Det perfekte sted at dø, er en af de bøger jeg har ventet
mest på i år. Skulle det have forbigået nogens opmærksomhed, så er jeg stor
Inger Wolf-fan :)
Denne gang bliver Daniel Trokic sendt til Japan og
selvmordsskoven Aokigahara. Her skal han forsøge at opklare mordet på en ung
dansk forsker, som er fundet hængt i den uhyggelige skov. Mordet er blevet
arkiveret som selvmord, så Trokic har ingen hjælp at hente hos det japanske
politi, som ikke er interesserede i at hjælpe ham, grundet stolthed og frygten
for at tabe ansigt i de højere lag hos politiet. Trokic indlogerer sig, på et
lille hyggeligt hostel, hvor den dræbte boede og hvor alle hans kollegaer fra
forskerteamet også bor. Angst, hemmeligheder og overtro, blander sig med løgne,
hyggelig atmosfære og folk som holder af hinanden, samtidig med, at ingen
stoler på hinanden. Imens jeg læste, nåede jeg at mærke det hele. Stemningen
blandt de indlogerede, er beskrevet så fint, at jeg næsten følte jeg var en
flue på væggen.
Det perfekte sted at dø, er en super god bog. Den holdt mig
fanget fra start til slut og blev på intet tidspunkt kedelig. Beskrivelsen af
skoven og søen, er så levende at jeg næsten kunne se den for mig og mærke
stemningen omkring dem. Yderligere var jeg efterfølgende nødt til, at google
Aokigahara og se billeder derfra. Der er både smukke billeder af skoven, men også
masser uhyggelige billeder af folk, som har hængt sig i træerne. Trokic viser lidt flere følelser end han plejer.
Både hans egne dæmoner fra fortiden i Kroatien, men også hans følelser for
politikvinden Angie, som han mødte i forrige bog ”Under en sort himmel”.
Heldigvis får sidstnævnte ikke lov at fylde for meget, så vi har stadig en
rendyrket krimi, uden alt for meget føleri :)
Plottet i bogen, er, som altid i Inger Wolfs bøger, rigtig
godt gennemtænkt og snørklet, så det ikke er sådan lige at regne ud, hvordan
det hele hænger sammen. Det perfekte sted at dø, er ikke så makaber som flere
af hendes tidligere bøger, men uhyggen er der – både i form af stemningen fra
omgivelserne, men også den der snigende fornemmelse af, at lige om lidt sker
der noget grumt.
Efter sigende, skriver Inger Wolf i øjeblikket på en bog,
som ikke er i Trokic-serien. Det glæder jeg mig meget til, men samtidig håber
jeg ikke vi har hørt det sidste til Daniel Trokic og Lisa Kornelius :)
5 krimiperler fra mig til Inger :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar