Anmeldelse: Harlan Coben - Led ikke efter mig

Engang imellem, så sker det, at jeg støder på en bog som gør noget helt særligt ved mig. Den slags bog, som gør at jeg ikke kan slippe den igen – heller ikke i tankerne, når jeg er i gang med noget andet end at læse. Den der lidt kildrende fornemmelse i kroppen, fordi det jeg læser, bare er så afsindigt godt skrevet. Sådan en bog er ”Led ikke efter mig”.

Simon og Ingrid Greenes datter er narkoman. Hun er forsvundet ud af deres liv, sammen med sin drugdealer-kæreste Aaron. Men Simon kan ikke slippe tankerne om datteren Paige. Han bliver ved at lede efter hende og endelig en dag er der bid. Det skal dog ikke gå nemt for Simon og da han bliver opsøgt af en privatdetektiv, som er hyret af en anden far, til at finde dennes forsvundne søn, sætter forældrene i gang med at finde deres datter. De rodes ind i et spind af spørgsmål og løgne, i en verden langt fra deres egen virkelighed, men med narkomaner og fattige boligområder. Simon og privatdetektiven samarbejder og stille og roligt begynder der at tegne sig et billede af noget de aldrig nogensinde kunne have forestillet sig.

Bogen her er en stand alone. Det betyder, at den ikke er en del af en serie. Dette betyder så samtidig, at vi ikke kan regne med, at vores hovedpersoner ikke kommer ud for det værst tænkelige – de skal jo ikke bruges igen i næste bog. Det giver historien lidt ekstra kant og overraskelser.

Jeg har læst bogen på engelsk (med titlen ”Run away”). Det var en ret fantastisk oplevelse, at læse den på originalsproget. Jeg har aldrig tænkt Harlan Coben som værende en specielt humoristisk forfatter – nærmere sådan lidt en livsfilosofisk type - men det må han siges at være. Endda i temmelig høj grad. Det er ikke den slags humor, hvor forfattereren forsøger for hårdt, at få replikkerne til at være sjove, det er den tørre humor, som ligesom bare flyder med personernes tanker og handlinger. Jeg elsker den form for tør humor i bøger. Jeg ved ikke, om Coben bare normalt ikke har humor med i sine bøger, eller om det er fordi det går tabt i oversættelsen. Hvis det er sidstnævnte, er det super ærgerligt og så vil jeg nok for eftertiden overveje at læse hans bøger på originalsproget.

Jeg er virkelig helt og aldeles betaget af denne bog. Det er ikke fordi den er hverken skræmmende eller uhyggelig. Den er heller ikke neglebidende spændende, men den er medrivende på en sådan måde, at jeg bare ikke kunne give slip. Det sproglige er så lækkert og flød bare derud ad. Jeg følte en kæmpe sympati for hovedpersonen, Simon Greene, og jeg levede mig fuldstændig ind i fortællingen. Jeg var nødt til at finde ud af, hvordan hele den hjerteskærende historie hang sammen. Helt præcis hvordan, finder man først ud af på de allersidste sider. Det tog nærmest pusten fra mig, da afsløringen kom. Efter sidste side var vendt, vidste jeg, at det her er en bog, som ikke sådan lige kommer til at slippe mine tanker foreløbig. Den er vanvittigt velskrevet og en afsindigt godt gennemtænkt historie! 

Absolut topkarakter på perlepladen.

Bonusinfo: Jeg læste bogen i april og nu midt i september, har jeg det stadig som om jeg har set en film som jeg ikke kan give slip på. Det er simpelthen en vanvittigt god bog!! 

Anmeldelse: Rachel Abbott - Drevet til mord

Efter at have færdiglæst ”Drevet til mord”, havde jeg det som om jeg lige havde set en film. En af den slags hvor man bare ved, at intet er som det ser ud. Jeg havde hele vejen igennem, en fornemmelse af, hvordan det hele hang sammen, men jeg fornemmede samtidig, at jeg blev snydt. Jeg var bare ikke sikker på hvordan og hvorfor.

Mark North er fotograf og tager smukke billeder, Han har et galleri sammen med sin søster, Cleo, som laver smykker. Men Mark har mistet sin kone, så han er depressiv og indelukket. Og så dukker Evie op. Hun er interesseret i Marks smukke fotografier. Sammen med Evie, kommer Mark ud af sin depression og livet lysner for ham.

Bogen starter med, at politiet finder Mark og Evie i seng sammen. Ikke på den lækre måde, men derimod i et blodbad, hvor det først synes som om de begge er døde. Det er dog kun Mark der er død og Evie der er i chok, og klamrer sig til hans døde blodige krop. Herefter starter bogen for alvor og vi kommer ind i historien på det tidspunkt, hvor Evie dukker op for første gang, i Marks galleri.

Jeg blev ret hurtigt fanget af historien og herefter var det umuligt for mig at slippe den igen. Jeg var simpelthen nødt til at finde ud af hvordan filan det hele hang sammen og hvem der tog røven på hvem. Det er lidt en speciel bog i den forstand, at størstedelen af handlingen sker i Mark og Evies hus. Jeg ved dog ikke helt, om den går under kategorien ”domestic noir”, for der er også en større del af historien, som foregår i retssalen. Jeg sad dog med den dér følelse af, at handlingen er lidt indsnævret, netop fordi vi ikke rigtig kommer rundt og får fornemmelsen af så meget andet, ligesom der heller ikke rigtig er nogen særlige beskrivelser af omgivelserne. Det er ikke kun handlingen der er indsnævret og mangler dybde, synes jeg. Det er også persongalleriet der ikke er særlig nuanceret. Jeg synes ikke jeg kom til at kende nogen af dem særlig godt. Jeg har læst mig frem til, at denne er første bog i en trilogi, men jeg må være ærlig at tilstå, at jeg har svært ved at se hvem af dem, det er vi skal følge nu.

Alt i alt en spændende pageturner, som dog alligevel lige mangler lidt kant og personlighed. Jeg lander den på 4 krimiperler, men glæder mig trods alt til næste del i serien.

Anmeldelse: Harlan Coben - Giv ikke slip

   

Jeg tror, at jeg så småt, er ved at spore mig ind på, hvad det er for en skrivestil der gør mig ekstra glad når jeg læser. Stilen der gør, at en historie der får mig helt op på de lyserøde skyer, samtidig er historien, som andre finder langtrukket. Tag nu fx Stuart MacBrides serie om Ash Henderson. Jeg var helt oppe over de førnævnte lyserøde skyer, men for første gang, var min krimifan-bloggerkollega, Betina, helt uenig med mig. Jeg forstod det simpelthen ikke. Den var da både grum og udpenslet, samt vanvittigt spændende … var den ikke? Det samme skete med bogen ”Bjerget”, som jeg læste sidste sommer. Måske den sommers bedste læseoplevelse for mig, men der var ikke meget hype omkring den – ingen der nævnte den nogen steder, så måske var det igen den skrivestil der fangede mig. Hvem ved.

Harlan Cobens ”Giv ikke slip”, har samme skrivestil. Fælles for de nævnte bøger, er en mandlig jeg-fortæller, som vi kommer rigtig tæt ind på livet af. Alle er de sådan lidt ”kolde i røven” og fandenivoldske udadtil, men følsomme indeni. De gør hvad der passer dem og de siger ét, men tænker noget andet. Deres indre dialoger, er ofte det der får mig til at smile og giver mig det der ekstra lille læseglæde-sug i maven og ”hold kæft hvor er det her fedt skrevet-følelsen”.

Vores hovedperson er Nap Dumas, som er politibetjent til fingerspidserne, men som ikke afholder sig fra lidt selvtægt i ny og næ, når han finder at nogen har fortjent det. For 15 år siden mistede han sin 18-årige tvillingebror og dennes kæreste. Samtidig forsvandt Naps egen kæreste Maura, og hun har ikke vist sig siden. Nu dukker hun pludselig op igen, men i forbindelse med at en anden af deres venner fra dengang, bliver slået ihjel. Nap, som stadig er forelsket i Maura, har en nagende følelse af, at sagen hænger sammen med ulykken for 15 år siden. Han begynder at bore i fortiden og finder bl.a. ud af, at de nu afdøde mennesker, alle var medlemmer af en hemmelig konspirationsklub. Klubbens medlemmer interesserede sig udelukkende for en nedlagt atommissilbase, som havde til huse i den lille by. De var overbeviste om, at der foregik noget derinde. Men kom de for tæt på? Var det mord og ikke en ulykke, da de to unge blev ramt af et tog den nat for 15 år siden?  

Giv ikke slip, er ikke en typisk Coben-bog, synes jeg. Hans bøger plejer at være mere følelsesprægede, med en masse små indbyggede livsfilosofier. Som regel skriver han om familier og vi følger flere forskellige personer. I denne bog, er det udelukkende hovedpersonen Nap, som fortæller. Han fortæller hovedsageligt til sin døde tvillingebror og Naps personlighed er som beskrevet ovenfor. Den har ikke helt samme ”dybde i sindet”, som hans bøger normalvis er kendetegnende for. Et godt stykke inde i bogen, begyndte jeg at småkede mig en lille smule med handlingen. På trods af skrivestilen, så synes jeg der skete for lidt. At opklaringsdelen skred for langsomt fremad og historien ligesom kørte lidt i samme rille. Først henimod slutningen begyndte det at vende og gerningsmanden (eller kvinden) kommer da også som en overraskelse – og så alligevel overhovedet ikke.

Jeg er glad for Harlan Cobens bøger. Han kan noget, som ikke mange andre kan. Sproget flyder let og lækkert, og i denne er der så lige tilsat lidt ekstra powerkrydderi. Den er ikke så ”pæn” i sproget, som hans bøger plejer at være.

Jeg giver den fire perler, fordi den på trods af sin lidt langsommelige handling og et lidt tamt plot, formåede at fortælle en god historie på den lækreste tør-humor-måde.

Anmeldelse: Harlan Coben - Hjem

Harlan Coben er en forfatter, som jeg har stor respekt for. Jeg synes virkelig han har en fantastisk og helt enestående måde at skrive på. Det er en smule svært at sætte fingeren på, hvad det helt præcist er der gør forskellen, men jeg tror det er noget med, at hans bøger ofte handler om helt almindelige familier og hverdagsproblematikker. Så er de selvfølgelig tilsat en portion krimi. Nogen gange mere, andre gange mindre. Samtidig er der tilsat en god portion humor, så der ofte lige trækkes et smil frem på læben. Ikke nok med det, så er Cobens bøger altid - helt diskret - tilsat en eller anden form for livsfilosofi, som lige sætter tankerne i gang. Jeg er vild med det. Det her er en forfatter, som jeg virkelig godt gad møde. Jeg har på fornemmelsen, at han er en virkelig interessant person. Jeg håber, at han på et eller andet tidspunkt, skal med på Krimimessen i Horsens 😊

Nå, men nok snak om forfatteren. Jeg må også hellere komme til sagen og fortælle jer, hvad mine tanker er om bogen.

I ”Hjem” møder vi Myron og Win, som er venner og et stærkt makkerpar, når det kommer til fælles detektivarbejde. De er et par hårde typer, som ikke er bange for at opsøge selv de værste forbrydere, snitte halsen og brække et par knogler, på folk der stiller sig i vejen for dem. Og denne sag er vigtig for dem, for det drejer sig om to forsvundne drenge – den ene er Wins kusines søn. Drengene som blev kidnappet fra den enes hjem som 6-årige, har været sporløst forsvundne siden. Nu, 10 år senere, får Win et tip om, at den ene af drengene er blevet set i London. Drengenes familier, som har levet så mange år med uvisheden, har brug for afklaring, men ingen af dem bryder sig om, at få prikket til skeletterne i skabet. De er knuste og jeg kan godt afsløre, at det her er en tragisk og frygtelig ulykkelig historie.

Hjem, er en god og velfortalt historie. Set ud fra et krimiperspektiv, så synes jeg alligevel at den mangler noget. Den bliver en lille smule langsommelig og på trods af de følelser der kom op i mig efterhånden som brikkerne faldt på plads, så manglede den altså desværre noget spænding og noget uhygge.

Er du vild med Harlan Coben, så skal du selvfølgelig også læse denne. Den gjorde mig glad imens jeg læste. Harlan Coben har den evne!

Følg gerne med på Facebook og Instagram

Anmeldelse: Darcey Bell - En lille tjeneste

Hvor godt kender du din bedste veninde? Er I virkelig veninder, eller er det hele bygget på en grum løgn?

I ”En lille tjeneste”, finder Stephanie ud af, at hendes bedste veninde, Emily, ikke har fortalt hende sandheden om sig selv. Stephanie har svært ved at holde på nogen hemmeligheder omkring sit eget liv. Det går op for hende, at hun måske har afsløret for meget – noget som måske kan bruges imod hende.

Da Emily forsvinder, er Stephanie sikker på, at der er sket en forbrydelse. Emily dukker ikke op efter sin søn, som Stephanie passer. Hun sagde hun ville hente ham næste dag. Emilys mand siger, at hun er på flere dages forretningsrejse og Stephanie begynder efterhånden at tvivle på egen forstand.  

Da liget af Emily bliver fundet og hendes søn bliver ved at påstå, at hun er levende og at han har set hende, begynder Stephanie for alvor at tvivle på egen forstand.

Bogen er skrevet i 3. person og fortælles i første omgang af Stephanie. Både i en slags dagbogsform, men vi følger også med i de ting hun skriver på sin blog, til andre mødre. Historier, som tegner et rigtig fint billede af nutidens trend med sociale medier, og hvordan folk iscenesætter sig selv som én ting, imens virkelighedens billede er noget helt andet.

Bedst som vi tror, at bogen er bygget op af skiftevis Stephanies tanker og hendes blog, så dukker Emilys tanker og hendes vinkel på historien pludselig også op. Til sidst får vi ligeledes ægtemanden Sean på banen. Jeg synes det virker rigtig fint. Jeg kan godt lide den typer bøger, hvor man får flere vinkler på samme sag.

Til at begynde med, synes jeg historien var spændende, men hurtigt begyndte den at køre i samme, lidt tamme, rille. Der skete ikke rigtigt det vilde, men alligevel var jeg fanget af en underliggende spænding som byggede op til noget stort. Der var da også enkelte småoverraskelser undervejs, men ikke noget sindsoprivende. Personerne virker barnagtige og halvdumme og det bliver især tydeligt hos Stephanie hen imod slut. Det som jeg troede ville byde på det vildeste twist til sidst, blev bare mere og mere fladt. Bogens slutning er mildest talt – pardon my French – pisse irriterende! Masser af løse ender og ingen af dem efterlod noget som helst til fantasien.

Den kunne have haft det hele, men den tabte det på gulvet. To perler fra mig. 

Anmeldelse: Harlan Coben - Holdt for nar

Æj altså, jeg elsker, når jeg får fat på en bog, som fænger fra start til slut. Når jeg simpelthen ikke har lyst til at lægge den fra mig, for at gå på arbejde, lave mad eller andre praktiske opgaver. Sådan en bog er ”Holdt for nar”.

Vores hovedperson, Maya Stern, har lige mistet sin mand. For få måneder siden, mistede hun også sin højtelskede søster, Claire. Efter begravelsen af Mayas mand, Joe, forærer Mayas veninde hende et nanny cam. En fotoramme, med et indbygget skjult kamera, som skal hjælpe Maya, med at holde øje med babysitteren, når Maya er på arbejde. En dag ser Maya sin afdøde mand på en af optagelserne. Hun er rystet og går i gang med at undersøge sagens sammenhæng. Hun stoler ikke på nogen, så hun må arbejde næsten på egen hånd, med at finde den rette sammenhæng.

Holdt for nar, er ikke en uhyggelig krimi, det var ikke en krimi der fik mig til at gyse, men den var til gengæld spændende og intens fra start til slut. Som læser, aner man hele tiden, at historien kommer til at tage en drejning, at man rent bogstaveligt, bliver ”holdt for nar”. Jeg gættede og gættede og selvom jeg kom i nærheden, så havde jeg ikke regnet plottet ud. Som altid med Harlan Cobens bøger, er der indlagt små livsfilosofier, som får mig til lige at standse op og tænke. Ikke dybe filosofier, der forstyrrer læsningen, men lige akkurat nok til, at give bogen et ekstra løft. Jeg havde lyst til at læse i den hver gang jeg havde en ledig stund. Når jeg ikke læste i den, tænkte jeg på den. Den helt perfekte sommerferiebog 😊🌞

Harlan Coben, har skrevet rigtig mange bøger og størstedelen af dem, er ikke en del af en serie, så man kan bare springe på.

Hvis du har lyst, kan du læse mine anmeldelser, af andre Harlan Coben-bøger, lige HER

Her er lidt stille

Hej med jer, 

Jeg tænkte det lige var på sin plads med et lille hej fra mig. Jeg har været lidt stille herinde på det seneste. Jeg er igang med en bog, men jeg synes ikke rigtigt, at jeg har kunnet samle mig ordentligt om den. Jeg ved ikke om det kan kaldes læsekrise, for jeg er ikke sikker på om det er mig og min hjernerystelse der er problemet, eller om det er bogen. Under alle omstændigheder, ser det ud til, at denne forlængede weekend har været positiv. Jeg er kommet godt igang, men bogen er lang, så nu håber jeg læselysten fortsætter. Jeg har fået så mange lækre bøger med posten de sidste par uger, som jeg virkelig glæder mig til at læse. 📖📚😍

Jeg håber I alle har nydt en dejlig lang weekend og er klar på en ny uge 💕

Tine 😊

Anmeldelse: Harlan Coben - Bliv hos mig

Jeg glæder mig altid, når en ny Harlan Coben-krimi er på vej. Hans bøger er anderledes end mange af de andre. Det er svært at sætte fingeren på, præcis hvordan, men jeg tror det er noget med dybden i dem. Ikke dybde forstået på den måde, at vi kommer langt og dybt ind i karaktererne, men mere sådan, at han ligesom altid har lidt mere på hjerte end selve historien. Der er på en eller anden måde, hældt en lille dosis livsvisdom ind i hans bøger. Tankevækkende små sætninger her og der, som får mig til lige at standse op og fundere.

I Bliv hos mig, møder vi Megan og hendes mand David. De lever det lykkelige forstadsliv – stadig forelskede efter mange års ægteskab og børn som er blevet til unge. Men Megan gemmer på en fortid, som hun aldrig har fortalt David om. En fortid, som hun tror han vil fordømme, men som hun stadig til tider savner.

Som I nok har gennemskuet, så bliver der snart rodet op i fortiden og Megan tvinges til at tage tilbage til Atlantic City, hvor det hele begyndte – og endte. En række mænd er forsvundet og et mønster begynder at tegne sig. Et mønster, som Megan er en del af. Måske er fortiden alligevel ikke så attraktiv og måske har nogen ikke interesse i, at hun er tilbage og roder i forsvindingssagerne sammen med politiet.

Bliv hos mig, er ikke specielt uhyggelig og heller ikke specielt blodig. Det er nok mest hvad jeg vil betegne som en hyggekrimi. Jeg synes den blev lidt rodet, for der var mange personer at hitte rede i og en enkelt gren af historien, var også mere eller mindre irrelevant for handlingen. Jeg troede langt hen ad vejen, at det var en del af en uhyggelig historie, men det viste sig, at være noget andet og mere trist, i stedet.

Harlan Coben har skrevet en lang række bøger og indtil videre har dem jeg har læst, alle været det man kalder stand alones – altså bøger som ikke er en del af en serie. Selvom jeg er vild med serier, så har det altså også visse fordele, at forfatteren kan gøre hvad han vil med personerne og deres liv. Han skal ikke tænke på, at de skal leve videre i bedste velgående i næste del. Man ved aldrig helt, hvad man kan forvente og det holder spændingsniveauet på et højt plan.

Den lander på 3 krimiperler for mig, for selvom det er en god, spændende og meget velskrevet bog, så er der altså bare dele af den, som ikke virker realistiske for mig og i stedet medvirkede til lidt for meget rod. 

Følg meget gerne med på Facebook :) 

Anmeldelse: S. K. Tremayne - Faldet

Faldet går under betegnelsen psykologisk thriller eller domestic noir. Handlingen foregår hovedsageligt på en øde ø, hvor netdækningen er sparsom og telefonforbindelsen mere eller mindre ikkeeksisterende. Eneste vej derud er søvejen, så familien bestående af Angus og Sarah Moorcroft, samt deres datter Lydia… eller er det Kirstie?.. må benytte en gummibåd når de skal til fastlandet.

Sarah og Angus er flyttet dertil fra London. De har brug for at komme væk fra fortiden og begynde på en frisk, langt ude i ingenting. Angus har arvet øen og det faldefærdige fyrmesterhus efter sin mormor og stedet virker perfekt for parret, som stadig efter et år, forsøger at bearbejde savnet af deres døde tvillingepige. Til at begynde med, virker stedet perfekt og idyllisk, men snart begynder uhyggen at snige sig ind gennem sprækkerne i det gamle hus. De har begravet deres datter Lydia, men var det nu også hende der døde den skæbnesvangre dag, hvor den ene at de helt identiske tvillingepiger, faldt ud over altanen? Forskellige ting tyder pludselig på, at de har taget fejl. Eller er det Angus der ikke har rent mel i posen? Eller Sarah? Eller måske er det den overlevende datter som er fuld af ondskab?

Vi har at gøre med en af den slags bøger, hvor man hele tiden er i tvivl om, hvem man kan stole på, hvem der er den gode og hvem der er bindegal. For man ved at man bliver snydt, men det er ikke til at regne ud hvordan. Præcist sådan forløb det også her. Jeg havde også regnet plottet en lille smule ud, men jeg var langt omkring undervejs og helt spot on, var mit bud ikke.

Jeg kunne virkelig godt li den her bog. Gang på gang løb det mig koldt ned af ryggen og kulden og uhyggen i bogen, er næsten til at tage og føle på. Ind imellem, fik jeg også følelsen af, at forfatteren ønskede at lede tankerne i retning af det overnaturlige. Alligevel, ramte handlingen mig ikke helt så hårdt som håbet. Jeg synes til tider fortællingen kørte i ring og blev lidt langtrukket. Lidt de samme ting de blev ved at trampe rundt i. Det blev trivielt og jeg havde ingen problemer med at lægge bogen fra mig, midt i et kapitel, om aftenen. Alligevel blev jeg grebet og jeg tog mig selv i, at have lyst til at fortælle om bogen til mine kollegaer næste dag på job :)

Hvis jeg kunne give halve perler, ville Faldet lande på 3½. Det kan jeg ikke, så den får lov at snige sig op på en lille firer :)

Vil du følge mig på Facebook, så klik lige HER

Anmeldelse: Harlan Coben - Den fremmede

Adam Price – ja det hedder vores hovedperson, men han laver ikke gourmetmad, med masser af smør. I stedet arbejder han som advokat og klarer han sig godt.

