Jeg har hele tiden været en af dem, som var vild med Cody
McFadyen. Hans første 3 bøger er virkelig suveræne. Fyldt med uhygge og
detaljer på et opfindsomt og skræmmende plan. Nr. 4 er også virkelig god, men
en anelse mere langsommelig. Dog ikke noget der var bemærkelsesværdigt, for den
var stadig virkelig god. Det kan man ikke sige om Bødlens værksted!
Jeg havde godt læst, at den skulle være virkelig dårlig, men
da jeg plejer at være tilhænger af McFadyen, synes jeg alligevel, at jeg selv
ville bedømme. Det er som om bogen er delt op i tre dele. Den første korte del,
er sindssygt spændende og lige som jeg kan li det. Der er gysende uhygge,
kvalmende detaljer og spænding så man holder vejret. Smoky Barrett og hendes
team, bliver kaldt til Colorado, hvor tre familier er blevet myrdet på samme
villavej. Her er tingene ikke som de ser ud og holdet gør en meget grum og
særdeles bestialsk opdagelse. Den del er så ekstrem at det grænser til det
kvalmende. Jeg elsker det!
Så kommer del to. Og den er ikke bare lang, den er
riiiiiiigtig lang. Og langsommelig. Og kedelig. Det er som om forfatteren
forsøger på at være filosofisk på et eller andet plan. Det lykkedes bare ikke
for ham. Jeg havde vanvittigt svært ved at få det læst og jeg overvejede flere
gange at stoppe. Jeg var dog nødt til at have slutningen med, så jeg læste
videre. På et tidspunkt, måtte jeg finde lydbogsversionen frem, for jeg kunne
simpelthen ikke samle mig om at læse. I denne del, følger vi Smoky, som har
fået et sammenbrud efter oplevelser som skete i ”første del”. Dem vil jeg lade
være op til dig selv at læse, men jeg har hermed lært, at jeg sætter pris på en
stærk og sej hovedperson. Sådan en person, som Smoky plejer at være, på trods
af alle sine ar og sin grusomme fortid. Jeg forstår ikke hvad det er
forfatteren vil med denne del. Jeg forstår ikke hvorfor der bliver brugt SÅ
meget spalteplads på lige netop det her. Det er ikke engang tankevækkende. I hvert
fald ikke på mig.
Del tre var lidt bedre. Som om der kom mere og mere kød på
historien igen. Så jeg lyttede videre i håbet om, at komme tilbage på sporet.
Det kom den aldrig helt. Men trods alt nærmede den sig. Smoky bliver stærkere
igen og viser en del af sin gamle styrke og vilje. Morderen var ingen
overraskelse og desværre synes jeg også at det virkede som en tam løsning. Som
om det havde været lidt svært at finde et rigtig godt plot. Men når det så er
sagt, så bliver historien ikke afsluttet, så jeg tror der kommer en
fortsættelse. Så kan vi jo krydse fingre for, at næste del er tilbage på
sporet. Jeg er i hvert fald ikke parat til at afslutte bekendtskabet her. Jeg
er vild med Smoky og resten af hendes gruppe. Jeg vil glæde mig til næste bog,
som forhåbentlig også får læst bedre korrektur end der er tilfældet denne
gang. Der er virkelig mange fejl, som forstyrrer læsningen. The only way is up!
Jeg giver den to krimiperler, fordi starten trods alt
sparkede seriøst røv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar