Anmeldelse: Anna Grue - Sidste forestilling

Jeg var skeptisk da jeg skulle igang med denne bog. Jeg havde den før udgivelsesdagen, men det tog lang tid før jeg sprang ud i at læse den. Det skyldes, at jeg var slemt skuffet over forgængeren ”Et spørgsmål om penge”, så jeg frygtede lidt at denne bog skulle være samme niveau. Heldigvis viste det sig, ikke at være tilfældet. Bogen lægger hårdt ud med et brutalt og detaljeret mord, lige som jeg godt kan li dem. Den fortsætter med et rimeligt pace, men desværre er det som om den går lidt i stå hen ad vejen og jeg begyndte at kede mig en lille smule og tænke om der ikke snart skulle ske nogen flere mord eller noget seriøst uhygge bringes for dagen. Vi får da osse et mord mere, men jeg synes det sker lidt for sent og lidt for forventet.

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at det er en rigtig god bog. Den er meget let læst, så selvom den er lidt lang og har lidt meget udenomssnak, så er man hurtigt igennem den. Hvis man har læst de foregående 5 bøger i serien, så er det på en måde lidt som at komme hjem :)
Jeg var overraskende godt tilfreds med at være tilbage i selskab med Dan Sommerdahl. Rart at der i denne bog ikke køres så forfærdeligt meget rundt i Dan og Mariannes forliste forhold, som der blev i forrige bog. Der kan stadig skrues ned for det, men det er bedre. Det irriterer mig en lille smule, at det bog efter bog er det samme show med Dan der ikke må blande sig i politiets arbejde, men gør det alligevel. Selvom det muligvis ville være urealistisk, så savner jeg lidt at de i stedet indgår noget samarbejde af en art eller at Dan bliver ansat i politiet på en eller anden led.

Plottet var ikke sådan lige at gennemskue – i hvert fald ikke motivet, men hvem morderen er, var rimeligt nemt at regne ud. Til trods for dét og selvom det lå lige til højrebenet, så var jeg alligevel usikker på det flere gange og jeg blev fastholdt i at gætte med på morderens identitet, et godt stykke ind i bogen.

Det er lidt en hyggekrimi synes jeg, men jeg kunne rigtig godt li den. Jeg vakler lidt imellem 3 og 4 perler, men lander alligevel på 3. Grunden er, at den går lidt i stå og så fordi det der trækker op, nok meget er genkendelsen i alle personerne. Har man ikke læst de andre i serien, kan den nok være lidt til den tynde side. Jeg glæder mig alligevel til næste bog, for jeg kan virkelig godt li Dan Sommerdahl og hans gode ven Flemming :)