Han er gift og har to sønner. Hans smukke kone er del af bestyrelsen i drengenes Lacrosseklub og alt ser ud til at være så tæt på fryd og gammen, som man kan komme. Det varer ved, lige til den dag en fremmed kommer til byen, opsøger Adam og fortæller ham en dyb hemmelighed, som Adams kone har holdt skjult for Adam. Konen bliver konfronteret og så ruller lavinen med bedrag, hemmeligheder og folk der værner om deres familier og det de tror på, eller føler tilkommer dem. Adam tør ikke stole på nogen, men så kommer hjælpen fra uventet kant.

Dette er endnu en Harlan Coben-bog, som starter stille og roligt ud. Har et jævnt tempo hele vejen og som er spændende og fængende fra start til slut. Jeg har været super begejstret for de to tidligere bøger jeg har læst af Coben (Savner dig og Seks år), men denne her lever desværre ikke helt op til sine forgængere. Det er som om der mangler et eller andet, som jeg ikke helt kan sætte fingeren på. Som om den mangler noget spænding og uhygge selvom den er medrivende. Som om der er lidt for meget livslærdom a’ la de der firkantede køleskabsmagneter, samtidig er det en af de ting der gør den levende. Yderligere ærgrer det mig, at alt aktion i bogen, er samlet på de sidste sider. Her får den til gengæld også hele armen og det virker som om det er gået lidt stærkt. En enkelt ting kan slet ikke lade sig gøre, vil jeg mene.

Med det sagt, er Den fremmede efter min mening både tankevækkende, spændende og tragisk. Bestemt en rigtig god læseoplevelse.

Følg gerne med på Facebook også :)

*K O N K U R R E N C E*

Skal du være den heldige vinder af denne bog? Smut over på bloggens Facebookside og deltag i konkurrencen :)

Anmeldelse: Harlan Coben - Seks år

Jeg stiftede bekendstskab med Harlan Coben, for første gang i min sommerferie i år. Det var et dejligt bekendtskab, så forventningerne var høje til denne bog. Jeg kan sige lige med det samme, at jeg ikke blev skuffet!

I ”Seks år”, møder vi universitetslærer Jacob Fisher. Historien starter ved hans ekskærestes bryllup med en anden mand. Jake er stadig dybt forelsket i Natalie og er overbevist om, at hun føler det samme for ham. Da de tager afsked, beder hun ham imidlertid om, aldrig at kontakte hende igen. Jake har det svært, men holder sit løfte. Han holder det i seks år, lige til den dag hvor han ser hendes mands dødsannonce. Det viser sig snart, at intet er som Jake gik og regnede med. Enken til den afdøde, er ikke Natalie og ingen har tilsyneladende hørt eller set noget til hende, de sidste seks år. Jake sætter sig for at finde ud af, hvad der er sket, men der er andre der har fået samme idé. Pludselig hænger Jakes liv, i en tynd tråd.

Bogen er skrevet i jeg-form, men den har et lille twist. Den er skrevet, som om hovedpersonen Jake, fortæller historien til os læsere. Han henvender sig direkte til os – kalder os du og fortæller om alt hvad han oplever og hvad han tænker om tingene. Det er skrevet så humoristisk og fint, at jeg gang på gang kom til at smile, midt i alt alvoren. Overordnet set, er det egentlig en temmelig blandet landhandel hvad angår genren i denne bog. Eller genrene skulle jeg nok sige. På den ene side er den som sagt humoristisk og efter min mening, ret genialt skrevet på dét plan. Den har også strejf af at være en kærlighedsroman, da Jacob Fishers kærlighed til Natalie er dyb og kommer til at fylde en del. Sidst men ikke mindst, så er det en krimi og en af den slags der får os læsere til at gætte løs fra start til slut. Det er ikke sådan lige at regne plottet ud og der kommer et par større overraskelser undervejs. Jeg vekslede imellem at smile og være på kanten af stolen af spænding. Konklusionen må være, at jeg stadig ret vild med Harlan Coben.

