17 timer, er hvad politiet i denne bog, bruger på at opklare
drabet på et barn. 17 hektiske timer, som ikke efterlader meget arbejdsro for
betjentene og deres efterforskningsleder, Lars Winkler.
Og ro er måske præcis hvad vores hovedperson, Lars Winkler,
har brug for. Han er netop vendt tilbage på job, efter en periode med
sygemelding. Ro er ca. det eneste han ikke får, for fundet af en dræbt 8-årig
pige, bringer blodet i kog blandt beboerne i Oksevænget, hvor pigen boede.
Navnet Oksevænget, bringer måske tankerne hen i retning af et
hyggeligt villakvarter. I virkeligheden er det et område med en klynge af højhuse,
og betragtes i folkemunde som ghettobebyggelse. Bebyggelsen er fiktion, men
forstiller at ligge i Bellahøj-området i København.
Den første dag efter Lars Winklers orlov, kaldes han ud til Oksevænget,
hvor en beboer har fundet liget af den 8-årige pige, Laura. Området er allerede
afspærret, for det er også denne dag, at Dansk Folkepartis borgmester i
København, Kristian Havholm, kommer forbi for selv at se, hvad området byder
på.
Havholm vil meget gerne ind i landspolitik, så da det kommer
ham for øre, at der er sket et mord, benytter han situationen til egen vinding.
Det medfører at han sender Twitter-meddelelser ud til offentligheden, som
lynhurtigt bidrager til lynch-stemning, blandt Oksevængets beboere. Sladderen florerer,
folk bliver anklaget og hængt ud - selvtægten tager stille og roligt fart. Beboernes
indbyrdes vrede imod hinanden, bliver til beskyldninger for barnemord. Politiet
har mere end nok at se til, med at holde de rivaliserende parter fra hinanden,
samtidig med, at de skal finde hoved og hale i morgenens begivenheder omkring
den dræbte pige.
Få forfattere mestrer som Jakob Melander, at skildre
menneskelige følelser og hvad de kan bringe med sig. Fjenden iblandt os, er på
en eller anden måde en socialrealistisk skildring af et ghettosamfund, men
samtidig er den også en skildring af, hvad der sker i os mennesker, når
følelsen af uretfærdighed og frygt strammer grebet om os. Desværre har jeg ikke
læst hele serien om Lars Winkler, men beskrivelsen af ham er så fin, at jeg
alligevel har en rigtig god fornemmelse af hvem han er. Forrige bog i serien,
handlede meget om parforhold og ulykkelige følelser. Når man som jeg, kom ind i
serien netop dér, så kom parforholdet til at fylde alt for meget i en ellers god
historie. Fjenden iblandt os er (heldigvis) helt fri for parforhold. Jeg
indrømmer blankt, at jeg jublede en lille smule indeni, da Sanne ikke tog
telefonen 😄
Hvis du har fulgt mine anmeldelser, så ved du godt, at jeg
elsker uhygge og grusomhed i en krimi. Når ondskaben viser sit ansigt så
tydeligt, at det ryster mig og sender isninger af gys som jag gennem
kroppen. Detaljer der giver mig billeder på nethinden, som jeg på den ene side
ikke ønsker at se, men som på den anden side rusker op i mig og tvinger en
stemning frem.
I Fjenden iblandt os, er Melander inde at kradse en lille
smule i uhyggen og de grusomme detaljer. Slutningen er fremragende og jeg ville
sådan ønske, at han havde givet os endnu mere af netop dét, for han gør det virkelig
godt. Vi følger adskillige af personernes tanker, men ikke morderens. Jeg kunne
have ønsket mig, at vi også havde været med i dennes tanker, fået en større
viden om vedkommendes baggrund for sine handlinger. Var det ondskab, sindssyge
eller noget helt tredje. Vi får løftet sløret en lille smule, men jeg ville
gerne have haft det løftet til endnu flere detaljer og viden om det emne.
En god og velskrevet bog, som er stærk på både følelser og
de indre billeder den skaber i læseren. Selvom jeg kun blev rusket en lille
smule i uhyggeafdelingen, så formåede den at holde mig fanget og interesseret hele vejen igennem.
Lars Winkler er en stærk hovedperson og jeg indrømmer, at jeg fra og med nu, er
fanget i Winkler-universet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar