I denne bog nr. 6 i serien om Jane Rizzoli og Maura Isles,
er Tess Gerritsen i høj grad tilbage på sporet, sådan rent uhyggemæssigt.
Forrige bog, blev lidt for mild og der gik for meget barsel og følelser i den.
Jeg frygtede, at stilen var ændret, men det var heldigvis ikke tilfældet.
En ung kvinde findes brutalt myrdet. Der er ikke sparet på blod
og detaljer. En hilsen er skrevet med blod på væggen og noget lugter af satanisk
fanatisme. Efterforskerne indser hurtigt, at de har brug for hjælp fra en lille
eksklusiv gruppe af folk, som mener at ondskab har en fysisk tilstedeværelse i
vores samfund. De mener, at der lever dæmoner i blandt os almindelige
mennesker. Rizzoli og Isles, er ikke tilhængere af den forklaring, men ikke
desto mindre, har klubben en viden, som de har brug for i deres efterforskning.
Samtidig med, at vi følger det som altid spændende og
medrivende opklaringsarbejde, følger vi også to andre individer. Den ene er en
kvinde på flugt. Hun er angst helt ind i knoglerne og har levet skjult i
årevis. Hendes frygt for en iskold dræber, er beskrevet så jeg selv sad og blev
helt nervøs. Den anden vi følger, er morderen, hvis tanker om hændelser i fortiden,
ikke efterlader nogen tvivl om hans grufulde personlighed.
Jeg elsker den undertone af uhygge og gru, som ligger som
baggrund igennem hele bogen. Jeg elsker, at bogen er fuld af overraskende
uhyggelige hændelser, at der forekommer twist på twist, at der ikke er sparet
på blodige detaljer. Allerbedst er det, at vi læsere får lov at bryde vores
hjerner hele vejen igennem bogen, med hvordan Fanø det hele hænger sammen. Personligt
gennemskuede jeg ikke plottet, før det blev serveret for mig.
Frygt ikke, at bogen er fyldt med overnaturlige eller
uforklarlige hændelser pga. det djævelske emne. Det er der heldigvis intet af! Jeg
synes det her er en af Tess Gerritsens bedste bøger indtil videre, selvom den
trods alt ikke slår Kirurgen.
6 krimiperler på pladen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar