfattere og de var langt fra så uhyggelige som deres bøger. Tværtimod :) 
 

Chris Carter som han så ud, umiddelbart efter vi havde overbevist ham om, at det var en god idé at smage samtlige varianter af Gajol..

Søndag gik det igen løs på standen med interviews og besøg af publikum. Alle var søde og imødekommende og med til, at gøre messen til endnu en uforglemmelig oplevelse. Jeg havde kun 6 bøger med hjem i år. Det var alle nogen jeg fik foræret. Det var ikke fordi der ikke var mange bøger jeg gerne ville købe, men jeg er stadig i det dilemma, at jeg elsker at ha bøgerne i hænderne - får helt lyst til at ae den når jeg ser en bog med et flot omslag, men åh altså, jeg vil faktisk allerhelst læse dem som e-bøger. Når jeg så har læst e-bogen, så ønsker jeg, at jeg havde den i min reol. Specielt hvis det er en god bog eller en af dem jeg har hele serien af i forvejen :) Fjollet.. Jeg glæder mig dog til at læse de mange bøger jeg nu har tilgode og ville ønske jeg havde ferie en måned eller to, som jeg bare kunne bruge på at læse og læse og læse... 
 

Kurt Kragh - tidligere chef for blandt andet rejseholdet og nu forfatter til "At tænke som en morder". Virkelig sød og interessant mand!

 

Tranen kom med slik.. en sød pige fra Gyldendal, kom forbi med slik til os, da vi selv havde glemt at få noget med. Ups - det må vi gøre bedre næste år. Tusind tak til Gyldendal :)

Svenske Carin Gerhardsen kom også forbi. Jeg glæder mig til hendes nye bog "Klaverstemmeren", som udkommer 25. april.

Fornemt besøg af Sissel-Jo Gazan, som er aktuel med "Svalens graf".

Kl 16 søndag, var det slut på Krimimessen 2014. Jeg må indrømme, at jeg på daværende tidspunkt, var ved at være godt brugt. Jeg havde stort set ikke siddet ned hele dagen og var samtidig lidt træt, da det blev halvsent aftenen før. Jeg fik sagt farvel til folk som er gået hen og blevet til gode venner, som jeg nu først ser igen til november på BogForum i Bellacenteret. Lidt vemodigt, men så er der igen noget rigtig dejligt at glæde sig til :) 
 

Anmeldelse: Anna Grue - Sidste forestilling

Jeg var skeptisk da jeg skulle igang med denne bog. Jeg havde den før udgivelsesdagen, men det tog lang tid før jeg sprang ud i at læse den. Det skyldes, at jeg var slemt skuffet over forgængeren ”Et spørgsmål om penge”, så jeg frygtede lidt at denne bog skulle være samme niveau. Heldigvis viste det sig, ikke at være tilfældet. Bogen lægger hårdt ud med et brutalt og detaljeret mord, lige som jeg godt kan li dem. Den fortsætter med et rimeligt pace, men desværre er det som om den går lidt i stå hen ad vejen og jeg begyndte at kede mig en lille smule og tænke om der ikke snart skulle ske nogen flere mord eller noget seriøst uhygge bringes for dagen. Vi får da osse et mord mere, men jeg synes det sker lidt for sent og lidt for forventet.

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at det er en rigtig god bog. Den er meget let læst, så selvom den er lidt lang og har lidt meget udenomssnak, så er man hurtigt igennem den. Hvis man har læst de foregående 5 bøger i serien, så er det på en måde lidt som at komme hjem :)
Jeg var overraskende godt tilfreds med at være tilbage i selskab med Dan Sommerdahl. Rart at der i denne bog ikke køres så forfærdeligt meget rundt i Dan og Mariannes forliste forhold, som der blev i forrige bog. Der kan stadig skrues ned for det, men det er bedre. Det irriterer mig en lille smule, at det bog efter bog er det samme show med Dan der ikke må blande sig i politiets arbejde, men gør det alligevel. Selvom det muligvis ville være urealistisk, så savner jeg lidt at de i stedet indgår noget samarbejde af en art eller at Dan bliver ansat i politiet på en eller anden led.

Plottet var ikke sådan lige at gennemskue – i hvert fald ikke motivet, men hvem morderen er, var rimeligt nemt at regne ud. Til trods for dét og selvom det lå lige til højrebenet, så var jeg alligevel usikker på det flere gange og jeg blev fastholdt i at gætte med på morderens identitet, et godt stykke ind i bogen.

Det er lidt en hyggekrimi synes jeg, men jeg kunne rigtig godt li den. Jeg vakler lidt imellem 3 og 4 perler, men lander alligevel på 3. Grunden er, at den går lidt i stå og så fordi det der trækker op, nok meget er genkendelsen i alle personerne. Har man ikke læst de andre i serien, kan den nok være lidt til den tynde side. Jeg glæder mig alligevel til næste bog, for jeg kan virkelig godt li Dan Sommerdahl og hans gode ven Flemming :)