5 krimiperler får den med :)

Og så lige én gang til for Kong Hans eller Prins Knud eller hvem det nu er... følg meget gerne bloggen på Facebook også :)

Anmeldelse: Harlan Coben - Savner dig

På bogens bagside står der:
Kat Donovan er kriminalbetjent og single. Da hun en aften surfer på et datingsite på nettet, falder hun over en profil, der umiddelbart ligner enhver anden, men hun får et chok, da hun nærstuderer det vedhæftede fotografi. Manden på billedet er hendes tidligere forlovede, Jeff, som knuste hendes hjerte - og som hun ikke har set i 18 år. 

Men snart er håb afløst af rædsel, da det går op for Kat, at noget er helt galt. Inden længe er hun inddraget i en efterforskning, som udfordrer hendes følelser for alle, der nogensinde har stået hende nær - og samtidig kommer hun alt for tæt på en koldblodig organisation, som ikke viger tilbage for noget som helst i jagten på sit næste bytte.

Efterhånden som Kat bliver suget ind i mørket bag internettet, må hun mobilisere alle sine kræfter for at overleve - og leve med det hun afslører.

Jeg savner dig, er en ualmindeligt velskrevet bog. Bum sagde det og så hang jeg fast, og det allerede fra første side. Den starter ud med et stille og roligt pace, men hele tiden er der alligevel fart over feltet i handlingen. Da jeg nåede slutningen, blev jeg næsten forpustet af det høje tempo og spændingsniveau! Jeg har ofte efterlyst en helt almindelig hovedperson, som ikke var vred, fordrukken, overnaturligt intelligent eller andet afvigende. Hende har vi her, i form af kriminalbetjenten Kat Donovan. Hun er sød og naturlig og hele vejen igennem en, man ikke kan andet end at synes om. I det hele taget præger autenciteten hele bogen, lige fra persongalleriet til handlingen. Det fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen flere gange, for man hører så meget om folk der bliver narret på nettet og får franarret sig penge af falske identiteter. Den her historie går skridtet videre og det værste er, at det er et godt og gennemtænkt plot, som jeg er overbevist om, sagtens ville kunne finde sted, hvis en syg hjerne fik idéen.

Der kører flere sideløbende opklaringsforløb undervejs, for imens Kat forsøger at finde ud af hvad der er blevet af hendes tidligere kæreste og hvor en forsvundet kvinde er blevet af, så ligger det hende samtidig dybt på sinde, at finde ud af, hvem der i sin tid myrdede hendes far. Der er masser af følelser i denne bog, men det bliver aldrig for meget og de bløde dele af historien, bliver opvejet af den voldsomme brutalitet og gru, der også præger bogen meget af tiden.

Der er flere temaer i denne bog, og et af dem bliver opsummeret meget fint hen mod slutningen:
Pas godt på det, du sætter højt. Lykken er skrøbelig. Sæt pris på hvert eneste øjeblik og gør alt, hvad du kan, for at værne om det. Resten af livet er i en vis forstand baggrundsstøj. 

Tankevækkende og suveræn bog, som jeg ikke kan anbefale nok. Jeg glæder mig allerede helt ekstremt, til at fordybe mig i næsten bog fra Harlan Coben. "Seks år" hedder den og udkommer til efteråret.

Mon ikke det fremgår af ovenstående, at Savner dig, napper fuldt hus og 5 krimiperler? :)